Boligøkonomer: Førstegangskøbere kan godt slå koldt vand i blodet

Det er især førstegangskøberne i storbyerne, der skal tænke sig godt om med den nye boligskattereform.

Regeringens planer om at sænke rentefradraget er ikke blevet til noget i den nye skattereform, og det kommer især førstegangskøberne til gode, siger boligøkonom. (Foto: Mathias Løvgreen © Scanpix)

Det kan godt være, at regeringens nye boligskattereform kommer til at vende op og ned på ejendomsskatterne fra 2021.

Men der er ingen grund til at gå i panik og impulskøbe en lejlighed eller et hus, hvis man er ung og først skal ind på boligmarkedet nu.

Det mener Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit.

- Der er rigtig meget godt nyt i aftalen for unge boligkøbere. Regeringen havde lagt op til at sænke rentefradraget, hvilket især ville have ramt de unge boligkøbere, men det blev taget af bordet. Derfor skal man bare tage det stille og roligt og købe en bolig, når man rent faktisk har brug for den, siger hun og fortsætter:

- I langt de fleste steder af landet får det ingen betydning, om man køber den før eller efter 2021. Og hvis man vil købe i et af de dyrere områder af landet, eksempelvis København, så er der ting, der taler både for og imod at købe, før det nye system træder i kraft.

Stigende boligpriser på landet

Med reformen træder et nyt ejendomsvurderingssystem i kraft i 2019.

Det betyder kort og godt, at mange boliger især uden for de større byer som København og Aarhus vil få en lavere ejendomsvurdering, end de har i dag. Derfor skal de betale mindre i boligskat, når de nye regler træder i kraft.

- Det vil man få glæde af, uanset om man allerede ejer en bolig eller først skal til at købe en, siger Lise Nytoft Bergmann.

Men udsigten til lavere ejendomsvurderinger kan også smitte af på boligpriserne rundt om i landet, siger Morten Skak, der er boligøkonom og lektor ved Syddansk Universitet.

- De lavere ejendomsvurderinger kan på sigt få boligpriserne til at stige, og det er ikke en oplagt forbedring for nye købere. Det vil derimod komme eksisterende boligejere til gode, siger han.

Hvornår skal du flytte?

Tager man boligerne i de større byer, så vil ejendomsvurderingerne omvendt komme til at stige som følge af det nye vurderingssystem. Derfor vil boligskatten også komme til at stige her.

Men hvis man køber en bolig inden 2021, vil man få en ny skatterabat, der modsvarer den stigning i boligskatten, som der er udsigt til med det nye vurderingssystem.

- Den skatterabat vil man få år efter år, man bor i boligen, siger Lise Nytoft Bergmann.

Hvis man omvendt køber en bolig efter 2021, vil man ikke få den nye skatterabat. Til gengæld forventer politikerne, at boligpriserne vil falde som følge af de højere ejendomsvurderinger, og det skulle gerne modsvare stigningen i ejendomsværdiskatten.

- Det er altså et spørgsmål om, hvad man helst vil have: En højere regning i ejendomsværdiskatten mod så at få en rabat i den pris, man skal give for boligen – eller en skatterabat, der modsvarer de højere ejendomsværdiskatter, siger Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:

- Hvis man har plan om at skulle bo i boligen i rigtig mange år, så kan der være en fordel at få den her skatterabat, så man får glæde af den i lang tid. Hvis man har en kort tidshorisont, så kan det være bedre at få en rabat på købsprisen, når man køber boligen.

Køb efter behov

En lignende melding kommer fra Morten Skak fra Syddansk Universitet.

- Hvis man køber en af de fine, gamle ejerlejligheder i København inden 2021, som man har planer om at bo i, til man dør, så er det en fordel med skatterabatten, siger han og fortsætter:

- Hvis man omvendt ikke vil bo der i lang tid, kan det være en fordel at vente til efter 2021, hvor vi forventer, at boligpriserne falder.

Lise Nytoft Bergmann understreger dog, at den overordnede anbefaling fra Nordea Kredit er, at man først køber en bolig, når man har brug for den.

- Hvis det er i 2017, så køber man den nu. Men hvis man først har brug for den i 2022, så er det der, man går ind på boligmarkedet.

HER ER HOVEDPUNKTERNE I BOLIGSKATTEAFTALEN

  • Den almindelige sats for ejendomsværdiskat sænkes fra 1,0 til 0,55 procent. Det såkaldte millionærknæk hæves fra tre millioner kroner til 7,5 millioner kroner.

  • Det betyder, at ejendomme vurderet til 7,5 millioner kroner beskattes med 1,4 procent. Den progressive ejendomsværdiskattesats har hidtil været 3,0 procent for boliger over tre millioner kroner.

  • Aftalen indfører et såkaldt forsigtighedsprincip. Det betyder, at der fradrages 20 procent af vurderingen.

  • Fra 2017 kan alle stigninger i boligskatten indefryses. Derudover bliver der en midlertidig indefrysningsordning for ejerboligers grundskyld i årene fra 2018 til 2020.

  • Herefter kommer der en permanent indefrysningsordning, der omfatter samtlige nominelle stigninger i de samlede boligskatter for boligejere.

  • Selv om ejendomsvurderingen og grundskylden stiger, efterhånden som boligen bliver mere værd, vil den årlige regning i kroner og øre ikke vokse. Men man skal betale den del af regningen, der er indefrosset, når boligen sælges.

  • Kilde: Ritzau