Rettelse 30/5: Det fremgik tidligere af artiklen, at Charlie Chrie var klinisk psykolog, men det korrekte er, at han er master i psykologi og uddannet i Holland med titlen Master of Clinical Psychology.

"Folk med ADHD kan simpelthen ikke klare den her test. Jo mere du fokuserer på den blinkende blå plet i midten, så burde du også kunne se, at de prikker rundtom faktisk forsvinder."

Sådan lyder det i en video på profilen TikTokTerapi. Stemmen bag er Charlie Chrie, der er uddannet Master of Clinical Psychology i Holland og er afsender på en længere række videoer om mentalt helbred.

Videoen er et eksempel på en tendens, hvor mentalt helbred og diagnoser bliver italesat på det sociale medie.

Men diagnosetænkning og TikTok er ikke en god kombination, mener Børns Vilkår, der modtager opkald fra børn og unge på Børnetelefonen om emnet.

- De ringer ind og er dødbekymrede for, at de for eksempel har en svær depression. De stiller sig selv diagnosen ud fra test, de tager på nettet, siger Malene Angelo, der er psykolog i Børns Vilkår i P1 Morgen.

Børns Vilkår advarer mod netop den type videoer, hvor børn og unge eksempelvis opfordres til at tage en test, der kan give indtryk af at kunne diagnosticere eksempelvis depression eller ADHD.

- Det kræver en udredning og som minimum en sundhedsfaglig vurdering at kunne stille en diagnose. Men de unge sidder tilbage med en oplevelse af at have bevis for, at de har nogle vanskeligheder, som kan have andre gode grunde, siger Malene Angelo.

- Diagnosetænkningen griber om sig i øjeblikket, så en masse børn, der ikke har en diagnose, bliver bekymrede og bange for, at der er meget snævre rammer for, hvordan man kan handle og føle om det at være ung i dag.

Et af de store problemer med videoerne er ifølge Børns Vilkår, at det kan være svært at skærme sig imod dem.

For hvis du først har klikket på én video, så har algoritmen allerede fået fat. Også selvom du aldrig selv har søgt efter den slags indhold.

Psykologen advarer derfor mod, at man lader sine børn og unge se videoer uden at interessere sig for, hvad de indeholder.

Og så skal man tage dem alvorligt, hvis de viser bekymring for deres mentale helbred.

- Det er ikke en god hjælp for børn og unge, at de skal tænke, at der er noget galt med mig. Det er meget bedre, hvis vi prøver at forstå de her følelser og handling, hvad har de brug for?

- Hvis der er behov for at undersøge nærmere, kan man kontakte PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning, red.) i kommunen, snakke med sin lærer og med lægen, råder psykologen.

'Vi bliver nødt til at gøre det cool at tale om'

Charlie Chrie, der er TikTokker og master i psykologi, mener i modsætning til Børns Vilkår, at det øgede fokus på det mentale på nettet rent faktisk kan gavne børn og unge.

Han fortæller, at han ugentligt får beskeder fra børn og unge, som takker ham for at have givet dem modet til at række ud efter hjælp.

- Børn har svært ved at tale om deres mentale helbred, fordi de bliver stigmatiseret eller set som svage. Vi bliver nødt til at gøre det cool at tale om det.

Og netop derfor er TikTok en platform, der kan rykke på noget, mener han.

- Jeg vil sygt gerne sørge for, at vi får lagt tabuet til siden og tør at tale åbent om vores mentale helbred. Men det kan vi ikke gøre, hvis vi bliver ved med at fremstille det i et så seriøst format. Må det være underholdende? Helt sikkert.

Charlie Chrie stræber efter, at den information han spreder, er faktabaseret og bygger på teoretisk viden.

Han erkender dog, at han et par enkelte gange er gået for langt ved at kalde noget en "test" for at få brugere til at klikke ind på hans videoer - selvom "testen" i virkeligheden ikke kan bruges til at udrede for eksempelvis adhd.

- Jeg er klar over, at børn og unge kan misforstå det. Jeg har måske ikke været opmærksom på den effekt, det kan have at kalde dem de her ting, siger han, men understreger, at han i de tilfælde fortæller om nuancerne ved testen længere inde i sin video.