Bortførte børn tilbage hos mor

De har været deres fars gidsler, men nu er de hjemme. Ubeskriveligt, siger børnenes mor, som for første gang i to et halvt år har holdt om sine børn.

Sonda Marouane, mor til de tre bortførte børn, inden hun fik børnene hjem.

Så er de tre bortførte børn, som blev bortført af deres far for to et halvt år siden og ført til Libyen, atter hjemme hos deres mor, Sonda Maruoane, i Danmark.

Ubeskrivelig lykke

- Ubeskriveligt, lykkeligt og helt urealistisk, at de er lige her, siger Sonda Maruoane til DR Nyheder her til morgen.

Børnene er meget berørt af situationen og var meget opkørte i går. De både græd af glæde og af forvirring over, at mareridtet nu er forbi, fortæller hun.

To et halvt år uden mor

Det er nemlig to et halvt år siden, at de sidst så deres mor, da de alle fire var på ferie i Tunesien. Her bortførte deres far, Jamal Maruoane, som knap to år forrinden var blevet skilt fra Sonda Maruoane, nemlig børnene og tog dem med sig til Libyen, hvor de har været holdt som gidsler lige siden.

Libyen har nemlig ingen aftale om, at udlevere borgere til Danmark, så Sondan Maruoane har været hjælpeløs i kampen for at få sine børn hjem. Den eneste kontakt de har haft har været på telefon, hvor børnene har fået lov til at ringe til deres mor.

Hvordan kom de ud af Libyen?

Udenrigministeriet vil stadig ikke kommentere på, hvordan de har fået børnene hjem, når nu Libyen ellers ikke har ville udlevere dem til de danske myndigheder.

Det eneste, der er blevet oplyst, er, at de havde fået mulighed for at sætte børnene på en af de daglige evakueringsflyafgange fra Libyen, som er sat ind i forbindelse med oprøret i landet. Og da det skete slog de til.

Facebook
Twitter