Borgmester efter fejl i anbringelsessager: Vi skal have hjælp fra taskforce

Socialborgmesteren i Københavns Kommune slår fast, at børn ikke er blevet anbragt på forkert grundlag.

Socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S), mener ikke, at der har været nogle fejlanbringelser. Omkring én procent af alle danske børn er anbragt uden for hjemmet enten i plejefamilier eller på institution (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Problemer med fejl i sager om anbringelse af børn er så stor en udfordring for Københavns Kommune, at socialborgmester, Jesper Christensen (S), nu beder om hjælp fra Socialstyrelsens taskforce på området.

Det sker, efter at kommunens borgerrådgiver har fundet fejl i 77 sager om anbringelse af børn efter en stikprøveundersøgelse.

- Det er jo skræmmende læsning og slet ikke godt nok. Sidste år lavede vi en handleplan, og den vil vi nu udvide. Medarbejderne skal på skolebænken, og vi skal have lavet et stærkere juridisk tilsyn, siger Jesper Christensen og fortsætter:

- Og så vil vi bede om hjælp fra Socialstyrelsens nationale taskforce på området for at rette op på problemerne. Det er en stor opgave, og reglerne er komplicerede, så det er vi nødt til for at nå i mål.

Den Permanente Task Force blev etableret tilbage i 2012 for at hjælpe kommunerne til bedre sagsbehandling for udsatte børn og unge.

Taskforcen tilbyder at gennemføre en grundig analyse af kommuners indsats på området. Så bliver der lavet skræddersyede ydelser som eksempelvis rådgivning og sagsgennemgang, der kan forbedre kommunens arbejde.

Det er et kendt problem, at landets kommuner har problemer med fejl i sager om anbringelse.

Blandt andet rettede statsrevisorerne en skarp kritik mod kommunernes sagsbehandling i anbringelsessager tilbage i august sidste år.

Her var der fokus på manglende børnesamtaler, udarbejdelse af handleplaner og gennemførsel af børnefaglige undersøgelser. Præcis det som Københavns Kommune blandt andet får kritik for i den nye rapport fra borgerrådgiveren.

Før socialborgmester Jesper Christensen kan få sit ønske opfyldt om hjælp fra taskforcen skal socialudvalget i kommunen tage stilling til, om det er en god ide. Det sker på onsdag.

Ingen børn anbragt forkert

Direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, er alvorligt bekymret for, at de mange sager med fejl betyder, at nogle børn er blevet anbragt på et forkert grundlag.

Det mener socialborgmesteren ikke, der er grund til at tro.

- Vi har screenet alle sager på området sidste år og set på, om der er noget, vi skulle rette op på. Jeg har ikke nogen viden om, at vi har fundet fejl om forkerte anbringelser. Jeg ved, at vores medarbejderes største fokus er, at børnene får det, de har brug for, og det er jeg sikker på, at de har varetaget på bedste vis, siger han.

En af fejlene, der bliver påpeget i rapporten fra borgerrådgiveren er, at børnefaglige undersøgelser helt mangler i hver sjette sag. Hvordan kan I vide, om børnene får det, de har brug for, hvis der ikke ligger en faglig vurdering?

- Det er det, der følges op på i handleplanerne, og i det arbejde som vores medarbejdere løbende har efter anbringelsen. Det er ikke en engangsbeslutning at anbringe. Det er noget, man løbende vurderer. Det har jeg tillid til, at der bliver der fulgt op på, siger han.

Men det er jo præcis handleplaner, borgerrådgiveren også peger på, at der mangler i hver tiende sag?

- Han peger på, at der er fejl i handleplanerne i forbindelse med anbringelsen, men der følges løbende op på sagerne, efter at barnet er anbragt.

På hvilket grundlag er anbringelserne så sket, hvis der ikke er lavet undersøgelser og handleplaner?

- Det kan jeg ikke vide, men jeg kan bare sige, at det ikke har været godt nok, og det er også derfor, at jeg beder taskforcen om hjælp. De kan se på, hvad der er gået galt, og hvad der skal til for at rette op på det her, og det har jeg stor tillid til, at de kan hjælpe os med. De er de statslige eksperter, og det er dem, der må på banen nu for at få rettet op på det her.

Anbringelsessystemet

  • Omkring én procent af alle danske børn er anbragt uden for hjemmet enten i plejefamilier eller på institution.

  • Det er Social- og Indenrigsministeriet, der har ansvaret for rammerne for kommunernes indsats, mens kommunerne yder den konkrete indsats.

  • Tilbage i 2006 blev den såkaldte anbringelsesreform gennemført for at forbedre indsatsen over for anbragte børn efter en række eksempler på kommuner, der reagerede for sent eller utilstrækkeligt over for udsatte børn.

  • Reformen stillede blandt andet krav om, at barnet skulle inddrages, og der skulle følges systematisk op på indsatsen.

  • Folketinget har siden gennemført yderligere tre reformer.

  • Kilde: Kommunernes Landsforening

Facebook
Twitter