Boom i antallet af syge i aktivering

Syge danskere bliver sendt på aktiveringskurser som aldrig før, skriver Nyhedsbrevet 3F.

(Foto: Jakob Andresen © DR København)

Syge danskere bliver sendt på aktiveringskurser som aldrig før, skriver Nyhedsbrevet 3F.

48.570 personer på sygedagpenge var aktiveret i en kortere eller længere periode inden for de første otte måneder af 2010. I samme periode af 2009 var der tale om 27.594 personer viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

-Fjollet system

- Kommunerne har banket sygemeldte i aktivering. Men det er ikke alle sygemeldte, der er parate til at komme i aktivering. Man skal acceptere, at folk er syge og ikke jagte dem, siger professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, der forsker i aktivering.

Kommunerne får i dag refunderet 65 procent af udgifterne til sygedagpenge, hvis borgeren er i aktivering. Men kun 35 procent, hvis borgeren ikke er i aktivering.

- Det er et fuldstændig fjollet system. Kommunerne er lagt i benlås og er nødt til at tænke i økonomi. Man kunne forvente de uheldige situationer, som vi ser, siger Henning Jørgensen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk