Borgmester vil hylde danske slaveoprørere med nye vejnavne

Gader i København kan snart blive navngivet efter berømte oprørsledere fra danske slavekolonier.

En kvinde på øen Sankt Thomas fotograferet i 1910. Det er muligt, at nye gader i hovedstaden snart kan blive opkaldt efter berømte oprørsledere fra Dansk Vestindien. (Foto: Nationalmuseet).

Axeline Elizabeth Salomons Alle. Mary Thomas Vej. Gottlieb Bordeaux Gade.

Snart kan adresser i København bære navne, der hylder helteskikkelser og oprørsledere fra Danmarks fortid som kolonimagt og slavehandler-nation.

Det siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL), der gerne arbejder for nye navne til hovedstadens gadenet, efter demonstrationer verden rundt har sat fokus på et opgør med fortidens slavehandel.

- Der er andre af mine politiske kolleger, der skal være enige. Men jeg forestiller mig da, at de gerne stemmer for dette, siger Ninna Hedeager Olsen (EL), der samtidig er formand for kommunens Vejnavnenævn, der navngiver nye gadestrækninger.

Hun forklarer, at navneforslagene passer fint med, at der i 2018 blev rejst en statue af oprørslederen 'Queen Mary' i Københavns Havn.

- Vi har allerede taget de første skridt i at tage ansvar for og være ærlige omkring vores slaverihistorie i byen.

Ninna Hedeager Olsen nævner en kommende

etape
i bydelen Nordhavn som en mulighed for de nye adresser.

Kræver opgør med slavehandel

Netop fortidens slavehandel er kommet i fornyet kritisk fokus, efter den 46-årige amerikaner George Floyd døde under en brutal anholdelse i Minneapolis i USA, hvor en hvid betjent holdt sit knæ mod Floyds hals i næsten ni minutter. Betjenten er nu sigtet for drab.

Episoden startede en kædereaktion af demonstrationer mod racisme over hele verden. Også i Danmark, hvor 15.000 mennesker i weekenden gik på gaden i København.

I England har demonstranter omstyrtet statuer og

mindesmærker
over slavehandler-magthavere.

Det samme skete i Belgien, hvor en statue af kong Leopold II, der stod bag en blodig kolonisering af Congo, blev overhældt med rød maling.

  • En statue af Belgiens Kong Leopold II i Bruxelles er blevet overmalet som en kommentar til landets blodige kolonifortid. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)
  • Og her endnu en statue af den samme belgiske konge, som har været udsat for grafitti. (Foto: Stephanie Lecocq © Scanpix)
  • I Bristol i England smed demonstranter søndag en statue af slavehandleren Edward Colston i vandet. (Foto: KEIR GRAVIL © Scanpix)
  • Efterfølgende er statuen blevet fisket op af vandet. (Foto: Bristol City Council / HANDOUT © Scanpix)
1 / 4

Advarer mod at glemme fortiden

Mette Boritz er

museumsinspektør
Nationalmuseet
i København og står bag udstillingen 'Stemmer fra kolonierne'om Danmarks tid som kolonimagt og slavehandler-nation.

Hun fortæller, at der ikke på samme måde findes slavehandler-monumenter herhjemme.

- Fortidens slavehandel har i stedet efterladt vejnavne og bygninger betalt af de såkaldte 'sukkerpenge' fra kolonierne.

Blandt andet Marienborg, statsministerens bolig nord for København. Samt Schimmelmannsvej i Charlottenlund, opkaldt efter Ernst Schimmelmann, der var slaveejer med en stor sukkerplantage på Sankt Croix.

Men ifølge Mette Boritz er det en dårlig ide at rive ned eller slette vejnavne.

- Sletter vi det hele, så glemmer vi vores historie. Vi har lært om vores fortid som slavehandlernation i skolen. Men det er ikke noget, vi tænker over og forholder os til i hverdagen. Slet ikke, hvis sporene forsvinder. Det er vigtigt, at vi tager ved lære af historien, siger

museumsinspektøren
.

I stedet bør man opkalde nye veje efter kolonitidens lokale helteskikkelser. Som for eksempelvis de vestindiske 'Oprørsdronninger'.

- De var blandt lederne, da plantagearbejderne på de dansk-vestindiske øer i 1878 gjorde oprør. De såkaldte 'oprørsdronninger' er i dag lokale helte med egne vejnavne. Det samme kunne ske i Danmark, så man i dag kan trække tråde til nutiden og lære af historien, siger

museumsinspektør
Mette Boritz fra
Nationalmuseet
.

Vil klæde byen med nye navne

Budskabet er det samme fra dagbladet Politikens seniorkorrespondent, Anders Jerichow.

Han skrev tirsdag en klumme om Frederick de Conincks Vej i Holte, der er opkaldt efter en skibsreder og slavehandler.

- Man kan godt stå ved fortidens omkostninger i byens skiltning, så vi ved, hvem gaderne i virkeligheden er opkaldt efter, siger Anders Jerichow.

Han vil under ingen omstændigheder 'rive historiske huse ned'.

- Men det ville da klæde byen også at opkalde nogle veje efter mennesker, der bekæmpede slaveriet, om det så skulle udløse nogle navneskift i nutiden, mener han.

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) siger, at hun gerne vil arbejde for en mere tydelig 'varedeklarering' på hovedstadens skiltning.

- Det er vi allerede i gang med i takt med, at skiltene bliver skiftet. Der bør man være særligt omhyggelig med ordvalget, når der er tale om en historisk person, der også var aktiv i slavehandlen, siger Ninna Hedeager Olsen.

Præcisering: Vi skrev i en tidligere version, at George Floyd døde under en politiaktion. Det er nu præciseret til, at han døde under en brutal anholdelse og at betjenten, der holdt sit knæ mod hans hals i mange minutter, er sigtet for drab.

Facebook
Twitter