Boligselskaber til Løkke: Det nytter ikke kun at rive bygninger ned

To boligselskaber har forskellige erfaringer med nedrivning af bygninger i områder på Ghetto-listen.

Boligselskaber er enige i at undersøge, om man ikke kunne rive nogle af de store monotone boligblokke ned, men det må ikke stå alene. (Foto: Axel Schütt © Scanpix)

Det er fornuftige tiltag, som statsministeren peger på i sin nytårstale, men det nytter ikke noget at rive bygninger ned i alle udsatte områder.

SÅDAN KOMMER BOLIGOMRÅDER PÅ GHETTOLISTEN
  • Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).
  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
  • Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 procent af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inklusiv uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 18-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Transport- og Bygningsministeriet.

Regeringen skal undersøge det enkelte boligområdes behov og ikke lægge samme net af tiltag over dem alle.

Det mener de to almene boligselskaber AAB og Brabrand Boligforening.

- Jeg er fuldstændig enig i, at man kan styrke beboersammensætningen ved at kontrollere, hvem der flytter ind i boligområderne og rive nogle af de store monotone boligblokke ned.

- Men det, jeg gerne vil advare imod, er, at man skal være i stand til at stille den rette diagnose, før man begynder at helbrede patienten. Det ville tjene politikerne, hvis de blev i stand til at se lidt mere nuanceret på de forskellige boligområder, som de har udpeget som udsatte, siger Christian Høgsbro, administerende direktør i AAB.

Derudover kræver det, at der følger ressourcer med, hvis man vil ændre udviklingen i et hurtigere tempo, fortæller Keld Laursen, administrerende direktør i Brabrand Boligforening.

- Det nytter ikke noget kun at rive ned. Man skal også arbejde med modellen med at bygge private boliger ind i området mellem de nuværende almene boligblokke. Det forudsætter, at vi får de ressourcer, der skal til for at udvikle områderne, siger han.

Positiv og negativ erfaring

Der er allerede flere udsatte boligområder, hvor man har arbejdet med nedrivning af bygninger. De foreløbige erfaringer viser, at det har en forskellig virkning.

I Gellerup i det vestlige Aarhus har erfaringerne ikke være udelukkende positive. Man har revet fem bygninger ned med 300 lejligheder, men det var de mindst ressourcestærke beboere, der blev i området.

- 40 procent har valgt at flytte til andre steder. Og de fleste, der flyttede væk, var de mest ressourcestærke, og det er dem, som vi dybest set gerne vil fastholde som rolle modeller, siger Keld Laursen.

Så det havde den forkerte effekt?

- Ja, det kan du sige. Det er derfor, at nedrivning ikke i sig selv løser problemet. Det er også derfor, at jeg siger, at det er vigtigt at arbejde med nogle andre redskaber udover nedrivning.

Derfor har man i Gellerup suppleret med en samlet indsats, der både ser på det sociale, økonomiske, arkitektoniske og politimæssige, fortæller Keld Laursen fra Brabrand Boligforening.

Vendt en negativ spiral i Ishøj

I Vejleåparken i Ishøj har det til gengæld været positivt at rive bygninger ned i boligområdet.

Christian Høgsbro fortæller, at de har vendt en negativ spiral i det der tidligere hed Ishøj-planen, som i dag kaldes Vejleåparken, ved at lave en gennemgribende renovering og kontrollere, hvem der kan flytte ind i boligområdet.

- Det er helt klart lykkedes at skabe en meget positiv udvikling i beboersammensætningen. Så det er absolut et værktøj, jeg kan anbefale. Og som, jeg synes, er fornuftigt at se på, siger han og fortsætter:

- Før var det et område, der var præget af mange folk på overførselsindkomst og kontanthjælp.
Vi har nu stillet krav om, at for at kunne flytte ind, så skal du kunne dokumentere en fast husstandsindkomst.

Neden for kan du se et kort over de 22 områder, der er på ghettolisten i 2017.

https://infogram.com/_/DD2bCr7MeW76PrVhr05B