Bondo: Lockoutvarsel er magtmisbrug

Det er voldsomt, at Kommunernes Landsforening varsler lockout af omkring 250.000 ansatte, mener chefforhandler på det kommunale område.

En mulig lockout af omkring 250.000 kommunalt ansatte vil ramme både skoler og børnehaver. Det er endnu uvist hvor mange. (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

Med Kommunernes Landsforenings varsel om lockout har konflikten taget en voldsom drejning, der trækker parterne længere væk fra hinanden.

Det mener Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening og Forhandingsfællesskabet, der er forhandler på de kommunalt ansattes vegne.

- Det er magtmisbrug og ganske voldsomt. KL varsler om lockout, fordi de ikke vil give os de samme vilkår som alle andre. Det er åbenbart det signal, KL ønsker at sende til ansatte i kommunerne, siger han og fortsætter:

- Men de ansatte er en nødvendig ressource for det velfærdssamfund, vi har i dag, og det bliver arbejdsgiverne nødt til at vise, at de sætter pris på, siger han.

Flere knaster i forhandlinger

På det kommunale område er der flere knaster i forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfællesskabet. Blandt andet er der uenighed om lærernes arbejdstid, og hvor meget lønmodtagerne skal stige i løn de kommende tre år.

Ligesom KL's chefforhandler Michael Zigler (K) går Anders Bondo Christensen til forhandlingerne med et ønske om at lande en aftale, så man undgår strejke og lockout. Men fortsætter KL med at holde fast i sine krav, kan det blive svært.

- Da vi mødtes i 2013, havde KL intet at byde på, og det endte i en lærerlockout. Hvis KL kommer med en anden imødekommende attitude denne gang, så er vi klar til at lande en aftale, men det kræver, at de offentlige arbejdsgivere vil deres ansatte og ikke bare tænker dem som en udgift, siger han.

Vil have en bid af det økonomiske opsving

Skoler og institutioner bliver med sikkerhed berørt af lockouten. Andre områder går fri såsom ældre og- handicapområdet, infrastruktur, varmeforsyning og vandforsyning.

Formand for pædagoernes forening PUBL, Elisa Bergmann, er ligeledes uforstående over for, at det skal gå ud over næsten halvdelen af de kommunalt ansatte.

- Det er en voldsom optrapning, som sender et signal om, at KL er ude på at få has på fællesskabet og strejkekasserne. Det kommer til at ramme rigtig hårdt og genere mange danske familier, siger hun.

Hun mener, at det er på tide, at KL giver pædagoer og andre kommunalt ansatte en lønstigning.

- Lockout er et skridt, som arbejdsgiverne kan tage, og det anerkender jeg, men jeg synes, at KL svarer igen med hammeren. Pædagoger går på arbejde med engagement, og det her er en våd klud i ansigtet. Den anerkendelse vi higer efter, får vi ikke. Vi har brug for at se, at vi får en andel af det økonomiske opsving, siger hun.

Udover Kommunernes Landsforening har Danske Regioner varslet lockout for omkring 70.000 ansatte.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) har gjort det samme for i alt 120.000 statsansatte gældende fra 10. april.

Cirka 10.000 medarbejdere er ikke blevet varslet lockoutet, da de sidder i centrale eller vitale positioner, mens cirka 50.000 er tjenestemænd og hermed ikke må strejke eller lockoutes.

Facebook
Twitter