Britta Nielsen googlede fængsler og steder at gemme værdier under flugt i Sydafrika

Britta Nielsen gav ikke forklaring i dag efter råd fra sin forsvarer. Han ønskede retssag udsat.

En, to, tre, fire.

Det er antallet af gange, som retten, journalister og tilhørere er gået forgæves efter 65-årige Britta Nielsens egen forklaring i svindelsagen mod hende.

Her er hun tiltalt for gennem bedrageri at have stjålet knap 117 millioner kroner fra sit arbejde i Socialstyrelsen gennem en periode på 25 år.

Her ankommer Britta Nielsens forsvarer Nima Nabipour til sagen. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

I dag på retssagens dag fire var det ellers planlagt, at Britta Nielsen skulle give forklaring fra midterste stol i retssal 60 i Københavns Byret, der var fyldt til randen med tilhørere og presse.

Men igen i dag gik retten og tilhørerne forgæves. For Britta Nielsen ville efter råd fra sin forsvarer ikke forklare sig alligevel.

- Jeg har rådet min klient til ikke at forklare sig på nuværende tidspunkt, lød det ved retsmødets start fra Nima Nabipour.

I stedet fortsatte sagen med dokumentation af anklagemyndighedens beviser mod Britta Nielsen.

Vi giver dig her et overblik over, hvad der kom frem i retten her:

Googlede fængsler og gemmesteder til værdier

Vi begynder i det kuriøse hjørne. I retten i dag dokumenterede anklagerne nemlig en rapport, som blev lavet, da politiet undersøgte Britta Nielsens iPhone.

Mobiltelefonen blev fundet på hende, da hun blev anholdt i Sydafrika i november sidste år.

Politiet har udlæst både, hvem Britta Nielsen har ringet til, hvilke internetsøgninger hun har lavet, og hvad der har ligget på telefonen.

I slutningen af oktober og begyndelsen af november fremgår det, at Britta Nielsen for eksempel googler "Lukkede fængsler", "Horserød Fængsel" og spørger internettet til råds om, hvor man afsoner seks års fængsel.

På det tidspunkt er hun på flugt i Sydafrika og opholder sig ifølge DR Nyheders oplysninger omkring hovedstaden Johannesburg. Hendes søn er netop blevet anholdt i lufthavnen i Johannesburg på vej til Mozambique.

I politiets dokumenter fremgår det også, at Britta Nielsen også har googlet "How to make a trust in South Africa", "Er Mauritius en del af Sydafrika" og "Where to store jewelry in Sandton City."

- Det viser efter anklagemyndighedens opfattelse, at der formentlig har været nogle midler til stede, som ikke er leveret tilbage til statskassen, lød det fra anklager Lisbeth Louise Jørgensen, da hun gennemgik fundene på telefonen.

Søgningerne på Britta Nielsens telefon viser også, at hun ledte efter en lejlighed i bydelen Sandton i Johannesburg.

Det var her, at hun endte med at blive anholdt den 5. november i en hotellejlighed, som var blevet lejet af den danske forretningsmand Gunther Skarin.

Også hans navn fremgik af opkaldslisten på Britta Nielsens telefon.

'Britta Nielsen slettede mails'

Sagens beviser er i overvejende grad udskrifter fra Socialstyrelsens sagsbehandlingssystemer, hvor man kan se, at der er udbetalt penge fra Socialstyrelsen til Britta Nielsens konti.

Derudover er der e-mails mellem Britta Nielsen, hendes kolleger og tilskudsmodtagere.

En af metoderne, som Britta Nielsen ifølge anklagemyndigheden brugte, var at overføre overskydende penge fra tilskudsberettigede kommuner eller projekter til sig selv.

- Vi kommer ikke til at bruge alle projektmidler, der var stipuleret i projektet. Hvordan håndterer jeg det?, skriver en afdelingsleder i Jammerbugt Kommune for eksempel i december 2015.

Han får aldrig svar på det spørgsmål. I stedet bliver de overskydende penge i projektet overført til Britta Nielsens konti.

Samtidig mener anklagemyndigheden, at Britta Nielsen flere gange sletter afsnit i mails, der er sendt mellem hende og modtagerkommuner.

For eksempel skriver hun til Jammerbugt Kommune, at it-systemerne i Socialstyrelsen lukker ned i perioden mellem 18. december og 10. januar.

Men når mailen videregives i Socialstyrelsens systemer, er dét afsnit i slettet. Det samme er andre afsnit i mailkorrespondancerne.

Britta Nielsen har ifølge anklageren også slettet i dokumenter sendt til Jammerbugt Kommune.

