Borgerforslag har fået 65.000 underskrifter på to dage: 'Selvfølgelig skal medfædre have samme rettigheder som medmødre'

Flere partier er enige i borgerforslagets intention om at sikre bedre rettigheder til medfædre.

Søren Juliussen (th) sammen med sin mand, der også hedder Søren, og datteren Charlie.

Et barn kan komme til verden og have to kvinder registreret som forældre - en mor og en medmor.

Hvis et par bestående af to mænd derimod bliver forældre, så kan begge fædre ikke være registreret som forældre. Formelt set findes begrebet medfar nemlig ikke.

Men det har Søren Juliussen, der har datteren Charlie med sin mand, Søren, besluttet sig for at gøre noget ved med borgerforslaget 'Anerkend medfaderskab i regnbuefamilier'. På bare to døgn har det opnået langt over de 50.000 underskrifter, der skal til, for at forslaget skal tages op i Folketinget.

- Det er ekstremt rørende at mærke den opbakning, der er i samfundet. Det har virkelig været overvældende, siger han.

For Søren Juliussen betyder den manglende titel som medfar, at han har skullet bede sin datters vuggestue om en særlig tilladelse til at få lov til at hente hende. Han kan ikke bestille en tid til lægen til hende, og hvis han blev skilt fra sin mand, ville Søren Juliussen ikke have nogen formelle rettigheder til at se Charlie.

Sådan burde det ikke være, mener han. Og det er et bredt udsnit af partierne på Christiansborg faktisk enige med ham i.

Bred politisk opbakning til at se på reglerne

Samira Nawa, der er ligestillingsordfører for Radikale Venstre, kalder det "helt på månen", at medfædre ikke bliver betragtet som forældre på lige fod med alle andre.

- Det er åbenlyst, at selvfølgelig skal medfædre have fuldstændig de samme rettigheder som medmødre, og det er mig en gåde, at det ikke er sådan i Danmark anno 2022, siger hun.

Enhedslistens LGBT+-ordfører Pernille Skipper stemmer i.

- Det er jo noget mystisk noget, at vi anerkender i lovgivningen, at børn kan have to mødre, men ikke anerkender, at de kan have to fædre, fordi det er der masser af børn, der har, siger hun.

Også Konservative "ser positivt på borgerforslaget", skriver partiets ligestillingsordfører Birgitte Bergman i en sms til DR Nyheder. Venstre og Dansk Folkeparti er også positivt stemt overfor at se på en ændring af lovgivningen, skriver Jyllands-Posten og TV 2.

- Det lyder som et sympatisk forslag. Når det kan lade sig gøre for to kvinder at få lige rettigheder, hvorfor så ikke for to mænd? Selvfølgelig skal vi læse, hvordan forslaget konkret er udformet, for det juridiske skal være på plads, men jeg har ellers ingen betænkeligheder, siger Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Liselott Blixt til Jyllands-Posten.

Hvordan det konkret skal gøres, er dog mere kompliceret end som så, påpeger flere politikere. Heriblandt ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S).

- Borgerforslaget rejser nogle væsentlige problemstillinger om medfædres rettigheder, som jeg grundlæggende har sympati for.

- Men det rejser samtidig nogle komplekse, etiske og principielle spørgsmål i forhold til brug af rugemødre. Derfor er der behov for at se nærmere på, hvad borgerforslaget konkret betyder, og hvad konsekvenserne er for de involverede, skriver han i en mail til DR Nyheder.

Den fødende kvinde er automatisk mor

I Søren Juliussens tilfælde var det hans søster, der bar Charlie, som kom til verden med et donoræg.

I dansk lovgivning er det sådan, at den, der føder barnet, automatisk bliver registreret som mor, uanset om der er brugt donoræg, eller at man bærer barnet for en anden.

Der gælder dog en undtagelse, hvis to fædre adopterer et barn – så kan de begge to blive registreret som forældre fra den dag, de adopterer barnet.

Ved fødslen blev Sørens mand og søsteren registreret som forældre. Søsteren har fraskrevet sig forældremyndigheden, men formelt set er hun stadig registreret som barnets mor.

Søren Juliussen kan ikke blive juridisk far til sin datter før hun fylder to et halvt år.

Som det er nu, kan et barn i Danmark kun have to registrerede forældre, og derfor kan Søren Juliussen ikke blive registreret som far med de pligter og rettigheder, det medfører. Derfor har Søren Juliussens mand i dag forældremyndigheden alene.

- Jeg var godt klar over, at der ville være juridiske udfordringer, men efter vi blev forældre, er det blevet mere og mere tydeligt, hvor mange udfordringer der egentlig er, siger han.

For et forældrepar bestående af to mødre er det ikke en udfordring på samme måde, fordi den ene af mødrene typisk vil have født barnet. Dermed vil hun automatisk være registreret som mor, og hendes partner vil så kunne blive registreret som medmor, hvis barnet er kommet til verden ved hjælp af assisteret reproduktion.

Enhedslisten: Giv lov til flere forældre

Vil man ændre på situationen for Søren Juliussen og familier som hans, er man nødt til at forholde sig til, om den fødende kvinde automatisk skal være angivet som den ene forælder, som det er tilfældet i dag.

Det siger Louise Traberg Smidt, der er advokat med speciale i blandt andet familieret og rugmoderskab samt næstformand i foreningen Dare.

- Man skal tage stilling til, om man, når et barn fødes, skal kunne erklære, hvem der skal være barnets forælder, så det ikke altid uomtvisteligt er kvinden, der føder, som er det, siger Louise Traberg Smidt.

- Hvis det virkelig skal batte noget, så skal man anerkende, at en medfar kan blive forælder i stedet for den kvinde, der har født, så det er de to mænd, der tager pladserne, og at rugemoderen kan fraskrive sig sit forældreskab efter fødslen, siger hun.

På den måde ville to fædre kunne blive registreret som de eneste to forældre lige efter fødslen.

Samira Nawa (RV) vil ikke tage stilling til, hvordan en lovændring konkret skal udformes. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Om det lige skal være den model, der løser den manglende ligestilling af medfædre og medmødre, vil Radikale Venstres Samira Nawa endnu ikke forholde sig til.

- Det kan godt være, at det er det, der bliver løsningen, men det kan også være andre løsninger. Det helt konkrete håber jeg, at et ministerium kan sætte sig ned og kigge på, hvordan reglerne bedst skrues sammen, siger hun.

Alternativt kan man tillade, at børn har flere end to forældre og på den måde give mulighed for, at et barn kan have to fædre.

Og den løsning hælder Enhedslistens LGBT+-ordfører Pernille Skipper mest til.

- Vi synes ikke som udgangspunkt, at man skal fjerne det, at hvis man føder barnet, så er man forælder til barnet.

- Det er så en diskussion om surrogati (rugemoderskab, red.), og hvordan vi tilgår det i Danmark. Det indebærer en masse dilemmaer, siger hun.

Uden ret til datter, hvis mand går bort

Først når Søren Juliussen og hans mand har haft deres datter i to et halvt år, kan Søren Juliussen søge om at stedbarnsadoptere sin datter. Det kræver nemlig, at man har boet med barnet i to et halvt år, før man kan adoptere det.

Til den tid kan Søren Juliussen så få overdraget forældreskabet fra søsteren.

Men det betyder, at der i de første to et halvt år af datterens liv er en masse ting, som Søren ikke har rettighed til.

- Hvis min mand skulle blive syg eller i værste tilfælde gå bort, så vil jeg stå uden ret til min datter, siger han.

Han håber nu, at hans borgerforslag kan være med til at sikre, at andre fædre i fremtiden ikke vil stå i samme situation som ham selv.

Opdateret med kommentar fra ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) og Konservatives ligestillingsordfører Birgitte Bergman.

FacebookTwitter