Børnelæger har skabt usikkerhed om coronavaccine til børn: 'Det er en ærgerlig situation'

En faglig tvist om vaccination af børn er brudt ud i lys lue.

Formand for Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Klaus Birkelund Johansen: - Jeg synes, man skal sætte sig ned og tale med sit barn om, hvad det betyder; hvorfor man bliver opfordret til at blive vaccineret. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

Efter Danmark for nylig købte over en million Pfizer/BioNTech-doser af Rumænien, har landets vaccinationscentre pludselig fået travlt med at sprøjte væske ind i danskernes overarme.

Vi vader i vacciner.

De mange doser har gjort vaccinekøen kortere, og allerede fra i dag vil de 12-15-årige modtage invitationer til at få det første stik.

Beslutningen om også at vaccinere børn er ellers omstridt.

Tvisten brød ud i lys lue, da formanden for de danske børnelæger, Klaus Birkelund Johansen, på et pressemøde den 17. juni undsagde Sundhedsstyrelsens beslutning om også at rulle vaccinen ud til de yngre aldersgrupper.

- Jeg havde personligt ønsket, at man ville undlade at træffe beslutningen om at gøre det nu, sagde Klaus Birkelund Johansenpressemødet.

For samfundets skyld

Modstanden fra børnelægerne kommer dels af manglende data og dels af Sundhedsstyrelsens begrundelse, der bryder med princippet om, at en vaccination som udgangspunkt skal beskytte den vaccinerede.

De 12-15-årige er ikke i risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb med Covid-19. Derfor handler vaccinationen af de yngste ikke så meget om børnene, som den handler om at opnå en større immunitet i samfundet.

- Ved også at vaccinere børnene kan vi bevare kontrollen med epidemien og beskytte dem, der er i en særlig risiko, udtaler vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i en pressemeddelelse.

Men er det farligt at lade sit barn vaccinere mod Covid-19? Og har de danske børnelæger gjort mere skade end gavn ved at kaste grus i myndighedernes kommunikation til befolkningen?

DR har snakket børnelægernes formand, Klaus Birkelund Johansen:

Kan du forstå, hvis forældre bliver bekymrede, når du går ud og siger, som du gør?

- Ja, det kan jeg godt forstå. Og jeg synes også, det er en ærgerlig situation, at vi er endt på det. Der burde være en faglig diskussion mellem Sundhedsstyrelsen, os og andre kloge mennesker. Men nu er det endt som en konflikt mellem børnelægerne og Sundhedsstyrelsen. Vores uenighed ligger på et meget lille sted, og det er meget uheldigt, fordi vi kan have en generel bekymring for, at det kan påvirke tilslutningen til børnevacciner og andre gode, sikre vacciner, som er med til at beskytte både samfundet og individet.

Og det kan have betydning for tilliden til vaccinerne?

- Det er bestemt en bekymring, vi har, og som også har været med i vores overvejelser i forhold til at komme ud med den bekymring og stille op i diverse medier. Men det ville også være forkert, synes jeg, ikke at give udtryk for en bekymring, når vi nu har den.

Hvad tænker du om, at man nu sender invitationer til coronavacciner ud til tusindvis af børn?

- Jeg synes, at man skulle have været mere afventende. Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor det skal gå så stærkt, og vi kan stadig være lidt uenige om begrundelsen for at vaccinere den her gruppe af sunde og raske børn.

- Men nu er der gået lidt tid, og i de erfaringer, der er kommet fra USA og andre steder, er der ikke dukket noget voldsomt alarmerende op i forhold til vaccination af netop denne gruppe. Man har set i USA, at én ud af 16.000 vaccinerede kan udvikle hjertebetændelse i den gruppe, der hedder 12-17-årige, og det er et relativt lavt tal. De fleste af dem har været relativt milde forløb, nogle er hospitaliseret andre ikke, og ingen er døde, så umiddelbart fremstår det som en meget sikker vaccine også til denne gruppe af børn.

Hvad er der galt med, at man siger til børnene, at de skal hjælpe med at få den her flokimmunitet endnu mere op? Hvorfor har du som børnelæge et problem med det?