Blandt andet er et afsnit i et tilskudsdokument om, at kommunen kunne få overført ubrugte penge fra ét år til et andet, blevet slettet. Derfor bliver kommunen ikke oplyst om, at det rent faktisk er en mulighed at overføre pengene.

Blandede kolleger ind i overførsler

Britta Nielsen nøjedes ikke bare med at slette sætninger og afsnit i eksisterende mails.

Ifølge anklager Kia Reumert opdigtede hun også telefonsamtaler og e-mails mellem hende selv og tilskudsmodtagere.

Det gik blandt andet ud over foreningen for Cystisk Fibrose, som fik tilskud fra satspuljen. I 2017 skriver de til Britta Nielsen, at de ikke skal bruge alle pengene, som de har fået til deres projekt

- Det var da rigtigt ærgerligt, skriver Britta Nielsen tilbage i en e-mail og forklarer, at det ikke er muligt for dem at bruge pengene året efter.

For at få fat i de overskydende penge fra projektet til sig selv, laver Britta Nielsen en e-mail, som hun sender til en ikke-eksisterende e-mail-adresse, der ser ud til at tilhøre foreningen for Cystisk Fibrose.

Her skriver hun:

- Kære Helle. I henhold til vores telefonsamtale har jeg noteret på din tilskudssag, at I har skiftet kontonummer fra xxxxxx til xxxxx (kontonumre udeladt, red.).

Begge kontonumre tilhører ikke foreningen, men i stedet Britta Nielsen selv.

Mailen bliver lagt ind i Socialstyrelsens sagssystem, selvom den altså aldrig er sendt til foreningen.

Samtidig skriver Britta Nielsen til sin kollega i Socialstyrelsen og binder hende en historie på ærmet:

- Kære Susanne. Jeg har fået en oprigning fra Helle (repræsentant for Cystisk Fibrose, red.) om, at hun ikke kan se en indbetaling på 36.000 kroner. Vil du høre øje med, om beløbet bliver returneret, og hvis det gør, da genanvise det til xxxxx (Britta Nielsens konto, red.), skriver hun.

På den måde bliver pengene altså overført til Britta Nielsens konti i stedet for til foreningen.

Kollegaen fatter ikke mistanke.

  • Tiltalt: 65-årige Britta Nielsen er sagens absolutte hovedperson. Hun er tiltalt for at have bedraget sin arbejdsplads gennem 25 år og for at have stjålet knap 117 millioner kroner.
  • Anklager: Kia Reumert fra Københavns Politi har haft mange profilerede sager. Blandt andet tunge sager om hashhandel på Christiania.
  • Anklager: Lisbeth Louise Jørgensen er også anklager i sagen. Hun har i mange år arbejdet som anklager hos Bagmandspolitiet (SØIK) med sager om økonomisk kriminalitet.
  • Forsvarer: Nima Nabipour har været forsvarer for Britta Nielsen, siden hun sidste efterår blev internationalt efterlyst og senere anholdt i Sydafrika. Han har ikke udtalt sig om sin klients stillingtagen.
  • Døtrene: Samina Hayat og Jamilla Hayat er begge sigtet for groft hæleri ved at have modtaget store beløb fra deres mor. De nægter sig begge skyldige og har ikke været anholdt i sagen.
  • Sønnen: Jimmy Hayat er den ældste af Britta Nielsens børn. Han er sigtet for at have modtaget et millionudbytte af den formodede svindel. Han sidder i dag varetægtsfængslet i sagen.
1 / 6

Fusk og feberredning: 'Kan ikke finde overførsel'

I foråret 2017 blev Faaborg-Midtfyn Kommune opmærksom på, at de manglede penge fra Socialstyrelsen.

De havde fået en bevilling på 2,4 millioner kroner, men så i deres bogholderi, at de manglede 288.000 kroner.

- Vi kan ikke finde overførslen af det beløb, skrev kommunen 15. maj 2017.

Det fik en mailkorrespondance i gang mellem kommunen og Socialstyrelsen, hvor kommunen flere gange fastholdt, at den ikke kunne finde pengene.

- Jeg kan se, at lige den udbetaling er udbetalt til det her kontonummer (Britta Nielsens, red.), skrev en medarbejder i Socialstyrelsen til sidst.

Men inden det nåede at blive opdaget, at pengene var udbetalt til Britta Nielsen, lavede hun det, som anklageren i dag kaldte en 'feberredning'.

Britta Nielsen skriver nemlig pludselig selv direkte til Faaborg-Midtfyn Kommune:

- Kære Lene. Beløbet ses returneret til os i 2016 og desværre ikke udbetalt på jeres konto igen. Vi beklager fejlen. Beløbet er nu sendt til udbetaling, og jeg har overtaget sagen, skriver Britta Nielsen i mailen.

På den måde blev overførslen til hendes egen konto ikke opdaget.

- Tiltalte har altså udbetalt nogle penge til sig selv, som pludselig mangler. Og så lykkes det at dække det her hul ved at sige, at hun har overtaget sagen, og at der er sket en fejl, sagde anklageren i dag.

Anklagerne viste i dag også en oversigt over, hvem Britta Nielsen har overført penge til igennem årene, og hvordan hendes forbrug har været.

For eksempel har hun hævet 25 millioner kroner i kontanter, overført 13 millioner til et hestefirma i Tyskland og overført syv millioner kroner til sine børns konti.

Strid om udlevering: 'Sag bør udsættes'

Retsmødet i dag begyndte med en diskussion om udlveringsaftalen fra Sydafrika. Her krævede forsvarer Nima Nabipour hele retssagen udsat.

Han mener nemlig, at han fortsat mangler svar fra anklagemyndigheden om sagsbehandlingen af Britta Nielsens frivillige udlevering fra Sydafrika til Danmark.

Også selvom han har modtaget redegørelser fra både Rigsadvokaten og anklagemyndigheden.

- Der er efter min opfattelse ikke svaret på flere spørgsmål, som jeg har stillet, og som jeg mener er afgørende for at kunne belyse, hvad der egentlig er sket i dagene mellem min klients anholdelse og udleveringen fra Sydafrika, lød det fra Nima Nabipour.

Han havde bedt om redegørelserne, fordi han først efter retssagens begyndelse har fået selve aftalen, og fordi han ikke har været bekendt med forløbet om, hvordan den blev lavet.

- Jeg mener, at redegørelsen,som jeg har modtaget, er mangelfuld. Efter SØIK's (Bagmandspolitiet, red.) egen forklaring har jeg ikke modtaget alle akter, men kun de akter, som SØIK finder relevante, forklarede Nima Nabipour.

Han ville blandt andet gerne have svar på, om Britta Nielsen havde adgang til en dansk tolk i Sydafrika, og om hun fik at vide, hvad konsekvenserne af at skrive under på aftalen ville være.

I aftalen skrev Britta Nielsen under på, at hun var indforstået med, at hun kunne blive anklaget for flere forbrydelser, når hun kom til Danmark. Og det kan i sidste ende have betydning for, hvor lang en straf hun kan blive idømt.

Anklagemyndigheden mener dog, at forsvareren har fået alle svar og relevante dokumenter om udleveringssagen:

- Jeg må fastholde, at det er fyldestgørende svar, der er givet, forklarede anklager Lisbeth Louise Jørgensen.

- Der er indgået en frivillig aftale efter Britta Nielsens ønske. Der står fuldstændig udtrykkeligt i aftalen, hvad Britta Nielsen skriver under på. Hun fik en sydafrikansk forsvarer og fik bistand i den forbindelse. Derfor skulle Nima Nabipour ikke inddrages, forklarede hun.

Selv hvis der havde været formelle fejl i selve udleveringsaftalen, så kan det ikke påvirke retssagen her i Danmark, mener anklager Lisbeth Louise Jørgensen.

Retten var enig med anklagerne i, at sagen skulle fortsætte.

- Vi har blandt andet lagt vægt på, at tiltalte jo har erkendt sig skyldig i bedrageri, lød det fra retsformand Vivi Sønderskov Møller.

Seneste retsmøde afbrudt

Retssagens dag tre blev afbrudt og udskudt også på grund af udleveringsaftalen fra Sydafrika.

Men hendes danske advokat var ikke orienteret om indholdet af aftalen og talte aldrig med Britta Nielsen om den.

- Det til trods for, at jeg anmodede dansk politi om at komme i kontakt med min klient, mens hun var anholdt i Sydafrika, men det kunne ikke lade sig gøre, lød det fra forsvareren på retssagens første dag.

Aftalen gjorde, at Britta Nielsen meget hurtigere kom til Danmark, end hvis sagen formelt havde skullet behandles ved de sydafrikanske domstole. Men ved en fejl har hendes danske forsvarer, Nima Nabipour, først efter den danske retssags begyndelse fået aftalens indhold på skrift:

- Der er sket en fejl, så det dokument ikke blev lagt som bilag i sagen, sagde anklager Kia Reumert på retsssagens førstedag.

DR Nyheder har været i kontakt med den forsvarsadvokat, der rådgav Britta Nielsen i Sydafrika. Han mener, at det var Britta Nielsens eget store ønske at komme hurtigt til Danmark.

- Hun ville gerne hjem, og det sørgede jeg for med den aftale, lyder det fra Piet Du Plessis.

På retssagens førstedag erkendte Britta Nielsen en række forhold om millionbedrageri.