Borgmestre vil forbyde gamle dieselbiler i byen

Det skal være muligt at smide mest forurenende dieselbiler ud af bymidterne, mener borgmestrene for landets fire største byer.

H.C Andersens Boulevard i København, som ses her, er en af de mest trafikerende og forurenede gader i landet. Det er blandt andet herfra, borgmestrene vil have fjernet gamle dieselbiler. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

Det er på tide, at regeringen gør noget for at få gamle, osende dieselbiler ud af byerne. Sådan lyder i dag i en fælles udmelding fra borgmestrene fra København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Borgmestrene foreslår helt konkret, at ældre dieselbiler om tre år skal have forbud mod at køre i de miljøzoner, der i dag dækker store dele af centrum i de fire byer.

- Vi ved, at der kommer rigtig meget partikeludledning fra dieselbiler, og at det er sundhedsskadeligt. Hvert år er der 4.200 dødsfald relateret til partikeludledning, og det vil vi gerne gøre noget ved. Derfor vil vi gerne stille nogle krav til dieselbiler og have dem, der udleder mest, ud af bymidten, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Alle fire borgmestre er socialdemokrater, og meldingen kommer op til Socialdemokratiets partikongres i weekenden. Det er ingen tilfældighed.

- Vi vil gerne i dialog med den nye regering, som jo er ambitiøs med den grønne dagsorden, sådan at de miljøzoner, vi har i de store byer, også bliver udvidet til at omfatte personbiler. Vi vil indfase, at i hvert fald de ældste dieselbiler ikke længere kan køre i vores byer, for det er ikke nogen ret at ødelægge luften for de mange mennesker, som bor i byen, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

Næsten 400.000 i farezonen

De fire borgmestre har i udspillet opstillet en model for, hvordan man kunne gennemføre et forbud. De foreslår, at forbuddet i første omgang skal gælde alle dieselbiler, der er indregistreret før 2012.

Hvis man kigger på den nuværende danske bilpark, er der lidt over 800.000 personbiler, som kører på diesel. Af dem er cirka 380.000 registreret før 2012, viser tal, som Danmarks Statistik har opgjort for DR.

Men så mange ender næppe med at blive berørt, hvis borgmestrenes forslag bliver indført. Forbuddet skal nemlig først træde i kraft fra 2022, og til den tid vil en del af den nuværende bilpark givetvis være blevet skrottet.

Når det lige er 2012, der er valgt som skæringsår, skyldes det, at der blev indført nye, strengere krav fra EU til dieselbilernes udledninger i 2011. Kravene kaldes Euronorm 5.

Ideen er så, at kravene med årene skal skrues op, så man i 2025 kun må køre inde i byerne, hvis ens dieselbil er indregistreret efter 1. september 2016. Det passer med, at bilerne skal leve op til Euronorm 6, som er de nyeste og skrappeste krav til partikeludledning.

Har ikke råd til at udskifte bilen

Mange andre europæiske byer har allerede lavet regler for at holde gamle dieselbiler ude. I London skal man for eksempel betale omkring 100 kroner i gebyr om dagen, hvis ens bil ikke lever op til Euronorm 6. I Stuttgart har det siden 2018 været forbudt at køre ind i centrum med en dieselbil, der ikke lever op til Euronorm 5. Flere steder taler man nu om at lave zoner, hvor det kun er tilladt at køre i elbiler.

Så i en europæisk kontekst, er det ikke specielt skrappe krav, borgmestrene foreslår. Men det er bevidst, at man ikke prøver at få en europæisk førertrøje på.

- Et forbud rammer måske nogle, som ikke har råd til lige at skifte deres bil. Det er derfor, vi gerne vil indfase dette her på en måde, hvor vi sikrer, at dem der i god tro har købt en dieselbil for at spare brændstof, ikke bliver ramt fra den ene dag til den anden, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

Det betyder dog ikke at nyere dieselbiler bliver fredet i al fremtid.

- Når vi kommer længere frem, skal vi altså have udfaset diesel fuldstændigt som drivmiddel i byerne, tilføjer han.

Se her, hvor miljøzonerne dækker de største byer i dag:

  • (Foto: Clara Juliane Münnecke)
  • (Foto: Clara Juliane Münnecke)
  • (Foto: Clara Juliane Münnecke)
  • (Foto: Clara Juliane Münnecke)
1 / 4

FDM: Giv folk en skrotningspræmie

Hos bilejernes forening FDM kører man ikke skrigende bort ved tanken om borgmestrenes forslag. Måske kan det endda betegnes som en smule uambitiøst, lyder det fra Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef i FDM.

- Der er ingen tvivl om, at gamle dieselbiler belaster miljøet. Når det er sagt, er det lidt sent at lave de her miljøzoner, fordi bilparken fornyer sig selv. Inden dette her træder i kraft, vil det være ganske få biler, man får fat i, siger han.

Men de personer, som ikke har fået skiftet bilen ud med en mere miljørigtig model, bør til gengæld have mulighed for at få økonomisk kompensation. For selvom de selv har ansvar for at have købt en bil, der ikke er specielt miljøvenlig, har de også betalt høje bilafgifter i forventning om at kunne køre bilen i hele dens levetid.

- For nogle familier vil det faktisk være et stort problem, at man måske pludselig ikke kan bruge sin bil. Derfor har vi da et ønske og en forventning om, at man politisk forsøger at hjælpe disse familier videre. Det kunne være en skrotningsordning, siger Torben Lund Kudsk.

’Grønne’ biler kan blive ramt af forbud

Der kan dog være et problem ved at bruge 2012 som skæringsdato for de biler, der rammes af forbuddet.

Ved at vælge det år, sikrer man sig, at alle bilerne lever op til Euronorm 5, men man risikerer også at forbyde ældre biler, der er lige så grønne og rene.

Det skyldes, at nogle bilproducenter begyndte at lave biler, der lever op til Euronorm 5, længe før kravet trådte i kraft.

FDM har trukket data fra Motorregisteret til DR, og her har 643.000 biler fået registreret, hvilke miljøkrav, de lever op til. Af dem er det blot 94.000, der ikke lever op til mindst Euronorm 5.

Opgørelsen er mangelfuld, da der ikke er miljødata for 20 procent af bilerne, men stikprøver viser, at aldersfordelingen for bilerne uden data ligner den øvrige bilpark. Der er altså ikke noget der tyder på, at de allesammen er osende, gamle modeller.

Den tekniske diskussion om, hvordan forbuddet skal udformes, vil borgmestrene dog ikke melde sig ind i. De understreger, at det er op til Folketingets partier med støtte fra embedsmænd at blive enige om den endelige model.