- Et af problemerne, er det ord, du bruger, nemlig 'skal.' Vacciner er frivillige her i landet, og gives normalt til folk, der har en personlig gevinst ved selv at lade sig vaccinere, og det princip bryder man i det her tilfælde. Med den opmærksomhed og det pres, der er, kan det blive svært for den enkelte 12-15-årige at fravælge vaccinen. Man kan også have en bekymring for, at det at blive vaccineret vil blive forbundet med ophævelse af restriktioner, altså hvis man fravælger vaccinen, kan man blive underlagt andre restriktioner end de jævnaldrende i skolen.

Søren Brostrøm og formanden for børnelægerne i Danmark, Klaus Birkelund Johansen, var ikke helt enige på pressemødet den 17. juni. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

Hvorfor skal det være individet, der får noget ud af en vaccinen, hvorfor kan man ikke vælge at sige, at børn kan gør noget for samfundet, for deres forældre og dem, som ikke kan tåle virus?

- Det kan man godt. Men man skal være tydelig på, at det er det, man ønsker at gøre. Man skal også være tydelig på, at der er større krav til sikkerheden for den vaccine, man så vil give til de børn, når de ikke har en personlig gevinst af det. Det vil i så fald bryde med et af de væsentligste argumenter for at indføre vaccine til børn i Danmark.

I går kunne DR fortælle om Eva Skov Alsted Mikkelsen. Hun er mor til tre drenge, som alle vil blive indkaldt til vaccination. Hun synes, det er svært at navigere i de forskellige budskaber om vaccination af børn.

Det har du så ikke noget imod, at man gør?

- Jeg synes, man skulle have afventet med at træffe den beslutning. Vi bliver klogere af at vente. Men vil man ikke sige, at vi har vaccineret så mange amerikanske børn nu, at eventuelle bivirkninger ville blive rapporteret? jo, det ville man sandsynligvis. Det er også derfor, jeg ikke vil fraråde et ungt menneske at tage imod vaccinen, hvis der et ønske om det. Med den viden, vi har i dag, er det en ret sikker vaccine også i aldersgruppen 12-15 år.

Hvad skal man gøre op med sig selv, inden man siger ja eller nej til vaccinen?

- Jeg synes, man skal sætte sig ned og tale med sit barn om, hvad det betyder; hvorfor man bliver opfordret til at vaccinere. Jeg ved, at der fra Sundhedsstyrelsen følger noget information med pjecer, som beskriver de her ting. Og så må man jo tage stilling til, om man er interesseret i at tage imod tilbuddet, og så skal man høre på både mig og på Sundhedsstyrelsen, når vi siger, at der en bekymring omkring hjertemuskelbetændelse. Det er en bivirkning til vaccinen, som er set. Den er set i nogle få tilfælde i Danmark, de er alle sammen blevet raske af sig selv, og som udgangspunkt kan man sige, at det ikke giver anledning til, at vi som fagpersoner ser grund til at fraråde, at man bliver vaccineret.

Flere vacciner rykker børn frem i køen

  • Da Sundhedsstyrelsen 17. juni på et pressemøde oplyste, at børn fra 12 til 15 år som de næste skulle med i programmet, var det planen, at de skulle vaccineres i september, når alle over 16 år var færdigvaccineret.

  • Siden er der indkøbt 1,17 millioner doser fra Rumænien, og det har rykket børnene længere frem i køen.

  • Er børnene under 15 år, sendes invitationen til forældrene.

  • I slutningen af maj blev vaccinen fra Pfizer/BioNTech som den første og foreløbig eneste godkendt til børn af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

  • Godkendelsen skete på baggrund af et studie med 2200 vaccinerede børn mellem 12 og 15 år. Halvdelen fik vaccine, de øvrige saltvand. Børnelæger har kritiseret studiet for at være for lille.

  • USA og Canada vaccinerer allerede børn i alderen 12 til 15 år.

  • Ifølge professor i vacciner Camilla Foged viser data fra den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention (CDC), at børn ikke er i øget risiko for bivirkninger.

  • I Danmark er der 273.165 personer i aldersgruppen 12-15 år - de udgør 4,7 procent af befolkningen.

  • Kilder: Sundhedsstyrelsen, Camilla Foged, Danmarks Statistik, Pfizer, Reuters og Ritzau.

  • /ritzau/

Facebook
Twitter