Borgmester er klar til både fængsel og dagbøder for at omgå håndtrykslov

Ishøjs borgmester mener, at en kommende håndtrykslov bryder med Grundloven.

Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, er klar til at bryde loven, hvis han møder en, der ikke har lyst til at trykke hans hånd. Det handler om samvittighed og respekt for grundloven. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det handler om samvittighed.

Det siger Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S), om årsagen til, at han ikke vil følge regeringens nye lovforslag om at gøre håndtrykket til en forudsætning for at opnå statsborgerskab.

- Der er flere, der har spurgt mig 'hvad hvis du bliver sendt i fængsel for det?' Jamen, så gør jeg det, siger Ole Bjørstorp og fortsætter:

Der er flere, der har spurgt mig 'hvad hvis du bliver sendt i fængsel for det?' Jamen, så gør jeg det.

Ole Bjørstorp, borgmester (S) i Ishøj.

- Typisk får man vel dagbøder i sådan en sammenhæng, men dem betaler jeg så gerne.

Regeringen har ellers lagt det over til landets borgmestre at lægge hånd til, hvis forslaget vedtages. Ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, skal det omdiskuterede håndtryk falde til en ceremoni i kommunen.

Hvis ikke den nye statsborger vil give borgmesteren hånd, så kan vedkommende ikke få sit statsborgerskab. Ud over regeringspartierne har både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet udtrykt støtte til forslaget.

Ole Bjørstorp er i sin lange borgmesterkarriere ofte kommet ud for at skulle give hånd efter at have viet par. Han fortæller, at han af og til oplever, at folk hilser og takker på andre måder end med håndtryk – men at det gælder for både nye og indfødte danskere og aldrig føles respektløst.

- Jeg har ikke haft noget problem med det i Ishøj, og vi har altså 40 procent fremmedsprogede, siger han og kalder forslaget for 'ren symbolpolitik'.

- Hvis man får en gave, og det kan man så diskutere, om det er (statsborgerskabet, red.), så siger man tak. Det gør alle folkeslag, men på forskellig vis.

Når det går ind i et religiøst område, så opfatter jeg det som om, man vil ramme muslimer.

Ole Bjørstorp, borgmester (S) i Ishøj.

Grundlovsstridigt

Socialdemokratiet, som Ole Bjørstorp også tilhører, har udtrykt støtte til forslaget. Men det får ham ikke til at tilslutte sig forslaget selv. Faktisk mener han, at forslaget strider mod grundloven.

- Når det går ind i et religiøst område, så opfatter jeg det som om, man vil ramme muslimer, siger han og tilføjer, at han aldrig har mødt en muslim, som ikke ville give hånd. Hvis det skulle ske, ville han se igennem fingre med det, siger han.

- Der er religionsfrihed i Danmark. Det vil sige, at hvis vi går ind og regulerer deres religion, så skal vi ind og regulere alle menneskers religion. Det dur ikke. Når det er grundlovssikret, så må man have respekt for det – også når man laver lovgivning.

Som borgmester i Ishøj kender Ole Bjørstorp godt til de udfordringer, der kan være med at få nye statsborgere integreret. Men han mener ikke nødvendigvis, at det har noget med religion at gøre - og slet ikke med den måde, man hilser på at gøre.

Han understreger, at hans medarbejdere skal følge loven og ikke bryde den, selvom han selv har tænkt sig netop det.

- De skal selvfølgelig følge loven, uanset om jeg siger, det er forkert eller ej. Og jeg mener, det er et brud på Grundloven, det er sådan set min største anke, understreger han.

Det er endnu ikke meldt ud, hvornår forslaget skal behandles i folketingssalen.