Bombealarm, anholdelse og afspærring i Aarhus: Politiet fandt en højttaler

Østjyllands Politi undersøgte en mistænkelig genstand, der viste sig at være en højttaler.

Politiet var mødt talstærkt op ved Store Torv i Aarhus. (Foto: Tinna Viskum © (C) DR Nyheder)

Politiet fandt tidligere i dag en mistænkelig genstand i Danske Bank-filialen på Store Torv i Aarhus og gennemførte en evakuering og afspærring omkring bankfilialen.

Men politiet har nu ophævet afspærringen og oplyst, at den mistænkelige genstand var en højttaler i en pose.

En mand er anholdt, da hans adfærd gav grund til mistanke.

Politiet blev tilkaldt efter en anmeldelse af en mistænkelig genstand, hvorefter de tilkaldte sprængstofeksperter, bombehunde og evakuerede flere bygninger.

De afspærrede derefter et stort område med minestrimler, mens der stod politifolk ved alle indgange og holdt nysgerrige sjæle væk. De bankansatte var blevet evakueret i en sådan fart, at de ikke havde deres private genstande med, fortæller DR's medarbejder på stedet.

  • (Foto: Tinna Viskum © (C) DR Nyheder)
  • (Foto: Tinna Viskum © (C) DR Nyheder)
1 / 2
Facebook
Twitter