Britisk mutation når kritisk milepæl før mulig genåbning: 'Det er en problematisk cocktail'

Kolding Kommune er skrækscenariet, der kan få en genåbning til at køre af sporet, siger eksperter.

Det er lykkedes at holde den britiske mutation i skak med et kontakttal på mindre end 1 under den omfattende nedlukning. Nu skal politikerne træffe kalkulerede beslutninger, som kan sende flere på hospitalet med covid-19. (Grafik: Sofie Jackson Bangsgaard) (© dr)

Sundhedsmyndighedernes og eksperternes forudsigelser viser sig nu at holde stik - den britiske mutation B117 er nu den dominerende coronavariant i Danmark.

Ifølge Statens Serum Institut udgør den mere smitsomme variant 57 procent af de positive prøver i de to dage i uge 7, som foreløbig er analyseret. Ugen før var andelen 46,6 procent.

- Det er en problematisk cocktail, siger overlæge og professor ved i Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Christian Wejse med henvisning til sammenfaldet med øjeblikkets smittetal.

Med 496 nye coronatilfælde i det seneste døgn ender uge 7 med omkring 3.000 smittetilfælde - og det er ikke noget lavt tal, påpeger han.

- I debatten om en genåbning har nogle givet udtryk for, at smittetallene er helt utroligt lave lige nu. Det er de ikke. De er på niveau med dem i september. Og vi er langt fra bunden i juni, hvor der var 300 smittede per uge.

- Der er forskel på 3.000 og 300 per uge. Og der er det, jeg siger, at hvis man kobler det sammen med den britiske variant, som betyder, at flertallet er mere smitsomme end i efteråret, så har man en kombination, der ret hurtigt kan sætte fut i en ny stigning.

B117 gør smitteopsporing endnu vigtigere

Hvor hurtigt smitten kan tage fart, viser det kraftige smitteudbrud i Kolding, som primært skyldes den britiske variant.

Kommunen er på få døgn sprunget til tops på listen over de meste smitteramte kommuner og har nu en såkaldt incidens på 300 coronatilfælde per 100.000 indbyggere.

- Skrækscenariet er, at når vi åbner mere op, så ser vi det samme som i Kolding, hvor du pludselig står med landets højeste smittetal.

- Og man bør spørge, om man har overset noget i Kolding, siger Eskild Petersen, adjungeret professor ved klinisk institut på Aarhus Universitet.

Under epidemien i Danmark har han flere gange peget på, at smitteopsporingen har været for ineffektiv.

Og i kampen mod B117 er den vigtigere end nogensinde før, mener han.

- Det, der gør den britiske mutation mere smitsom, er, at du udskiller virus i længere tid. Med den gamle version var det i to dage. Med den britiske mutation er det fem dage. Det vil altså sige, at du nå at smitte flere, inden du bliver fundet.

- Derfor er smitteopsporingen helt central.

Regeringen: Test, test og flere test

Regeringen har imidlertid peget på, at hvis samfundet skal åbnes mere, så kræver det, at hver enkelt borger bliver testet i hidtil uset omfang.

To gange om ugen er det magiske tal, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede et pressemøde onsdag sammen med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

- Det er en samfundskontrakt, hvor vi kræver, at der er test to gange om ugen. Det kræver noget af den enkelte borger, den enkelte arbejdsgiver og selvfølgelig af os. Og det er det, vi har planlagt med KL og Danske Regioner, sagde han.

Ifølge Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er testindsatsen en forudsætning for, at de ældre skoleelever kan vende tilbage til klasselokalerne.

- Det at blive testet ofte og massivt blandt de unge kan være den nøgle, der får skoleporten til at åbne sig. Derfor skal vi have opbygget ordentlig testkapacitet.

Mistrivslen breder sig blandt de hjemsendte elever, har flere undersøgelser vist. (Foto: Anthon Unger © Scanpix)

Professor Eskild Petersen mener, at det er risikoen værd at sende de ældre elever tilbage i skolerne, hvis det lykkes at få dem testet to gange om ugen.

- I en situation hvor vi er meget bekymrede for den britiske variant, skal vi naturligvis være meget forsigtige. Men vi skal huske på, at skolerne er kontrollerede miljøer, hvor man kan teste, smitteopspore og lukke ned i 14 dage, hvis der er smittetilfælde.

- Og jeg har stor tiltro til, at lærerne har styr på eleverne, og at eleverne omvendt er villige til at lade sig teste, siger han.

Mette Frederiksen: 'Mere om det i morgen'

Regeringen har lagt op til, at der i den kommende uge bliver truffet beslutninger om, hvilket restriktioner det vil være nødvendigt at forlænge efter 28. februar.

Det sker efter stigende pres fra både den politiske opposition og støttepartierne for at fremlægge en genåbningsplan.

Regeringen vil på onsdag melde ud, hvilke restriktioner, der skal forlænges. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

I morgen modtager Folketingets partier de beregninger, som ligger til grund for de ekspertvurderinger, som regeringen støtter sig til.

Og måske kommer nogle af svarene allerede her, lod statsminister Mette Frederiksen (S) forstå i et opslag på Facebook i eftermiddag.

- Næste uge kommer til at handle om, hvordan vi forsvarligt kan udfase nogle flere af restriktionerne. Måske regionalt. Mere om det i morgen (mandag, red.), når eksperterne har regnet på tallene og mulige scenarier.

Tirsdag drøfter regeringen eksperternes beregninger og indstillinger til restriktioner med partilederne.

Og onsdag vil regeringen melde ud, hvorvidt der skal lempes på nogle af restriktionerne.

Wejse: Skibet skal styres i sikker havn

Men drømmer man om en større genåbning, så bliver man nok skuffet, lyder vurderingen fra Christian Wejse.

- Det bliver en varsom genåbning. For hvis vi åbner op på vid gab, så får vi tredje bølge. Så det gælder om at navigere i de her lidt oprørte vande og styre skibet ind i sikker havn.

Det kan godt lade sig gøre med flere mindre åbninger, uden at skibet kæntrer, vurderer han.

- Vi skal have knivskarp fokus på, hvor smitterisikoen er henne. Og det er ikke givet, at den er på efterskoler eller i tøjbutikker. Derfor kan det godt give mening at åbne enkelte sektorer, hvor vi måske ikke behøver at frygte, at det får en kæmpe konsekvens for smittetallet.

Det vigtigste er måske, at vi fortsat begrænser vores sociale liv, vurderer Christian Wejse.

- Vi ved det ikke med sikkerhed, men vi kan godt argumentere for, at noget at det, der har haft den kæmpestore effekt i januar, hvor smittetallene faldt meget markant, det var vores ageren i privaten.

- Vi har set meget færre sociale kontakter end tidligere, og hvis det er der, den store smitterisiko ligger, så er det nok snarere der, vi skal have et fokus den kommende tid, end på nogle af de nedlukkede områder som ikke har så stor betydning.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter