Brobygning bekymrer både skoler og ungdomsuddannelser: 'Det er jo torskedumt'

Elever fra forskellige skoler er samlet på ungdomsuddannelser for at blive klogere på studievalget.

På brobygning kommer folkeskoleeleverne ud og snuser til livet på en ungdomsuddannelse. (Arkivfoto) (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

Hvad skal jeg arbejde med, når jeg bliver stor?

Det er et af de helt store spørgsmål, når man er ung. Et spørgsmål, som man forsøger at gøre skoleeleverne klogere på ved hjælp af brobygningsforløb, hvor elever fra 8., 9., og 10. klasse har mulighed for at besøge ungdomsuddannelser som erhvervsskoler og gymnasier.

Brobygningen blev dog udskudt tidligere på året på grund af corona-pandemien.

Derfor undrer det Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederne, at Undervisningsministeriet har slået fast, at brobygningen nu igen skal afholdes.

- Det er jo en potentiel smittespreder af format. Der er så mange elever fra forskellige skoler i helt fremmede sammenhænge, hvor der ikke er samme kontrol med dem. Det er torskedumt, siger han.

Helt konkret betyder brobygningen, at forskellige folke- og efterskoleelever melder sig til at besøge en ungdomsuddannelse, som de gerne vil blive klogere på. Det betyder, at elever fra mange forskellige skoler og eventuelt kommuner kan sidde i samme lokale flere dage i træk.

Samtidig opfordrer Sundhedsstyrelsen til at aflyse eller udskyde sociale arrangementer.

Se på smittetrykket

Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, der altså tog imod mange af de nysgerrige skoleelever, deler man Skoleledernes bekymring.

Formand Ole Heinager mener, at man burde lave en model, hvor man ser på smittetrykket i de forskellige landsdele.

- I områder med stor smittespredning kunne man godt overveje at sætte brobygningen i bero. Men det er åndssvagt at lukke ned for det i hele landet.

Som formand for erhvervsskolerne bekymrer det ham dog også, at der allerede nu er mange unge, som ikke har haft mulighed for at blive vejledt om deres studievalg.

- Så er der en hel årgang, der ikke har hørt om erhvervsuddannelserne, siger han.

Ole Heinager er i dialog med ministeriet om modellen med at afholde brobygning i kommuner med lave smittetal og udskyde dem i kommuner med meget smitte, men venter stadig på svar.

Skal overholde retningslinjer

Undervisningsministeriet skriver på sin hjemmeside, at forløbene ikke kan aflyses ”medmindre der er et konkret påbud eller en anbefaling herom fra sundhedsmyndighederne”.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skriver i en mail til DR Nyheder, at beslutningen om at holde fast i brobygningen bygger på en tæt dialog med sundhedsmyndighederne, Kommunernes Landsforening og lederforeningerne.

- Det er klart, at hvis skoler i enkelte områder får påbud eller anbefalinger fra sundhedsmyndighederne på grund af for høje smittetal eller konkrete elever er smittet, så kan det medføre, at eleverne skal have nødundervisning, og i yderste konsekvens, at man må udskyde eller aflyse aktiviteten, skriver hun.

Under brobygningen er det de normale retningslinjer for skoler og uddannelser i forhold til at forebygge smittespredning, der er gældende. Det betyder for eksempel, at der skal være en meters afstand mellem eleverne.

- Det må vi forholde os til, og vi overholder kravene og sikrer, at holdene, der kommer ind, behandles, så der er mindst mulig smittefare. Når det er sagt, så har vi da selv en bekymring, siger Ole Heinager.

Det er et krav, at alle elever skal igennem brobygningen, inden de går ud af grundskolen. Hos Skolelederne efterlyser man noget fleksibilitet ikke bare fra ministeriets side, men også fra ministeren.

- Jeg mangler en minister og ikke bare et ministerie. Vi kan nå det inden for tidsfristen. Tænk anderledes. Det er en rigid holdning, at brobygning bare skal afholdes, og det er ikke i orden, siger Claus Hjortdal.

Kalkuleret smitterisiko

Der har de seneste uger og måneder været mange historier om skoler og uddannelser, der har måttet sende elever hjem eller lukke helt på grund af coronasmitte.

Ifølge Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet, er det meget komplekst at lave retningslinjer for for eksempel uddannelse.

For når man sender en masse unge mennesker ind i samme lokale, vil der altid være smitterisiko, men unge mennesker skal jo også finde ud af, hvad de skal i livet, siger han.

- Der er tale om en kalkuleret smitterisiko. Det handler om, hvor man lægger smitterisikoen.

Han forstår godt, hvorfor befolkningen kan blive forvirrede, når man godt må noget, men ikke noget andet. I sidste ende mener han dog, at for eksempel brobygning er en aktivitet, der skal være plads til, hvis de sundhedsmæssige retningslinjer kan overholdes.

Han afviser dog ikke, at man ville kunne lave en model, hvor man afholder forløbet, hvor smitterisikoen er lille. Men det er der også udfordringer ved, fordi hvornår skal man så afholde brobygningen i de tætbefolkede områder?

- Alt andet lige vil der altid være mere smitte i København, siger Søren Riis Paludan.

Facebook
Twitter