Den nye bandepakke, der blev præsenteret af regeringen i sidste uge, møder stor begejstring hos østjyske borgmestre, som mener, at der er behov for mere hjælp, hvis kommunerne skal bekæmpe banderne.
- Jeg er klar til at bruge bandepakkens paragraffer og sende dem ud af byen. Vi vil ikke have det uvæsen i vores by og kommune, siger borgmester i Randers Torben Hansen (S).
Det samme gør sig gældende hos borgmester i Horsens Peter Sørensen (S).
- Den nuværende lovgivning har ikke været tilstrækkelig til, at kommuner har kunnet stoppe rockerborge eller andet i at etablere sig i et boligområde eller erhvervsområde, siger han.
Regeringen og de øvrige partier i Folketinget skal inden længe forhandle om bandepakken og dens indhold.