Børn skal have MFR-vaccine som 4-årige

Børn skal fremover vaccineres anden gang mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, når de bliver fire år i stedet for 12. Der er ingen faglig grund til at vente.

Børn skal fremover vaccineres anden gang mod mæslinger, fåresyge og røde hunde allerede som 4-årige i stedet for som 12-årige.

Fra april næste år flyttes vaccinationstidspunktet, så det falder sammen med den ordinære 4-års undersøgelse, hvor barnets syn, hørelse, sproglige og generelle udvikling tjekkes.

Det sker, fordi der ikke er nogen faglige grunde til at vente.

Børn får den første MFR-vaccine, når de er 15 måneder.

Børn, der er ældre end de 4 år, vil fortsat blive vaccineret i 12-års alderen.

Facebook
Twitter