Briter venter nu 12 uger fra stik 1 til stik 2: Professor opfordrer de danske myndigheder til at overveje det samme

Det er et udtryk for desperation, siger en anden forsker.

Briterne har ændret deres vaccinationsprogram, så der nu kan gå op til 12 uger, fra man får det første stik, til man får det andet stik. (Foto: Sameer al-Doumy © Scanpix)

Første stik - og så tre ugers ventetid til næste stik.

Det er medicinalfirmaet Pfizer og BioNTechs opskrift på at blive vaccineret mod coronavirus. Og den metode, der er blevet testet og efterfølgende godkendt.

Men nu vil de britiske sundhedsmyndigheder vente helt op til 12 uger i stedet for tre, før det andet stik gives i skulderen.

Smittetallene i Storbritannien er eksploderet, efter at en særlig smitsom mutation af coronavirus, der vurderes at smitte 50-74 procent mere, end den vi kender, har udviklet sig.

De britiske hospitaler er lige nu ekstremt pressede, og det frygtes, at de daglige dødstal som følge af coronavirus snart kan nærme sig 1.000.

Ifølge sundhedsmyndighederne i Storbritannien vil den ændrede vaccinestrategi give mulighed for at vaccinere dobbelt så mange meget hurtigt.

Professor og ledende overlæge Lars Østergaard fra Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital opfordrer de danske sundhedsmyndigheder til at overveje meget nøje at gøre det samme.

Lars Østergaard er professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup)

- Hvis der er begrænsninger i at få vacciner frem hurtigt, så kan det give god mening at overveje det. Hvis man ser på de data, der foreligger, så opnår man også en ganske god og høj effektivitet af vaccinen efter én dosis.

- Der er nok ingen tvivl om, at man skal have anden dosis, men man kan nå at få vaccineret mange flere, hvis man sparer den anden dosis, fra dem der har fået en, og giver den til nogen, der endnu ikke har fået en dosis, siger han.

Skepsis blandt læger

Den ændrede vaccinestrategi er dog ikke helt ligetil at gennemføre, da man risikerer at skulle gå på kompromis med nogle videnskabelige principper, påpeger Lars Østergaard.

- Alle de videnskabelige undersøgelser er lavet med to doser, så kan man bare lægge dem til side? Det kan man jo ikke ud fra nogle principper. Så på den ene side er det en god ide, og på den anden side går man på kompromis med den videnskab, der er lavet.

- Jeg synes godt, man kan overveje, om man skulle gøre det. Og hvis man overvejer at gøre det, så bør man samtidig lave noget forskning, som undersøgte, om man kan gøre det problemfrit. Det skal jo være, fordi man står i en situation, hvor man meget gerne vil have vaccineret sin befolkning hurtigst muligt med én dosis, siger professoren.

Ifølge Eskild Petersen, der er læge og adjungeret professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, er briternes ændringer i vaccinationsprogrammet et udtryk for desperation.

- Det er rigtigt, at man kan udskyde tidspunktet for anden dosis for eksempel til seks uger senere. Men så er man også på halvdybt vand. For hvis dit immunsystem taber hukommmelsen, hjælper det ikke at give anden dosis tre måneder senere. Den anden dosis skal jo booste den første.

- Det er en desperat måde at gøre det på, for man ved ikke, om det virker, siger Eskild Petersen.

De praktiserende lægers organisation i Storbritannien er også skeptiske trods sundhedsmyndighedernes godkendelse af at vente op til 12 uger, før stik nummer to.

Det er de blandt andet, fordi personer, der allerede har fået den første dosis vaccine, reelt har skrevet under på en kontrakt med lægen om, at anden dosis gives 21 dage efter.

Dermed risikerer ændringerne at påvirke befolkningens opbakning til vaccineprogrammet, som er enormt vigtig, hvis der skal opnås flokimmunitet, lyder det fra Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

- Vaccineprogrammet er godkendt temmelig hurtigt derovre, og så ændres det pludselig, efter at mere end 900.000 har fået stikket. Kan det skabe utryghed omkring, hvilken politik man fører? Kan det underminere opbakningen til programmet?

- På den anden side siger sundhedsmyndighederne med højere og højere stemme, at det første stik er det væsentligste, og at det er beskyttende i en periode. Så hvorfor ikke fordoble antallet, vi kan beskytte nu, hvor det er mest kritisk. Og så får de andet stik efter 12 uger, siger Flemming Konradsen.

'Lidt af et gamble'

Han anerkender, at med den nye og mere smitsomme virustype er behovet for hurtigt at vaccinere flere stigende.

- Det er et stærkt argument, men det er bare ikke helt det, den er blevet godkendt til, og det er ikke det, den er blevet testet på, siger Flemming Konradsen:

Herhjemme er vacciationsprogrammet ved at blive rullet ud, og lige nu har knap 33.000 personer fået første stik. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Både Pfizer og National Institute of Health i USA har meldt ud, at man ikke nødvendigvis kan forvente 94-95 procent effekt, som vist i fase 3 forsøg, hvis man ændrer regimet, så derfor er det jo noget andet den ældre kvinde på plejehjemmet får, end det man havde lovet hende, siger professoren.

På bagggrund af at Storbritannien også har vacciner på vej fra Astra/Zeneca og Moderna, mener Flemming Konradsen, at "det er lidt af et gamble" at vente med stik nummer to til efter 12 uger.

- Sådan et program er i høj grad bundet op på tillid og opbakning til at møde op og lægge skulderen til, siger professoren.

I Storbritannien tales der også om at indrette retningslinjer, så overgangen til at modtage anden vaccination efter 12 uger kun gælder for de personer, der modtager vaccinen efter 4. januar 2021.

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen, men det er endnu ikke lykkedes.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk