Over de kommende ti år skal det danske forsvar styrkes med 143 milliarder kroner.
Og en stor portion af de penge bør investeres uden for hovedstaden.
Det mener flere borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd.
Borgmestrene i flere kasernebyer som Varde, Holstebro og Haderslev står allerede klar til at tage imod pengene.
- Vi er klar til at tage imod milliarderne. Det kan måske betyde en kaserne bygning mere, siger Mads Skau (V), der er borgmester i Haderslev Kommune.
I Holstebro Kommune står borgmester H.C. Østerby (S) også klar til at tage imod flere penge, så der kan udbygges og renoveres.
Han glæder sig over de nye midler, og at politikerne både får flere værnepligtige og vil forlænge værnepligten.
- Der er forskel på at gå fra 4 til 11 måneder. Når man får 11 måneder, bliver man en del af lokalområdet. Man får måske også mere lyst til at fortsætte som ansat i Forsvaret og bliver dermed boende i området, siger Holstebros borgmester.
Så meget uden for hovedstaden som overhovedet muligt
Steffen Damsgaard, der er formand i Landdistrikternes Fællesråd, ser også store perspektiver i regeringens udspil til forsvarsforlig.
Han mener, at alt, hvad der kan investeres uden for København, bør investeres uden for København.
- Vi skal selvfølgelig finde de bedste løsninger, i forhold til at vi får udbygget vores forsvar, så vi får et stærkt og slagkraftigt forsvar. Men vi mener helt klart, at det kan gå i spænd med, at vi også placerer de nye aktiviteter og det nye mandskab uden for hovedstadsområdet, siger Steffen Damsgaard.
Han anbefaler, at man etablerer en ny officersskole i Vestdanmark, så man også kan uddanne sig uden for København.
- Jeg vil ikke sætte bynavn på, hvor den skal ligge henne. Det vigtigste er, at vi får en ny uddannelsesmulighed, der kommer til at ligge i Vestdanmark, siger han.
Udfordring for dem med akademisk baggrund
Officerernes formand, Niels Tønning, er enig i, at det er nødvendigt at udvide kasernekapaciteten i Vestdanmark, fordi det er der, man har valgt at placere de fleste operative kapaciteter.
Men han peger på, at der er udfordringer med at rekruttere folk med akademisk baggrund i de vestdanske kasernebyer. Han fortæller, at man siden 2014 har skullet have en bacheloruddannelse for at søge ind på officersskolen.
- Problemet er, at dem, vi har brug for, primært er bosat i Storkøbenhavn, hvor de allerede har stiftet familie. Derfor er det svært for dem, hvis de skal gøre tjeneste i Frederikshavn, og det mister vi mange på, siger han og vurderer, at halvdelen af officererne i dag krydser mindst én regionsgrænse, når de tager på arbejde.
Han mener ikke, grundlaget er stort nok for at oprette en ekstra officersskole med placering i Vestdanmark. I stedet mener han, at optagelseskravene til officersuddannelsen bør laves om.
- Hvis en gymnasieuddannelse igen blev adgangsgivende til officersuddannelsen, ville man få en mere lokal rekruttering, da de i mindre grad ville have etableret sig med familie i København efter endt uddannelse, siger Niels Tønning.
Flere ubesatte stillinger i mindre byer
Problemet med at skaffe specialiseret arbejdskraft kan også ses i tal, som DR er kommet i besiddelse af, for ubesatte stillinger blandt officerer, befalingsmænd samt konstabler og korporaler i Hæren.
Her viser det sig, at flere af kaserne i de mindre byer har svært ved at tiltrække den nødvendige arbejdskraft.
- Mange af de her byer ligger langt væk fra de større byer og har svært ved at tiltrække særligt den specialiserede arbejdskraft. Begge parter i et parforhold er typisk på arbejdsmarkedet, og hvis den ene part får tilbudt job der, så vil det ofte ikke være interessant for den anden part at tage med, siger Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet.
Han peger på, at man så det samme med udflytningen af statslige arbejdspladser, hvor det viste sig at være svært at tiltrække den mere specialiserede arbejdskraft.
- Sandsynligheden for at tiltrække flere er større, hvis man flytter arbejdspladserne de steder hen, hvor der er en række andre uddannelser, siger han.