Bor flere sammen og har udsatte job: Indvandrere har markant højere risiko for at blive indlagt med corona

For første gang har vi dokumentation for, hvorfor danskere med ikke-vestlig baggrund oftere er indlagt med corona, siger professor.

Danskere med ikke-vestlig baggrund er langt hyppigere indlagt med corona end etnisk danskere, viser ny undersøgelse. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Danskere med blandt andet somalisk, tyrkisk eller pakistansk baggrund er langt oftere indlagt på hospitalerne med corona end etnisk danskere.

Helt præcist har gruppen 2,5 gange større risiko for at blive indlagt, selvom der er justeret for alder, køn og andre sygdomme.

Det viser en ny undersøgelse af alle cirka 2.200 indlagte med corona i Danmark i perioden marts til juni.

Undersøgelsen dykkede ned i antallet af indlagte med corona i perioden og kiggede på, om bolig og arbejde kunne forklare forskellen.

Og en del af forklaringen er, at danskere med ikke-vestlig baggrund bor flere sammen og har jobs som taxachauffør eller social- og sundhedsassistenter og dermed er mere udsat for smitte end andre, siger Marie Nørredam, professor og overlæge på Hvidovre Hospital, der står bag undersøgelsen.

- Undersøgelsen er med til at forklare, hvorfor vi ser forskelle mellem etniske grupper i Danmark, og at det i meget høj grad kan forklares med sociale faktorer. Det har vi talt meget om, men vi har ikke haft dokumentation for det, siger Marie Nørredam.

Helt grundlæggende viser undersøgelsen, at en gruppe danskere er mere udsatte for corona end flertallet, siger Marie Nørredam.

- Det er altid et problem, at en gruppe er mere syge, hvad enten det skyldes ens etniske oprindelse, om man er mand eller kvinde, ung eller gammel.

Stadig overrepræsentation

Selv om tallene er fra sommer, ser Marie Nørredam ingen grund til, at virkeligheden skulle være anderledes i dag.

- Mit skøn er, at vi stadig ser mange med ikke-vestlig baggrund blandt de indlagte, siger hun.

Også ifølge Christian Wejse, afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital, er der stadig mange med ikke-vestlig baggrund indlagt. På Aarhus Universitetshospital viser tal frem til november, at gruppen udgør cirka 25 procent af de indlagte, men udgør cirka 12 procent i optageområdet.

- Tallene viser i sin enkelthed, at der er tale om ulighed, når en gruppe systematisk rammes hårdere af en sygdom. Når man lever af at være taxachauffør, kan det kan godt være svært at arbejde hjemmefra i sit sommerhus, siger Christian Wejse.

Også flere smittede

Statens Serum Institut har flere gange opgjort, hvor høj en andel af de smittede, der er danskere med ikke-vestlig baggrund. I maj udgjorde gruppen 18 procent af de smittede, men det tal var steget til 26 procent af de smittede i oktober, selvom gruppen kun udgør cirka ni procent af befolkningen.

Selv om en del af forklaringen på de flere indlagte skyldes, at gruppen oftere bor flere sammen og har særligt udsatte jobs, så er det ikke hele forklaringen, siger Marie Nørredam.

- Det kan også skyldes, at gruppen taler dårligere dansk og har svært ved at få omsat myndighedernes opfordringer til, hvad man skal gøre. De har svært ved at forstå, hvad der er en nær kontakt, og hvor længe man skal være isoleret, siger Marie Nørredam og fortsætter:

- Den enkelte har selv et ansvar for at følge ordentligt med, men vi skal have de samme forudsætninger for at forstå, hvad der meldes ud. Som det er nu efterlader vi en stor gruppe, der ikke ved, hvad de skal gøre, siger hun.

Hun retter derfor en kritik mod, at sundhedsmyndighederne har handlet for lidt og for sent.

- Jeg synes, sundhedsmyndigehederne kom for sent i gang. En af løsningerne kunne være at gøre som i Norge og eftersynkronisere pressemøderne, så alle har en mulighed for at følge med. Også når vacinnationen mod corona begynder om lidt, siger Marie Nørredam.

Udskammet med en positiv test

I forbindelse med et udbrud i Aarhus i august blandt personer med somalisk baggrund blev andelen af coronasmitte pludselig højere blandt danskere med ikke-vestlig baggrund end etnisk danske. Og den sag gjorde ifølge Urfan Ahmed, at en coronapositiv test er lig med at blive udskammet. Han er praktiserende læge i Hvidovre og talsmand for en gruppe i Dansk-Pakistansk Råd, der skal nedbringe smitten på Vestegnen.

- Mange af mine patienter med corona har ikke lyst til at erkende, at der er et problem og har ikke lyst til at stå frem, fordi det kan udstille dem selv og deres familie og deres etnicitet, selvom de intet har at gøre med, at de er blevet smittet, siger Urfan Ahmed.

I sit arbejde som læge har han 220 coronasmittede patienter, og mange er i vildrede om, hvordan de skal få familielivet til at hænge samme, og hvornår de er raske, så de kan arbejde igen.

- Det kan være en taxachauffør, der har taget smitten hjem til sine børn og til sine forældre, men som mange i gruppen bor de på færre kvadratmeter og har ikke eget toilet og eget soveværelse til at kunne isolere sig ordentligt. Derfor kunne man også tilbyde isolationsplader til raske for at gøre det nemmere at isolere sig og bryde smittekæder, siger Urfan Ahmed.

Vi har gjort nok

Forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø, fastholder, at Sundhedsstyrelsen har gjort nok for at informere og oprette gratis isolationsfaciliteter.

- Vi kom i gang med det samme, fik alt materiale oversat til de fleste sprog og havde kontakt til kommuner og civilsamfund for at få distribueret materiale. Vi har haft mere fokus i løbet af efteråret for, hvordan vi kan styrke indsatsen. Men selvfølgelig kan vi blive bedre, siger Niels Sandø.

Og en ny løsning kunne være at oversætte pressemøderne som i Norge.

- Det kunne være en god ide. Vi ser på, om det kunne være en mulighed i Danmark, siger Niels Sandø.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk