Bork Hansen: Et valg mellem lov og samvittighed

Lyngbypræsten Leif Bork Hansen glæder sig over, at der er en større bevidsthed om at hjælpe folk i nød. Han blev selv dømt for at hjælpe afviste serbere for 10 år siden.

Lyngby-præsten Leif Bork Hansen glæder sig over, at der i dag er en større bevidsthed om at hjælpe folk i nød. (© Scanpix)

Sagen om de afviste asylansøgere fra Brorson Kirke har skabt debat om, hvorvidt kirken er et helligt rum, som politiet ikke brude have entret. Men der er ingen tvivl om, at det er i strid med loven at huse afviste asylansøgere.

Et fortilfælde er fra slutningen af 1990'erne, da Lyngbypræsten Leif Bork Hansen hjalp 29 serbiske asylansøgere med at gå under jorden i cirka to år, og dermed satte sit eget embede som præst på spil.

Samvittighed eller lov

Det gjorde han, fordi hans samvittighed påbød ham at hjælpe mennesker i nød. Men loven havde mere officiel magt end en præsts samvittighed, og da præsten overtrådte udlændingeloven blev han dømt. Leif Bork Hansen er den første herhjemme, der er dømt for at skjule flygtninge.

Nær endt i fængsel

Dommen i Lyngby lød på 20 dages hæfte for at skjule flygtninge, og da han senere blev idømt en bøde på 2500 kroner ved Østre Landsret for at samle penge ind til flygtninge, var han nær endt i fængsel på grund af den betingede dom han havde i forvejen.

Da han i landsretten slap med en bøde, var det for Bork Hansen, som han sagde dengang "en stor dag", fordi anklageren havde krævet ubetinget fængsel; desuden frygtede præsten at miste sit arbejde.

Dr.dk/nyheder har talt med Leif Bork Hansen, som ikke har fortrudt hvad han gjorde dengang.

- Nej bestemt ikke. Men vi kommer ud til en kant, hvor problemet er, at man kommer i konflikt med samvittighed og landets love, siger Leif Bork Hansen i dag til dr.dk/nyheder, 11 år efter sagen om de serbiske afviste asylansøgere bragte hans navn i medierne dagligt.

Var selv i Brorsons Kirke

Den nuværende situation, hvor politiet har hentet afviste asylansøgere i Brorsons Kirke, betegner Lyngbypræsten som dybt uacceptabel.

- Jeg var selv derinde den nat, politiet kom. Det var helt surrealistisk at opleve en nat i Danmark, hvor politiet går ind i en kirke. Det gjorde man ikke engang i Østtyskland; der respekterede man kirkerne. Men ved at gå ind her, overskred man en usynlig grænse, mener Leif Bork Hansen.

Forøger flygtningestrømmen

Han synes, at vi har et særligt ansvar for at hjælpe netop irakere, fordi de er søgt hertil efter en krig, som vi har erkendt er indgået på et ulovligt grundlag. For det har USA jo erkendt, siger Leif Bork Hansen.

- Men krigen forøger flygtningestrømmen, og dem, der kommer til Danmark kan eller vil vi så ikke hjælpe, og de har ellers siddet i mange år i danske asylcentre. Og nu vil man så udsende dem til områder i Irak, hvortil danske myndigheder ikke vil eller tør komme, siger Bork Hansen.

Parallel til 1940'erne

Han spørger retorisk videre: Hvorfor gik vi ind i krigen? Det var åbenbart ikke fordi vi var interesseret i de menneskers skæbne, siger han og drager paralleller til 1943 og til beskrivelser fra folk, der overlevede Auschwitz.

- Vi er kun det som staten gør os til. Det er vigtigt, at vi ikke overskrider den grænse, hvor man ikke længere behandler andre som et menneske, men snarere som et dyr. Og spørgsmålet er da, om et menneske i sig selv betyder noget, siger præsten, og tilføjer, at det, som flygtningene fra Brorsons Kirke kan spørge os om, er:

- Har I glemt hvad det vil sige at være et menneske? Er I kun hvad staten gør jer til, og har I ingen betydning I jer selv? Det er dét, det drejer sig om. Ikke om stenene i kirken er hellige; det er jo ikke bygningen der er vigtig, men en usynlig grænse, der er overtrådt.

Leif Bork Hansen er grebet af den nuværende situation, men glæder sig også over, at det endte godt for de menesker, han hjalp tilbage i årene mellem 1998 og 2000.

Ansat i færøsk fiskeindustri

- Inden vi skulle ind til Karen Jespersen (som var socialdemokratisk minister dengang.red.) kom der en færøsk delegation, som kunne hjælpe, for loven om afviste asylansøgere gjaldt ikke for Færøerne, husker Bork Hansen.

Det betød, at vejen blev banet for at de godt og vel 20 skjulte serbere kunne komme til Færøerne, hvor de blev ansat i fiskeindustrien.

Det var ikke forgæves

- De blev budt velkommen på Færøerne over højttaleranlægget i lufthavnen, husker Bork Hansen, og tilføjer, at derefter blev også de færøske grænser lukket. Men seberne fik lov at blive. Og så sent som dette forår er den første permanente opholdstilladelse givet efter mere end ti år.

- Det der glæder mig i dag, er at jeg fornemmer en meget større bevidsthed om, hvad der foregår, siger Leif Bork Hansen, som "er fuld af beundring" for hvad hans kollega i Brorson Kirke har gjort.

- Det viser, at det hele dengang ikke var forgæves, siger Leif Bork Hansen.

Facebook
Twitter