Boom i bøder for at ansætte udlændinge ulovligt: Se hvilke brancher der topper bødelisten

Antallet af bøder, der gives for, at udlændinge arbejder ulovligt, er det højeste i fem år.

311 virksomheder fik sidste år en bøde for at have ansat en udlænding ulovligt. Det er det højeste antal i perioden 2012-2017.

311 virksomheder fik sidste år en bøde for at have ansat en udlænding ulovligt. 444 udlændinge fik samtidig en bøde for ulovligt arbejde i Danmark.

Det er ny bøderekord for perioden 2012-2017, viser tal fra Rigsadvokaten, som DR har fået aktindsigt i.

Bøderne dækker over mange forskellige typer lovovertrædelser.

Der er bøder for at arbejde uden opholds- og arbejdstilladelse. Bøder til udenlandske studerende, der arbejder mere, end de må, eller bøder til for eksempel forskere og undervisere for at bijobbe i strid med arbejdstilladelsen.

De mange bøder viser, at der er godt gang i økonomien, vurderer Shahamak Rezaei, lektor og immigrationsforsker ved Roskilde Universitet.

- Når alt kører i højt gear, er der behov for flere hænder. Alle får glæde af en højkonjuktur, såvel folk der arbejder lovligt som ulovligt i Danmark, siger han.

Shahamak Rezaei peger på, at indvandrere ofte tager de job, som danskerne ikke står i kø for. Under et opsving får flere danskere job med bedre vilkår, og så bliver der bedre plads i bunden af arbejdsmarkedet.

DF: Fribyttere og eventyrere blæser på reglerne

Rigspolitiet har ikke umiddelbart en forklaring på, hvad de flere bøder skyldes. Dansk Folkeparti mener, at bøderne tyder på, at grænserne er for åbne.

- Der kommer en flok eventyrere og fribyttere, som blæser på vores regler. Jo mere de fusker og snyder, des mere sætter det det danske arbejdsmarked under pres. Det er noget rigtigt skidt, mener Claus Kvist Hansen, ordfører for social dumping (DF).

Hør på P1 Orientering

Hvis du vil høre mere om bøder for ulovlig udenlandsk arbejdskraft, så lyt til P1 Orientering i eftermiddag.

Han efterlyser mere kontrol og måske en hårdere straf for at bryde loven. Socialdemokratiet beklager også udviklingen.

- Desværre er der flere, som arbejder i Danmark, der er en del af et sort arbejdsmarked. Der opholder sig mange mennesker i Europa, som ikke har ret til at være her. De skal leve af noget, og mange finder et arbejde. Det trykker lønningerne, siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), som dog også mener, at det store antal bøder kan skyldes, at myndighederne er blevet bedre til at samkøre registre og fange ulovligt arbejde.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) peger også på, at samkøring af registre kan være skyld i, at flere fik bøder i 2017.

- Det er svært at sige, hvorfor der er flere, der har fået bøde for at arbejde uden tilladelse. En årsag kan måske være, at myndighederne har fokus på kontrol af tilladelser, lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeren.

Hun uddyber:

- For eksempel har SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration red.) anvendt et registersamkøringsredskab i kontrolarbejdet siden efteråret 2014. Det kan bl.a. samkøre oplysninger med eIndkomst og identificere sager, hvor der er arbejdet i strid med en opholds- eller arbejdstilladelse.

Udlændinge arbejder ulovligt som ufaglærte

DR har fået aktindsigt i politikredsenes bøder til virksomheder, der har ansat udlændinge i strid med loven i perioden 2014-2016.

Det viser sig, at bøderne især gives til restauranter, rengøringsvirksomheder, landmænd og hoteller, men endnu flere brancher har trådt ved siden af. For eksempel har uddannelsesinstitutioner, kommuner, produktions-, transportvirksomheder og sportsklubber også fået bøder.

Problemerne er størst ved lavtlønnede job, hvor der også kan være rod med skat, moms og afgifter, vurderer Søren Kaj Andersen, centerleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) under Københavns Universitet.

- Der er ganske mange udlændinge i ufaglærte job. Mange arbejder dog efter forhold, som følger overenskomsterne. Hvis alle bare forsvandt i morgen, ville der mangle arbejdskraft, siger han.

Flest nigerianere bliver sigtet for ulovligt arbejde

Zoomer man ind på, hvem der arbejder ulovligt i Danmark, drejer det sig særligt om udlændinge fra Nigeria, Pakistan, Kina, Thailand, Indien, Tyrkiet, Ghana, Nepal og Ukraine.

- Folk fra forskellige lande søger hen, hvor de kan finde landsmænd, forklarer immigrationsforsker Shahamak Rezaei.

Bor der for eksempel nigerianere og pakistanere i Danmark, kan de trække andre til.

- Man har tillid til hinanden. Når blot man taler samme sprog, kan det være nok til at åbne døren, siger han og peger på, at landsmænd og folk fra samme etniske gruppe kan have en form for udvidet familiefølelse. Det betyder, at man viser solidaritet og måske dækker over hinanden.

Der er dog grænser for familiefølelse, og selv om man tilhører samme etniske gruppe, kan folk også finde på at udnytte hinanden og tilbyde job med ringe løn og arbejdsvilkår.

- Der kan både være tale om win-win og grov udnyttelse, vurderer han.

DA: Loven bliver nogle gange overtrådt ved et uheld

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for en række arbejdsgiverorganisationer - heriblandt Horesta, som er hotellerne og restauraternes brancheforening, mener, at der både findes en god og dårlig forklaring på, at virksomheder ansætter udlændinge ulovligt.

Der kan være virksomheder, som bevidst bryder lovgivningen for at få billigere medarbejdere og en fordel i konkurrencen. Den type virksomheder må man gerne gå hårdt efter.

Jacob Holbraad, direktør, DA

- Der kan være virksomheder, som bevidst bryder lovgivningen for at få billigere medarbejdere og en fordel i konkurrencen. Den type virksomheder må man gerne gå hårdt efter, siger direktør Jacob Holbraad fra DA.

Til gengæld kan der også være virksomheder, som uden at ville det bryder reglerne, mener han.

For eksempel må udenlandske studerende arbejde 20 timer om ugen og mere i sommermånederne. Men det er svært for en virksomhed at tjekke, om de regler bliver overholdt. Hvis en virksomhed eksempelvis har ansat en udenlandsk studerende i 15 timer, kan de få en bøde, hvis vedkommende arbejder et andet sted 8 timer om ugen.

Der er også eksempler, hvor udlændinge har arbejdet lovligt i virksomheden i flere år, men bliver skilt og derfor mister deres arbejdstilladelse.

- Det har man som virksomhed ikke en chance for at vide, mener Jacob Holbraad, som synes, at myndighederne skal give virksomheder besked, hvis der kan være problemer i stedet for som det første at udskrive en bøde.

LO, der er paraplyorganisation for en lang række danske fagforbund, er enig i, at der er nogle få virksomheder, der overtræder reglerne ubevidst.

- Det kan godt være, at vi skal kigge på nogle forenklinger eller opstramninger, så det bliver lettere at håndtere for den enkelte arbejdsgiver, siger næstformand i LO Arne Grevsen, som dog understreger, at det må ikke gå ud over kontrollen med social dumping.

At der bliver uddelt flere bøder kan blandt andet skyldes, at myndighederne er blevet bedre til at kontrollere, mener LO.

- Det er tilfredsstillende, at man øger kontrollen og får fat i de arbejdsgivere, som overtræder loven. Det viser, at der er en social dumping, mener Arne Grevsen.