Boligselskaber vil af med ghettolisten: Den stigmatiserer og stempler helt almindelige mennesker

I dag offentliggøres listen over udsatte boligområder i Danmark.

Vollsmose i Odense var på listen over udsatte boligområder sidste år. (Foto: Malte Kristiansen © Scanpix)

Klokken 10 løfter Transport-, Bygnings- og Boligministeriet sløret for, hvilke boligområder der får en plads på den årlige ghettoliste.

Sidste år var der 25 almene boligområder fordelt på 16 kommuner på listen, der udarbejdes ud fra beboernes uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet og andel af borgere med ikke-vestlig baggrund.

Men ghettolisten burde helt droppes, mener Bent Madsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening. Den stigmatiserer nemlig i højere grad, end den hjælper.

- Det er ikke særlig fornuftigt at stemple områder, fordi man overser alle de almindelige mennesker, der bor i områderne. Det sætter sådan set områderne tilbage i stedet for det, som den egentlig skal – at føre dem videre frem, siger han.

Når listen udarbejdes ses der blandt andet på beboernes tilknytning til arbejdsmarked. Men ghettolisten kan rent faktisk have en negativ effekt på beboere fra udsatte boligområder, der søger arbejde, siger Bent Madsen.

- Når de skal ud og søge arbejde, vil de ikke sige, hvor de kommer fra, hvis det er et område, der har det her stempel.

Det er langt fra første gang, at ghettolisten er blevet kritiseret, siden den blev lavet for første gang i 2010. Da sidste års liste blev offentliggjort, nægtede udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, dog at droppe listen.

- Jeg mener på ingen måde, at vi skal sløjfe ghettolisten. Vi skal tale åbent om det. Ellers forsvinder problemerne ikke, sagde hun.

Danmarks bedste ghetto

Ude i de udsatte boligområder ser man frem til dagens offentliggørelse med en vis spænding.

Finlandsparken i Vejle var på listen sidste år, men det bør den ikke være i år, håber Helge Andersen, som er formand for AAB i Vejle og Finlandsparken.

- Ordet ghetto er meget stigmatiserende og siger noget dårligt om afdelingens beboere, og det er de slet ikke. Det er en velfungerende afdeling. I Finlandsparken kalder de den for "den lykkelige ghetto". De er så glade for det boligområde, siger han.

Lidt længere mod syd i Fredericia gør det ikke så meget for Kjeld Hansen, der er formand for Korskærparken, at området er på ghettolisten.

- Der har altid været en tendens til at skulle finde betegnelser for sociale boligområder, og nu hedder det så ghetto. Det er fint med mig, siger han.

I stedet for har han valgt at vende situationen om.

- Vi er Danmarks bedste ghetto. De andre kan bare komme an. Det er rart at bo derude, beboersammensætningen er fin, og vi har en masse gode aktiviteter, fortæller Kjeld Hansen.

Selvom at han helst så, at Korskærparken blev fjernet fra listen, da folk får grimme billeder på nethinden, når de hører ordet ghetto, så kan den også føre positive ting med sig.

- I nogle sammenhænge kan det være et plus, for det kan være lettere for os at søge økonomisk hjælp til aktiviteter, vi gerne vil have op at stå, siger han.

Facebook
Twitter