Brandvarm kartoffel: Derfor vil Trump og Mette Frederiksen tale om Arktis og Grønland

Isen smelter i Arktis, og det skaber magtpolitiske spændinger.

Her ses et amerikansk flådefartøj det arktiske ocean, der er scene for en stadig mere højspændt konflikt mellem USA, Kina og Rusland som de væsentligste parter. (Foto: Patrick Kelley © Scanpix)

Det kan godt være, at Danmark i den store verden betragtes som en miniput-nation, men når det handler om Arktis, udgør vi en reel stormagt.

Og når den amerikanske præsident, Donald Trump, lægger vejen forbi i september vil det med al sandsynlighed kunne mærkes.

Hele spørgsmålet om det højspændte område højt mod nord ventes nemlig at stå rigtig højt på dagsordenen og vil blive drøftet mellem Trump og statsminister Mette Frederiksen (S), der skal navigere i et gigantisk politisk kapløb.

USA har ikke lagt skjul på, at de opfatter Kina og Rusland som modstandere i det arktiske område, der på grund af klimaforandringerne i disse år åbner sig som et helt nyt ocean.

Det er muligt i stadig stigende grad at sejle, øge sin militære tilstedeværelse og jagte værdifulde naturressourcer i det arktiske område. Det har medført betydelige spændinger og oprustninger på begge sider, og det tvinger Danmark frem af busken for at tage stilling.

USA har for eksempel en klar sikkerhedspolitisk interesse i at kunne operere militært fra Grønland i højere grad og sikre, at andre nationer ikke får indflydelse her, lyder det fra journalist Martin Breum, der er forfatter til flere bøger om Arktis.

- Hvis Trump tager det her op med Mette Frederiksen, er det et led i en meget større øvelse, hvor amerikanerne har fået øje på udfordringerne i Arktis. Rusland og Kina betragtes her som væsentlige modstandere, og Grønland er en væsentlig brik for USA i forhold til, hvordan de orienterer sig i det arktiske område, siger han.

- Amerikanerne ser gerne, at Danmark øger den militære indsats i Arktis. Det gælder i særlig grad overvågningen af det arktiske luftrum, altså luftrummet over Grønland, som man dog ikke rigtig har kapacitet til i det danske forsvar. Vi ved rent faktisk ikke, hvad der foregår i luftrummet over Grønland, siger Martin Breum.

Gør sig tilnærmelser til Grønland

USA er i øjeblikket militært til stede på Thulebasen i det nordvestlige Grønland, men vil meget gerne øge adgangen til andre lufthavnsfaciliteter i Grønland. I de seneste år har kineserne presset voldsomt på for at investere i netop grønlandsk infrastruktur.

Derfor er der også et klart motiv for amerikanerne til at besøge Danmark.

På kortet ovenfor ses Nordvestpassagen som den røde linje. Den forbinder Atlanterhavet og Stillehavet og løber i sin fulde længde fra Grønlands vestkyst langs Canadas og Alaskas nordlige kyster til Beringstrædet. Denne placering og det, at passagen bliver sejlbar, giver Nordvestpassagen en geostrategisk betydning.

Under besøget i Danmark skal Donald Trump da også mødes med både den grønlandske landsstyreformand Kim Kielsen og den færøske lagmand Aksel V. Johannesen.

Ifølge Jon Rahbek-Clemmensen, lektor på Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, er det interessant, at USA på den måde er opmærksomme på at tage grønlænderne og færingerne med på råd.

- Det gjorde man ikke under Den Kolde Krig. Det afspejler, at amerikanerne for tiden er ved at række en meget stor hånd ud mod grønlænderne for at vise dem, at hvis de samarbejder, så kan USA hjælpe på en række civile og økonomiske måder, siger Jon Rahbek-Clemmensen.

I den grønlandske regerings koalitionsaftale fra sidste år står der, at et selvstændigt Grønland ønsker at være medlem af Nato, så bevægelsen hen mod et bedre forhold til USA er så småt sat i gang.

- Jeg tror, at de i Grønland også begynder at tænke over, at det ikke er helt så skidt at have et godt forhold til USA, og at de denne gang kan være med ved bordet, siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Bombastiske amerikanske udtalelser

Ved det seneste møde i det Arktiske Råd, der består af blandt andet Danmark, Canada, Rusland og USA, udtalte den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo sig i meget utvetydige vendinger.

- Under Donald Trump er vi ved at styrke USA's sikkerhed og diplomati i området. På sikkerhedssiden og delvis som svar på Ruslands destabiliserende aktiviteter afholder vi militære øvelser, øger vores tilstedeværelse, genopbygger vores isbryderflåde, udvider kystbevogtningsbudgettet og opretter en ny ledende stilling for arktiske anliggender i vores militær, lød det i maj i Finland, hvor mødet blev afholdt.

Klimaforandringer og smeltet is gør det muligt at sejle helt nye steder i det arktiske område. Det har fået mange lande til rette opmærksomheden herhen. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Martin Breum var til stede ved det pressemøde, og det kom bag på alle, hvor bombastisk den amerikanske udenrigsminister var i sine udtalelser, lyder det.

- Han udpegede meget præcist Rusland og Kina i Arktis som nye modstandere, altså nye i den forstand, at de nu også er modstandere i det arktiske område, siger journalisten, der vurderer, at også kinesernes oprustning og aktiviteter i den grad bekymrer amerikanerne for tiden.

- USA har et ønske om at forhindre, at Kina øger sin interesse i det arktiske område. Kina har de seneste år - ikke så meget militært, men politisk og økonomisk - øget sine kontakter i hele den arktiske verden, inklusive i Grønland. Amerikanerne tænker, at Kina ikke skal have indflydelse i USA's egen baghave. Der er jo ikke så langt fra USA tværs over det arktiske ocean til Kina og Rusland, siger Martin Breum.

Facebook
Twitter