Brandvarme børn: Danmark har brug for flere som Louis og Mads

Vi mangler op til 400 brandmænd på landsplan. Her er to bud på løsninger.

Sirenen hyler, og ildens gyldne skær blænder ind gennem brandbilens ruder.

En flok skikkelser hopper ud af vognen og ruller slangen ud. Men den snoede, tykke vandslange bliver ikke holdt af voksne. Fire gange to børnehænder er klar til at slukke ilden.

De er nemlig juniorbrandmænd - og de kan være med til at løse manglen på brandmænd.

Og det er der brug for nu, for problemet ser ud til at vokse.

- Vi mangler virkelig mange frivillige på landsplan, for en stor portion er over 50 år gamle, så der er ikke lang tid til, de når deres pensionsalder. Derfor er de unge virkelig vigtige, forklarer Maria Wiktoria Karolini fra 'Unge i Beredskabet.'

Hun anslår, at 20 procent af de danske juniorbrandmænd får en fremtid i beredskabet, og derfor vil der de næste to år blive oprettet 11 brandkorps for børn, så der i alt bliver 42 fordelt over hele landet.

Louis, 32 år, deltidsbrandmand

For 21 år siden lærte Louis Aistrup ildens sprog som juniorbrandmand. I dag er han deltidsbrandmand i Ebeltoft.

Se Louis forvandling fra juniorbrandmand i 1999 til rigtig brandmand i 2019. (Foto: (privatfoto) © Louis Aistrup / Foto: Sine Skott © (C) DR)

- Det har gjort mig til en bedre og mere sikker brandmand, fordi jeg har fået det leget ind, siger han og uddyber, at han som barn lærte det fundamentale for at blive en god brandmand som voksen:

- Du lærer en masse om samarbejde. En brandmand er ikke noget værd alene.

Han er overbevist om, at tiden i det unge korps har haft afgørende betydning for, at han som voksen valgte beredskabet til:

- Det er der ingen tvivl om. Det er dét, der har skabt min interesse og viden inden for det, forklarer Louis Aistrup, som har været på 600-700 udrykninger.

Mads, 13 år, juniorbrandmand

- Måske vil jeg være brandmand.

Mads Olling vil ikke love noget, for livet kan jo byde på mange ting.

Men han er overbevist om, at juniorbrandkorpset har givet ham mere lyst til en fremtid i beredskabet.

(Foto: Sine Skott)
(Foto: Sine Skott)

- Jeg glæder mig mest til at hjælpe folk, når de har det sværest, så jeg kan gøre deres hverdag bare lidt bedre, forklarer han, mens han sidder i brandbilen.

Han havde forsøgt at gå til svømning, men sport blev aldrig rigtig noget for ham. De sidste 3,5 år har han derfor hoppet i de store støvler, hjelm og brandmandsdragt - præcis som de voksne uddannede brandmænd.

Bare lige i en størrelse mindre.

Hør Mads Olling og Louis Aistrup fortælle om drømme versus virkelighed:

På brandskolen i Grenaa passer det med, at 20 procent får en fremtid i beredskabet.

Virksomheder: 'Du kan være deltidsbrandmand ved os'

En anden løsning på de manglende brandmænd har Bogense et bud på. Her opretter virksomheder deltidsstillinger til mænd og kvinder, som gerne vil have et fleksibelt job, så de kan være en del af det kommunale beredskab samtidig.

- Det er forudsætningen for, at vi kan nå frem den dag, der er brug for hjælp, forklarer Morten Andersen, formand for Beredskab Fyn og borgmester på Nordfyn.

Udfordringen er, at danskerne sjældent arbejder samme sted, som de bor. Brandvæsnet har en responstid på fem minutter, og derfor er der mange steder i landet, som ikke kan få vagtplanen til at hænge sammen mellem klokken 8 og 16.

En af de private virksomheder, der støtter op om fleksibel arbejdstid, er byens campingplads, hvor Henrik Bo Christiansen arbejder som pladsmand.

- Det giver noget til hverdagen. Adrenalinen kommer op at køre, selvom jeg har været her i 11 år, siger han og forklarer, at han kun er fem minutter væk, hvis han hopper på cyklen.

Og det har hans chef intet problem med, at han gør.

- Om han smutter et par timer, det gør ikke noget for vores virksomhed. Henrik vinker bare, når den siger bip bip, forklarer René Jacobsen, der er lejrchef.

Nordfyns Kommune har også fået de fleste kommunale pedeller og medarbejdere på genbrugspladsen til at melde sig som brandmænd.

Fællesskabet frem for alt

På brandskolen i Grenaa har de ti børn fået teori om stiger, løftet 'personer' ud af en brændende bygning, kørt med udrykning og slukket et stort bål.

(Foto: Sine Skott)
(Foto: Sine Skott)

Mads Olling håber, at flere børn vil gå til brandmand, så flere kan hjælpe folk i nød. Både som barn og voksen.

- Der er et godt fællesskab. Vi kan lave sjovt, men vi kan også være seriøse, når der er brug for det. Der er uendelige muligheder for, hvad man kan lave, forklarer han.

Det er som udgangspunkt gratis at gå til brandmand. Børnene får desuden en dragt og støvler for omkring 8.000 kroner.

Aftenens øvelserne er slut, for klokken er blevet 20, og der er en skoledag i morgen.

Historien blev til i P1 Public Service, hvor lyttere og eksperter hjælper med at finde løsninger på danske problemer og udfordringer. Lyt med her.