Børnetelefonen gløder: Børn ringer ind, når de er bange

Sidst år havde Børnetelefonen over 41.000 samtaler med børn og unge. Mange ringede med frygt eller angst.

Telefonerne kimer mere og mere ved Børnetelefonen. I 2010 havde de frivillige ved Børnetelefonen omkring 15.000 samtaler med børn - sidste år var det tal steget til over 41.000, viser en nye opgørelse fra Børns Vilkår.

Når de frivillige hos Børnetelefonen løfter røret, er der ofte et bange eller angst barn i den anden ende. Deres frygt er meget forskellig, fortæller Bente Boserup, seniorkonsulent hos Børns Vilkår.

- Det kan være, at der er kommet en ny præsident i USA eller de kan være bange for at blive slået ned på vej hjem fra skole, og så er der selvfølgelig også udefinerbare følelser med uro, så de ikke kan sove, siger hun.

Sidste år fik Børnetelefonen næsten 3.000 opkald fra børn og unge, der var bange eller angste.

Dødsangst

Én af dem, der har oplevet at bekymringer bliver til angst er 27-årige Camilla Nielsen fra Aalborg.

Da hun var 10 år begyndte hun at sige nej til fødselsdage og overnatninger med sine veninder, fordi hun var bange.

- Jeg fik det rigtig ubehageligt. Fik svedeture, det begyndte at sortne for min øjne. Jeg var bange for at besvime, siger Camilla Nielsen.

Hun frygtede, at hendes forældre, familie og hun selv ville dø.

- Jeg ville kun være hjemme, kun være sammen med dem. Jeg ville ikke ud og være sammen med veninderne mere, siger hun.

Men Camilla Nielsen holdt de dystre tankerne for sig selv. Hun frygtede, at familie og venner ikke ville kunne forstå hendes angst.

- Jeg var bange for, at det ikke blev taget seriøst. At det bare blev fejet væk med ”Det skal jo nok gå", siger hun.

Vi ved for lidt

Ved Center for Angst på Københavns Universitet møder de mange børn, hvor frygten er blevet til angst.

Professor Barbara Hoff Esbjørn genkender Camilla Nielsens tavshed om sine følelser, og hun er ikke overrasket over, at så mange bange børn søger hjælp hos Børnetelefonen.

- Det skyldes, at der ikke er gode tilbud tilgængelig til børn med angst. Vi har ikke en ordentlig behandling ude i kommune og i den hverdag, som børnene lever i. Der har ikke være tilstrækkeligt fokus på, at der er behov for opkvalificering af professionelle, siger hun.

Hun mener, at børnenes bekymringer og angst ofte bliver slået hen af voksne som en naturlig udvikling i børnenes liv.

- De ringer til Børnetelefonen, fordi folk omkring dem ikke ved nok om angst. De møder den her med ”Det går nok over”, siger hun.

Åbenhed hjalp Camilla

Camilla Nielsens angst blev værre gennem hendes teenageår.

- Mine symptomer, hjertebanken og svedeture, var der hele tiden. Jeg kunne sidde herhjemme alene, og så kom det bare ved at tænke på, at man skulle ned og handle eller var blevet inviteret et sted hen, siger hun.

Vendepunktet kom, da Camilla Nielsen blev sygemeldt og mødte andre med angst på en daghøjskole.

- Det hjalp rigtig meget at få sagt det højt og høre andre, hvordan de havde det, siger hun.

I dag har hun stadig angst, men hun har lært at leve med sygdommen.

- Jeg bruger nogle sætninger i mit hoved. Hvis jeg for eksempel har hjertebanken og synes, det gør ondt, så spørger jeg mig selv ”hvor realistisk er det, at jeg får et hjertestop af det her?”, ”hvor mange gange har du fået det før?”. Så trækker jeg vejret helt ned i maven, siger hun.

Modige forældre

Både Bente Boserup og Barbara Hoff Esbjørn opfordrer forældrene til at turde tale om ubehagelige emner.

- Det bedste, man kan gøre, er at sætte sig ned og lytte til dem og tåle at høre, at ens barn ikke har det så godt, føler sig ensom eller ikke klarer sig så godt i skolen. Og så tage den derfra, siger Bente Boserup.

Det kræver mod fra forældrene, men det kan gøre en stor forskel for børnene, siger Barbara Hoff Esbjørn.

- Man kan forebygge rigtig meget. Det kan man gøre ved at være en modig rollemodel, når man selv går ud og opsøger ting, som barnet er usikker på. Man skal ikke at tale om bekymringer hele tiden, men vise, at man kan klare verden, siger hun.

Camilla Nielsen tror også, det havde gjort en forskel, hvis nogen havde snakket med hende angsten.

- Jeg ville gerne have vidst, at det er en folkesygdom, og at der er rigtig meget hjælp at hente, hvis man tør at være ærlig omkring det. Jeg ville gerne have vidst, at der er rigtig mange mennesker, der havde det sådan, siger hun.

Facebook
Twitter