Bogen får baghjul af Youtube: Det kan ses i elevernes karakterbog

Der er sammenhæng mellem elevers mindre lyst til bøger i fritiden og deres læsefærdigheder.

Børn vil hellere se videoer på YouTube end læse bøger, og derfor får de ikke trænet deres læsefærdigheder nok. (arkivfoto) (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Hvornår har dit barn sidst læst en bog i stedet for at være på Youtube eller Snapchat?

Svaret fra mange forældre vil være, at det er længe siden. For børn i dag læser ikke mange bøger i deres fritid.

Og det gør dem dårligere til at læse, siger ph.d. og ekspert i børns læsevaner Stine Reinholdt Hansen, der har stået i spidsen for flere undersøgelser af børns evner og lyst til at åbne en bog, når de ikke er i skole.

- Børn læser mindre i fritiden, end de har gjort tidligere. Jo mere, man læser, jo bedre bliver man. Der er en klar sammenhæng, mellem hvor meget man læser, og hvor godt man læser.

Nye karakterdata fra Undervisningsministeriet viser, at de danske afgangselever er blevet dårligere til både at læse og stave. Deres samlede karaktersnit i læsning er faldet næsten en hel karakter fra 2016 til 2018.

Fra et samlet karaktersnit på 6,8 i 2016, røg det i 2017 ned på 6,5. Sidste skoleår landede det så på blot 6,0.

Bogen er lig med skole

I en spørgeskemaundersøgelse fra sidste år blandt 8.000 skoleelever om deres læsevaner konkluderede forskere, at YouTube og streamingtjenester oftest bliver brugt, når børnene skal hygge sig, hvorimod bogen bliver taget frem, når de skal lære noget eller finde ny viden.

Og det er netop problemet, at bøgerne ikke længere opfattes som underholdning og noget, som eleverne ikke kun skal tvinges til tage frem af deres lærer.

- Mange børn forbinder det med at læse bøger med skole. Når de har fri, er det ikke bogen, de griber efter, siger Stine Reinholdt Hansen.

Læs 20 minutter om dagen

Eleverne vil klare sig langt bedre fagligt, hvis de læser flere bøger, for i dag læser de fleste skolebørn kun kortere tekster på nettet, og det giver dem ikke de rigtige færdigheder til at læse langt og sammenhængende.

- Hvis du ikke læser sammenhængende, så tænker du heller ikke sammenhængende, forklarer Stine Reinholdt Hansen.

- Hvis du ikke læser særlig meget, får du sværere ved at holde koncentrationen og fordybe dig. Læsning er noget, der skal holdes ved lige, siger hun.

Selv nogle få minutters daglig læsning vil gavne elevernes faglighed.

- Det betyder faktisk noget, om man læser de her 20 minutter om dagen. De børn, der gør det, får en læsekultur, de ellers ikke ville have fået.

Mere læsning i fritiden vil derudover også give dem bedre redskaber til at formulere sig og formidle deres egne budskaber skarpere, noget som kan komme dem til gavn på deres videre færd i livet.

Forældrene kan i høj grad være børnenes inspirerende læseheste. Men også de voksne læser generelt mindre end tidligere, viste Bog- og Litteraturpanelets årsrapport for 2018. Især børnenes forældre - de erhvervsaktive 30-59-årige læser færre bøger.

Stine Reinholdt Hansen mener, der skal laves en hel kulturændring, så man opfatter læsning på en helt anden måde og ikke som noget gammeldags og skoleagtigt.

Bøgerne skal i højere grad kan være en del af fritiden ved siden af alt det andet, børn foretager sig, forklarer Stine Reinholdt Hansen.

- Der findes mange muligheder, som børnene slet ikke er bevidste om i dag, fordi de ikke møder kvalificerede litteraturformidlere. Børnene skal mærke, at de voksne omkring dem synes, det er vigtigt og spændende at læse, så det ikke bare handler om at læse, men at læse noget børnene selv finder interessant, siger hun.

Læsning skal være hyggeligt og socialt

  • I februar fremlagde Tænketanken Fremtidens Bibliotekter en læsestrategi, som skulle få børn til genfinde læselysten. Blandt andet at folkebibliotekerne i højere grad skal møde eleverne, hvor de er, lød det.

  • Også forældrene har et ansvar for at give deres børn en læsegejst og fungere som læsende rollemodeller.

  • - Læselysten kommer ikke af sig selv. Den behøver ikke at være reserveret til fritiden, men kan også opstå i skolen. Hvis folkebibliotekerne går ind på den præmis i deres formidling, kan flere børn få øget læselysten, skrev tænketanken.

  • Børnene kommer ikke af sig selv. Bibliotekerne skal derfor være offensive i deres samarbejde med skoler.

  • Børn har brug for at møde voksne, der brænder for læsning.

  • Forældre er vigtige inspirationskilder

  • Læsning skal gøres til en social aktivitet, der forbindes med hygge.

Facebook
Twitter