Brandchef: Besætning bag brand på Scandinavian Star

Den første brandmand, som ankom til katastrofeskibet Scandinavian Star, mener at besætningen må have påsat branden og derefter saboterede slukning.

Besætningen stod bag branden på skibet Scandinavian Star for 20 år siden. Det mener første brandmand på stedet. (Foto: Claus Bjørn Larsen © Scanpix)

Dødsbranden på skibet Scandinavian Star, må være blevet påsat af besætningsmedlemmer. Og bagefter blev vigtige dele af slukningsarbejdet saboteret.

Det siger den svenske indsatsleder Ingvar Brynfors, der var første brandmand på katastrofeskibet natten til 7. april 1990, til Politiken Søndag.

Kun adgang for personale

- Flere af de seks brande opstod på steder, hvor kun besætningen kan have haft adgang. Og flere af brandene begyndte først efter, at alle passagererne var evakueret fra skibet, siger Ingvar Brynfors til Politiken.

Han fortæller sin historie, netop som partierne i Folketinget har bedt Rigsadvokaten om at gennemgå den 20 år gamle sag.

Politikerne vil nu vide, hvilke oplysninger der er kommet frem, siden Højesteret satte punktum i 1993.

Dansk mand ikke skyldig

159 mennesker omkom i den største kriminalsag i Skandinaviens nyere historie, men ingen er blevet dømt for den påsatte brand.

Blandt de nye oplysninger er indsatsleder Ingvar Brynfors' historie. Med 31 års erfaring bag sig blev han sat ned på det brændende skib af en helikopter.

Han afviser kategorisk norsk politis oprindelige mistanke om, at en dansk mand, der selv omkom på skibet, havde påsat brandene.

- Flere af brandene opstod flere timer efter, at den danske mand ifølge obduktionsrapporten var død. Andre stod bag brandene, siger Ingvar Brynfors til Politiken.

Fjernede kiler

Han oplevede sammen med sine brandfolk flere eksempler på, at slukningen blev saboteret af besætningsmedlemmer.

- Da vi trængte ind i skibet, satte vi kiler fast i de selvlukkende døre, så vi kunne få brandslangerne med os. Men et medlem af besætningen fulgte efter os og sparkede kilerne ud, så dørene alligevel lukkede i. Det forsinkede slukningen, siger Ingvar Brynfors til Politiken.

Problem med vandpumpe

Ingvar Brynfors fik desuden at vide, at den vandpumpe, han brugte til brandslukning, i stedet skulle bruges til at pumpe vand ud af færgen, der havde fået stærk slagside.

Pumpen blev derefter brugt skiftevis til brandslukning og til at reducere krængning. Det betød, at branden i perioder fik lov at blusse op igen.

- Flere måneder senere fandt vi ud af, at der var tre ekstra pumper i maskinrummet, som vi kunne have brugt. Men da vi spurgte maskinchefen på færgen 7. april om morgenen, sagde han til os, at der kun var den ene pumpe, siger Ingvar Brynfors til Politiken.

Scandinavian Star
  • Passagerfærgen Scandinavian Star sejlede fra Oslo med kurs mod Danmark i begyndelsen af april 1990.
  • Om bord var 482 mennesker. 75 af dem var danskere.
  • På sin vej mod Danmark brød færgen i brand.
  • De påsatte brande bredte sig hastigt på færgen, som viste sig ikke at opfylde basale krav om brandsikkerhed. 159 mennesker mistede livet.
  • På grund af uklare ejerforhold er der aldrig placeret et endeligt ansvar for katastrofen på færgen.
  • Pårørende til de omkomne kæmper endnu for at få klarlagt omstændighederne omkring katastrofen.
  • Scandinavian Star er blevet ophugget i Indien.