Der er ingen vej uden om CO2-fangst og lagring (CCS), hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå både danske og europæiske klimamål.

Sådan lyder det fra Klima, Energi- og Forsyningsministeriet, der netop har landet en politisk aftale for CO2-fangst og lagring i Danmark.

Aftalen betyder ifølge regeringen, at der nu kan banes vej for fangst af mindst 34 millioner ton CO2 over en periode på 15 år.

- Vi har heldigvis virksomheder, som gerne vil investere, men lige nu er bremset af en række uklarheder og barrierer. Det er min opgave at minimere både risici og usikkerheder på vej mod 2030. Det er præcis det, vi gør, ved at styrke vilkårene for CCS i Danmark, udtaler klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, i en pressemeddelelse.

Ud over regeringen er Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet med i aftalen.

CCS (carbon capture and storage) er en teknologi, hvor man fanger CO2 fra røggasser og lagrer dem i undergrunden.

Virksomheder skal byde sig til

I aftalen afsættes der i alt omkring 26,8 millarder kroner over en 15-årig periode. Det vil ifølge ministeriet give CO2-reduktioner på omkring 2,3 millioner ton CO2 årligt.

Pengene kommer fra de to puljer, der hedder CCUS-puljen og Grøn skattereform-puljen, og projektet kommer til at foregå ved, at virksomheder kan byde ind på opgaven.

Det kræver, at man som virksomhed kan give et tilbud, der omfavner hele værdikæden for CCS. Det vil sige, at der både skal være en plan for opfangning, transport og lagring af CO2, før buddet kan gives.

Virksomhederne kan byde ind på to udbudsrunder. Den første sættes i gang i juni næste år, den anden ligger et år efter.

- I dag starter vi et nyt stykke dansk klimahistorie. Fangst og lagring af CO2 er nemlig helt afgørende for, at vi kan nå vores klimamål og på sigt blive klimapositive, lyder det i meddelelsen fra Lea Wermelin, der er klima- energi og forsyningsordfører for Socialdemokratiet.

Aftalen skal skabe større sikkerhed for "fuld fangst og lagring af CO2" allerede fra 2029.

Det er altså et år før, at Danmark senest skal være i mål med de såkaldte 2030-mål.

Målet indebærer, at Danmark skal have barberet 70 procent af sine udledninger ned i forhold til, hvad der blev udledt i 1990.

Men der er lang vej igen, hvis regeringens planer skal blive til virkelighed. Det mener Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning.

Han påpeger, at der eksempelvis er en række "udledere", der er svære at gøre noget ved.

- Det gælder for eksempel cementproduktion, hvor kemiske processer gør, at der sker en udledning. Vi har også nogle affaldsforbrændingsanlæg, og selvom vi minimerer vores affaldsproduktion, så vil der stadig være store udledninger der, siger han.

- Min opfattelse er, at politikerne nu har gjort deres arbejde, og nu er det op til teknologien og aktørene at levere.

Der er en række udfordringer forbundet med nye aftale, mener Brian Vad Mathiesen: