Botilbud for personer med handicap skriger på kvalificeret arbejdskraft

Hver fjerde stilling som socialpædagog bliver aldrig besat. Tønder Kommune vil nu tage sagen i egen hånd og oprette en ny specialpædagoguddannelse.

Liss Stensøe Oksen er leder af bostedet Lærkely i Tønder. Hun siger, at flere faglærte på hendes bosted i sidste ende vil give borgerne et bedre liv.

Bostederne til personer med handicap kæmper med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Der er ganske enkelt ikke nok ansøgere til stillingerne, og det går ud over kvaliteten.

På Lærkely i Tønder, der er bosted for mennesker med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, forsøgte de at ansætte to socialpædagoger uden resultat.

- Vi fik ikke kvalificerede ansøgere nok, så de to stillinger har vi ikke fået besat. Det er ret træls, fordi vi har nogle opgaver, der skal løses her, som kræver, at man er socialpædagogisk uddannet, siger leder på bostedet, Liss Stensøe Oksen.

Men indtil videre er løsningen på hendes problem utilfredsstillende.

- Det, vi har gjort ind til videre, det er, at vi har besat dem med ufaglært personale. Og det giver nogle udfordringer i og med, at de jo ikke kan løfte de samme opgaver som en uddannet socialpædagog.

Mindre faglighed kan betyde mere vold

Og spørger man Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer, så er det en forventelig konsekvens af, at borgerne på bostederne er omgivet af ansatte uden en uddannelse.

- Det er helt sikkert blandt andet et udtryk for, at personalet ikke har en tilstrækkelig uddannelse til at kunne se konflikterne og løse dem inden, det bliver til nogle rigtige voldelige slags, siger han.

Liss Stensøe Oksen tror også, at mere uddannet personale kan føre til mindre vold på bostedet, fordi uddannet personale har mere erfaring med for eksempel konfliktnedtrapning.

- Vi støder ofte ind i, at ufaglærte har den opfattelse, at man kan opdrage vores borgere. Og det er jo ikke tilfældet, for hvis man kunne det, så boede de her ikke, så var de længe videre i deres liv.

Rasmus og Rasmus spiller Playstation. Rasmus (tv) er lige nu ufaglært og ansat på bostedet Lærkely, men er ved at uddanne sig til socialpædagog. (Foto: Julius Waag Poulsen)

Benny Andersen, der er formand for Socialpædagogernes Landsforbund, peger på, at det netop er socialpædagogernes blik og faglighed, der kan observere, om borgeren mistrives og sætte ind, før det ender galt.

- Det er mistrivsel, der gør, at der er nogle mennesker, der reagerer med vold. Før det ender i vold eller udadreagerende adfærd, så er der ofte små tegn. Det kan være tics, det kan være mennesker, der trækker sig fra fællesskabet, kradser sig selv eller pludselig ikke vil have øjenkontakt, siger han.

Hver fjerde stilling bliver aldrig besat

Liss Stensøe Oksen er ikke alene med sin mangel på kvalificeret arbejdskraft.

En ny rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra september 2019 viser, at hver fjerde stilling som socialpædagog, der slås op i hele landet, ikke bliver besat.

Værst ser det ud i Vestjylland, hvor 66% af stillingsopslagene i den seneste optælling kom tilbage uden et match.

Det faktum, at så mange stillinger ikke bliver besat med den rigtige arbejdskraft, har stor betydning for livskvaliteten for borgerne på bostederne.

Det mener Benny Andersen, der er formand for Socialpædagogernes Landsforening.

- Det, at der er alt, alt for mange tilbud, hvor der er for få socialpædagoger, betyder jo konkret, at borgerne ikke får den kvalitet, de bør have. De får ikke de muligheder i livet, vi kunne give dem. Uden den rette faglighed, så er der risiko for, at det bliver ren opbevaring, siger han.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, rekrutteringssurvey, sep. 2021

Og selvom Liss Stensøe Oksen for nylig netop har droppet jagten på to nye socialpædagoger til Lærkely og i stedet ansat to ufaglærte, så ærgrer hun sig over, at hun har været tvunget til det.

- Det er i særdeleshed skidt for de borgere, der sidder rundt omkring på bofællesskaber og har brug for hjælp, støtte og vejledning. Det kunne være så meget bedre, hvis der var faglært personale omkring dem. De ville kunne få et bedre liv, tænker jeg, siger lederen fra Lærkely.

En ny undersøgelse fra Socialministeriet viser, at knap hver fjerde ansatte på de danske døgntilbud og anbringelsessteder udelukkende har en eksamen fra folkeskolen eller gymnasiet.

Undersøgelsen sondrer ikke mellem de ansatte, der har direkte kontakt med borgerne på bostederne og øvrige ansatte, der for eksempel står ikke køkkenet eller gør rent.

Men tendensen bekræftes af Peter Christensen, der er formand for Socialudvalget i Tønder, hvis man zoomer ind på hans egen kommune.

- Andelen af pædagoger ligger mellem 40 og 50 procent. Men vi har også uddannet sundhedspersonale, som kommer med en faglig uddannelse. Andelen af ufaglært arbejdskraft ligger et sted omkring 20 procent, siger socialudvalgsformanden.

Benny Andersen, der til daglig varetager socialpædagogernes interesser i Socialpædagogernes Landsforening, kalder andelen af ufaglært arbejdskraft "skræmmende".

- Jeg synes jo, tallene er skræmmende. Det er et kæmpe svigt ikke at give dem den faglighed, de har brug for. Det ville vi jo aldrig acceptere for eksempel på sygehusområdet, siger Benny Andersen.

Tønder tager sagen i egen hånd

I Tønder Kommune vil man nu forsøge at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft til kommunens botilbud ved at uddanne personalet selv.

Det siger borgmester i Tønder Kommune fra Tønder Listen, Henrik Frandsen:

- Nu tager vi sagen i egen hånd. Vi skal godt nok lige have et ministerie til at arbejde med, men det er et udtryk for, at vi ikke vil sidde og vente på det her.

Peter Christensen, formand for Socialudvalget i Tønder Kommune, mener, at idéen om en specialiseret pædagoguddanelse i Tønder ligger lige til højrebenet. (© Julius Waag Poulsen)

Peter Christensen, formand for kommunens socialudvalg, forklarer, at man vil oprette en pædagoguddannelse rettet mod voksne med udviklingshæmmelse.

- Vi har forudsætningerne for det. Vi har i forvejen cirka 600 medarbejdere, der arbejder på det her område. Det vil sige, at vi kan give praktikpladser og garanti for, at man kan arbejde med det her, når man er færdig med sin uddannelse, siger han.

Ansøgningen om oprettelsen af den nye uddannelse i Tønder lander på Uddannelses- og Forskningsminister Jesper Petersens bord inden længe.

Men ministeren kan ikke på forhånd love noget, selvom kommunen både mener at have de rette kompetencer og jobgaranti til mulige kommende studerende.

- Om der præcis kan blive en i Tønder, det kan jeg ikke garantere som minister. Men vi har fra politisk hold sørget for, at økonomien og grundlaget for eventuelt at gøre det bliver bedre i de kommende år, siger den nye minister fra Sønderjylland.

FacebookTwitter