Børneminister vil indføre loft over anbragte børn på kostskoler

Kost-, fri- og privatskoler skal maksimalt have otte anbragte børn ad gangen. Det vil lukke mange skoler, siger skoleformand.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil i kølvandet på P1 Dokumentars afsløringer om Havregården Kostskole have loft over anbragte børn på kostskoler. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Der skal være loft over, hvor mange anbragte børn en kost-, fri- og privatskole må tage imod.

Sådan lyder det nu fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Forslaget kommer efter P1 Dokumentar i podcastserien ’Kostskolen’ har afsløret, at der var vold, mobning, selvmordsforsøg og seksuelle krænkelser blandt eleverne på Havregården Kostskole i Gilleleje. Noget eksperter kalder et årelangt svigt af flere af børnene.

Og det må ikke ske igen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Derfor vil hun nu indføre et loft, så skolerne maksimalt kan have otte anbragte børn ad gangen.

- Det duer ikke, at almindelige fri- og privatskoler kan have alt for mange anbragte børn. Det er de ikke skabt til, og de har ikke nødvendigvis kompetencerne til at hjælpe børnene, som vi også så det på Havregården, siger hun.

DR har tidligere fortalt, at hele 94 procent af børnene på Havregården i 2017, ifølge tal fra Socialministeriet, var registreret som udsatte.

Det har flere eksperter kritiseret for at være et alt for højt tal for en kostskole.

- Fri- og privatskoler er ikke et anbringelsessted, og det vil sige, at der mangler de fundamentale kompetencer, der skal til for at kunne løfte opgaven. Og det har været tydeligt omkring Havregården, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Loftet vil lukke mange skoler

Forslaget møder kritik fra interesseorganisationen Danmarks Private Skoler. Her mener formand Karsten Suhr, at et anbringelsesloft vil betyde, at mange skoler må lukke.

- Hvis forslaget bliver gennemført, vil man de facto lukke langt de fleste kostskoler. De har mange anbragte børn, siger Karsten Suhr.

Hos Skolen på Slotsvænget, der er en kost- og dagskole, beliggende i Fredensborg Kommune i Nordsjælland, har de 48 elever, hvor 23 af dem er anbragt. Her vil ministerens forslag betyde, at de skal vinke farvel til 15 børn, siger forstander Kasper Pavar.

- Jeg bliver bestyrtet og ærgerlig. Det er et angreb på en skoleform, som på alle måder har vist sit værd igennem tiden. Jeg kan være ærgerlig over, at et enkelt broddent kar i form af Havregården skal have så stor indflydelse, siger han.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil erkender, at forslaget om et anbringelsesloft kan få stor betydning for en række skoler, men mener, at skolerne må omstille sig.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det her kommer til at have en konsekvens, og det er jo hele meningen. Hele ideen er, at børnene skal have en tryggere ramme at være i, end den der kan tilbydes i dag. Vi har lavet en indfasningsperiode på det her, så man får en mulighed for at omstille sig, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Anbringelsesloft er ikke løsningen

Hos regeringens støtteparti SF siger undervisningsordfører Jacob Mark, at partiet vil møde op til forhandlingerne med et åbent sind, men at partiet i højere grad mener, at det handler om at sikre tilstrækkelig kvalitet i skoletilbuddene frem for at indføre et anbringelsesloft.

Hos oppositionen stiller Dansk Folkeparti sig uforstående over for formålet med at indføre et loft over antallet af anbragte børn på de enkelte skoler:

- Kernen må være kvaliteten i tilbuddet. Og sikre, at det er de rigtige børn, der bliver visiteret til det rigtige sted, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det samme mener tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby, der er Venstres børne- og undervisningsordfører:

- Hvis det er børn med komplekse diagnoser og store problemer, så nytter det ikke noget, at man tror, man kan løse det ved bare at begrænse antallet. Så handler det jo om at placere dem de rigtige steder.

FacebookTwitter