En stor gruppe borgmestre er nu klar til at lægge sag an mod staten, fordi de føler sig snydt for op mod 700 millioner kroner. I morges indstillede den sidste kommune sit ja til at gå med i sagsanlægget.

Borgmestrene mener, at de i årevis har fået for få penge i tilskud fra staten på grund af en fejl i udligningssystemet.

En af dem er Kasper Ejsing Olesen (S), borgmester i Kerteminde Kommune på Fyn, der klar til at lægge minimum 300.000 kroner for at sagsøge staten og gå efter kompensation.

- Vi mistede 30 millioner kroner. Der synes vi godt nok, at der blev pisset på os, siger han.

I dag besluttede politikerne i økonomiudvalget i Vordingborg Kommune som den sidste af de 18 kommuner at gå med i sagen. Nu mangler byrådet i kommunen formelt at godkende forslaget på næste byrådsmøde 27. marts, men borgmester Mikael Smed (S) forventer, at det bliver vedtaget uden problemer. Afhørelsen i økonomiudvallget var nemlig enstemmigt.

- Uanset hvad man ellers mener om udligningsreformen, så var der her en ordning, som skulle udmøntes, og det har man ikke efterfulgt fra statens side. Derfor synes vi, at vi har et berettiget krav om nogle penge, som vi beder om ganske ydmygt, forklarer borgmesteren, der vurderer, at det drejer sig om cirka 50 millioner kroner, som Vordingborg er gået glip af.

Udligningssystemet er en metode, som staten bruger til at fordele skattekronerne til kommunerne, så de kan sikre, at velfærden er ens for alle, uanset hvor i landet man bor.

Fejlen i udligningssystemet har betydet, at 18 kommuner alene i 2017 og 2018 har fået 700 millioner kroner mindre end forventet.

Det er de millioner, som kommunerne nu håber at få igen ved at trække staten i retten.

Fem år med forkerte tal

Kommunerne gjorde første gang staten opmærksom på fejlen tilbage i 2014, fortæller Kerteminde Kommunes borgmester Kasper Ejsing Olesen.

- Det er forkerte tal, man bruger, og det giver ministeriet os sådan set ret i. Til trods for det vælger man at bruge tallene alligevel, siger han og fortsætter:

- Så det er jo fem år, hvor de har brugt nogle tal, som, de selv anerkender, er forkerte.

Kerteminde Kommune kunne ellers godt have brugt de i alt 30 millioner kroner, som kommunen siden 2014 havde krav på.

- Det er seks millioner om året, vi taler om. På vores skoleområde skulle der spares fem millioner kroner. Det kunne vi for eksempel have undgået.

Tudetosset

I spidsen for kommunerne står Arne Boelt, socialdemokratisk borgmester i Hjørring. Han er glad for, at flere kommuner står sammen i sagen, men han er ærgerlig over situationen.

- Det er for galt, at vi er nødt til at gå den vej for at få penge, som vores borgere retteligt har krav på. Det er tudetosset, at vi er nødt til at tage det skridt, siger Arne Boelt.

Spild af borgernes penge

I Økonomi- og Indenrigsministeriet er man ærgerlig over kommunernes beslutning om at lægge sag an.

- Det her handler om en uenighed om, hvordan udligningssystemet skal være. Det hører ikke hjemme i en retssag. Det må vi tage en politisk diskussion om, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Og mens kommunernes advokat mener, at de har en god sag, så har Kammeradvokaten ifølge ministeren vurderet, at kommunerne ikke har noget at komme efter. Derfor er han ikke nervøs for en retssag.

- Jeg følger mig forholdsvis sikker på, at det her kun ender med én ting. Og det er spild af skatteydernes penge i de kommuner, som lægger sag an mod staten.

Kommunerne selv er også ærgerlige over situationen, men de føler sig ikke hørt af ministeren.

- Vi har prøvet igennem længere tid både ved at sende breve men også med deciderede besøg hos ministeren, men dialogen har ikke sejret i det her, siger Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen.

De utilfredse kommuner forventer at udtage en stævning mod staten i sagen inden sommerferien.

Opdateret klokken 12.10, 19. marts: Opdateret med beslutning fra økonomiudvalget i Vordingborg Kommune. Desuden fremgik det før af artiklen, at Vordingborg Kommune skulle træffe endelig afgørelse i dag. Dette er ikke korrekt. Udvalget har i dag indstillet til byrådet, at det bør stemme ja til at indgå i søgsmålet. Det vil sige, at beslutningen først skal endelig godkendes i byrådet på næste byrådsmøde den 27. marts.