Boligminister om ghettoliste: Den virker

28 boligområder er på ghettolisten. Det er et område færre end sidste år.

28 boligområder i landet betegnes som ghettoer. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Det er tiende gang, ghettolisten bliver offentliggjort. I år består listen af 28 boligområder - et færre end sidste år. Og boligminister Kaare Dybvad Bek er optimistisk omkring ghettoområdernes fremtid.

- Vi kan se på årets liste, at mange flere er kommet i beskæftigelse. Der er en stigning i beskæftigelsen, som er næsten syv gange så høj som samfundet rundtom. Det handler selvfølgelig om, at man fra kommunal side gør en ekstra indsats for at få folk i job, siger Kaare Dybvad Bek.

Nye er på, andre er pillet af listen

I år er der to nye boligområder på listen.

Korskærparken i Fredericia er igen på listen, fordi andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund er steget. Karlemoseparken i Køge er også ny på listen i år, fordi andelen af dømte er steget.

Til gengæld er tre boligområder pillet af ghettolisten i år.

Det er Gadelandet/Husumgård i København, som udgår på grund af stigende indkomstniveau. Charlotteager i Høje Taastrup findes heller ikke længere på listen, fordi andelen af dømte er faldet, og Ellekonebakken i Viborg udgår, fordi andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er faldet.

- Jeg tror, at den her liste og hele den her lovgivning er med til at sikre, at man er meget opmærksom på, at alle de i en by, der har sociale problemer, ikke bliver sendt det samme sted hen. For det, tror jeg, er med til at forværre problemerne og gøre dem større, end de var i forvejen, siger Kaare Dybvad Bek

15 hårde ghettoer

Igen i år betegnes 15 boligområder som hårde ghettoer. Det betyder, at de har været på ghettolisten de seneste fem år.

Det er de samme områder som sidste år, og de har alle skulle lave en udviklingsplan for, hvordan mængden af almene familieboliger nedbringes til højst 40 procent inden 2030.

- Nu har vi igangsat 15 udviklingsplaner for nogle af de områder, hvor der har været den skæveste sammensætning af beboere, siger ministeren.

Det er for eksempel i Vollsmose i Odense, Gellerupparken i Aarhus og Tingbjerg i København.

- Om 10 år vil du opleve Tingbjerg som et område, der er meget mere blandet, hvor langt flere går på arbejde og er en del af miljøet uden for Tingbjerg, lyder det fra Kaare Dybvad Bek.

Også mange ghettoer for ti år siden

Da ghettolisten for ti år siden blev offentliggjort for første gang, var der 29 boligområder på listen. Altså næsten det samme antal som i dag.

Hjælper de her ghettolister overhovedet?

- Ja, det gør de bestemt. Flere steder går det meget fremad med beskæftigelsen. Det vil sige, man har løst problemerne rigtig mange steder, siger boligministeren og fortsætter:

- Så er der nogle nye steder, hvor man ikke har haft det samme fokus, og de kommer ind på listen. Og der gælder det om at bringe de gode erfaringer videre til dem.

Flytter man ikke bare aben?

- Nej, man flytter ikke bare aben. Det siger noget om, at der er nogle kommuner, som før havde udsatte boligområder, som de nu er lykkedes med. Og så er der nogle andre kommuner, hvor der er opstået nogle problemer, siger Kaare Dybvad Bek.

Hvordan kommer vi ned på nul?

- Det gør vi ved at blive ved med at arbejde systematisk med at sikre, at folk der bor i de her områder kommer i job, så de går ud af døren om morgen og har noget at fortælle deres børn, når de kommer hjem.

- Så det, der er normalen, er, at man er en del af det danske arbejdsmarked og en del af det danske samfund, siger Kaare Dybvad Bek.