Borgmestre kan ikke greje udligningen: Må bide negle hvert år

Udspil til ny udligning giver færre skvulp, men er ligeså svært at gennemskue, vurderer ekspert.

- Jeg kan godt være bekymret for, om vi får mere forudsigelighed med det udspil, der ligger nu, siger borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade (V) (Foto: Jan Rørkær Madsen © dr)

Regeringen forsøger i disse dage at skaffe opbakning til udspillet til en ny udligning.

Der er stor uenighed om, hvordan et nyt system skal indrettes. Til gengæld er der ligeså stor enighed om, at systemet skal være lettere at regne med.

I en rundspørge fra DR, hvor 80 ud af 98 borgmestre har svaret, fortæller 62 af dem, at det enten er svært eller meget svært at forudse, hvad kommunen mister eller modtager i udligning.

En af dem er Hans Stavnsager (S), der er borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.

I år modtog kommunen 304,4 millioner kroner i udligning mod 281,1 millioner kroner året forinden. Og i 2018 337,5 millioner kroner.

Han forklarer, at det nuværende system har mange forskellige parametre indbygget, hvoraf flere er del i et nulsumsspil. Det betyder, at hvis nogen kommuner skal have mere, skal andre have mindre.

Det gør det svært at regne ud, hvor mange penge kommunen har i budgettet til eksempelvis at ansætte pædagoger og lærere eller lappe huller i vejene.

- Så selvom vi måske har styr på egne tal, så kan vi stadig ikke regne os frem til det endelige resultat, fordi det også afhænger af, hvordan det går andre steder i landet. Det gør det meget usikkert, hvilken økonomi vi har at arbejde med det kommende år, forklarer han.

Hans Stavnsagers borgmesterkollega i Frederikshavn, Birgit S. Hansen (S), er enig i den betragtning.

- Det betyder jo, at vi ikke kan sikre et kontinuerligt serviceniveau for borgerne. Vi hopper lidt fra tue til tue, fordi vi hvert år lidt sidder og bider negle og tænker: Hvad får vi i udligning og tilskud?

"Mere enkelt, til at gennemskue og mere retfærdigt"

Uigennemskueligheden i det nuværende system har også været et fokuspunkt i regeringens bud på en ny udligning.

Det gjorde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) det klart i et interview med DR før udspillet blev præsenteret. Her forklarede hun, at succeskriteriet var at skabe et system, der er "mere enkelt, til at gennemskue og mere retfærdigt".

Set fra Hans Stavnsagers stol er der stadig et stykke til det.

- Der er nogle enkelte elementer, hvor det bliver bedre, men det er stadig et kompliceret system, og grundfortællingen om et nulsumsspil, hvor alle landets kommuner er afhængige af hinanden, er den samme. Så vi får ikke elimineret usikkerheden med udspillet. Men det bliver bedre, forklarer han.

I Odder Kommune er borgmester Uffe Jensen (V) knap så positiv. Det skyldes især, at han ikke har fået tilstrækkeligt med oplysninger til at blive helt klog på udspillets effekt.

- Det mener jeg afgjort ikke. Det er også som om, at der kommer nye oplysninger fra dag for dag, og det er jo med til at skabe mistillid, forklarer han og bakkes op af borgmester i Brønderslev Kommune, Michael Klitgaard (V).

Han mener slet ikke, at de tilgængelige oplysninger giver svar på, hvorfor regnestykket ser ud, som det gør.

- Jeg mener ikke, at udspillet har nogen som helst gang på jord, men det skal selvfølgelig også forhandles. Vi skal forlange, at det er til at finde ud af. For når vi ikke kan finde ud af, hvad de bruger som kriterier for at komme med en melding om, at vi for eksempel får 27 millioner kroner, så aner vi jo ikke, om de kriterier gør, at vi skal have noget helt, helt andet, siger han.

Ekspert: Færre udsving, men stadig kompliceret

Borgmestrene har noget af at have deres klagesang i omkring det nuværende system.

Det vurderer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han peger blandt andet på kriteriet om tilbagegang i befolkningen, der kunne få kommunernes økonomi til at svinge med to-cifrede millionbeløb fra år til år.

Det er en særlig pulje med et fast antal millioner, selvom færre og færre kommuner oplever, at befolkningen skrumper. Det betyder, at en mistet indbygger bliver mere og mere værd. Sidste år var beløbet for en mistet borger 151.365 kroner. Det kostede derfor Mariagerfjord 700.000 kroner i mistet støtte i 2019, da en familie flyttede til.

Her foreslår regeringen at indføre et loft på 100.000 kroner per fraflyttede borger og fraflytningen skal desuden opgøres som et gennemsnit over de seneste tre år for at udjævne udsvingene.

- Den nye model fjerner nogle af de store skvulp, der kommer i tildelingen, så den er klart mere forudsigelig, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Samtidig slår han dog fast, at det ikke bliver lettere for kommunen at udregne, hvad de vil få.

- Det er ikke alene et spørgsmål om at være dygtig til at regne. De data, de skal regne på, kender kommunerne jo ikke fuldstændig på forhånd – og de kender slet ikke de andre kommuners parametre.

Minister: 'Jeg siger ikke, at det bliver et enkelt system'

Foreholdt kritikken fra kommunerne svarer social- og indenrigsminister Astrid Krag, at udspillet får mindsket de store udsving fra år til år.

- Jeg siger ikke, at det bliver et enkelt system – det vil nok være at tage munden for fuld – men det bliver enklere og mere stabilt for dem, der skal sidde og lave budgetterne i vores kommuner, forklarer hun.