Brødrene David og Martin blev bortadopteret som små: Fandt hinanden mere end 30 år senere

Brødre fandt ud af, at de begge var bortadopteret til Danmark, da en advokat fandt den ene brors journal i Indien.

- Kære du. Jeg hedder David, og jeg er 35 år. Jeg er opvokset på Lolland, men har boet de sidste 14 år i København. Og så er jeg adopteret fra Chennai, Indien. Vi kender ikke hinanden, men vi har alligevel noget til fælles. Du er min biologiske bror.

For fire år siden sendte 39-årige David Kildendal Nielsen et brev til sin to år ældre storebror. En bror, han først havde fået at vide eksisterede få dage forinden.

I februar 2013 godt en måned tidligere begyndte den rejse, der skulle ændre hans liv. Her kom han i kontakt med en advokat i sin fødeby i Indien, som han hyrede til at finde sine biologiske forældre, der havde bortadopteret ham som helt lille.

En måned senere fik han et svar på sin arbejdsmail i Nordea, som han i begyndelsen ikke helt kunne tro på.

- Jeg fik en mail, hvor der stod, at hun havde fået fat i min journal i retten i Chennai. Der kunne hun oplyse min biologiske mors og fars navne og som en lille sidebemærkning, at jeg havde en biologisk bror i Danmark, hvis indiske navn var Manuel, siger David Kildendal Nielsen, som 21 Søndag møder i hans lejlighed på Islands Brygge i København.

Ventede flere timer

Selv om David Kildendal Nielsen nu havde fået at vide, at han havde en biologisk bror i Danmark, kunne han ikke bare gribe ud efter sin mobiltelefon og kontakte ham, da han kun kendte brorens indiske navn.

Og var advokatens oplysninger om hans biologiske bror overhovedet korrekte?

Derfor gik der et par timer, før han tog sig mod til at kontakte adoptionsbureauet.

- Deres umiddelbare reaktion var, at det ikke kunne passe. Det var der ingen sandsynlighed for, for hvis jeg havde en biologisk bror i Danmark, så ville de have vidst det. De sagde ret beset, at der ikke var noget at komme efter, siger 39-årige David.

David Kildendal Nielsen forfattede et brev på to sider til sin biologiske bror. (© (c) DR)

Men adoptionsbureauet tog fejl.

David fik få timer senere at vide, at han havde en to år ældre bror i Danmark. Derfor skrev han et brev, som bureauet sendte videre. Nu var det så op til storebroren, om de to søskende skulle mødes.

Så begyndte ventetiden. For var hans storebror interesseret i at se ham?

Der gik en rum tid uden svar, og David Kildendal begyndte at tvivle.

- Der var en masse følelser i kog. Jeg tænkte, at det simpelthen ikke kunne passe, at når jeg endelig finder ud af, at jeg har en biologisk bror, og at han er i Danmark, så vil han ikke have kontakt, fortæller han.

Et billede med David Kildendal Nielsens danske mor kort efter, at han var kommet til Danmark. (© (c) DR)

Tænkte på at smide brevet ud

Da brevet fra adoptionsbureauet landede i postkassen hos Martin Rasmussen, der i dag er 41, var hans første indskydelse dog nok ikke helt, som hans bror ønskede det.

Martin havde nemlig set et indslag i tv om ulovlig adoption og frygtede, at han også var adopteret på ulovlig vis.

- Så jeg åbnede ikke brevet som det første, og havde faktisk tænkt mig at smide det ud, siger Martin Rasmussen.

Hans otteårige søn Lukas ville det dog anderledes og overtalte sin far til at åbne brevet. Den dag i dag husker han stadig, hvordan adoptionsbureauet indledte det.

- Vi skriver til dig Martin Manuel Rasmussen, fordi din biologiske bror søger kontakt, lød det. Og så rejste mine hår sig på armene. Jeg står og ser på min søn og siger: 'Lukas, jeg har en bror i Danmark'. Lukas bliver helt vild og render frem og tilbage, så det var lidt overvældende, siger han og fortsætter:

- Jeg ville selvfølgelig gerne møde min bror. Lige pludselig at stå med en bror i samme land efter så mange år. Det varmer og er også vildt spændende og mærkeligt på samme tid.

Sønnen tog toppen af nervøsiteten

Der skulle dog gå flere måneder, før de to brødre endelig mødtes mere end 30 år efter, at de var blevet skilt fra hinanden i Indien. Hen over sommeren begyndte de nemlig at skrive sammen for at lære hinanden at kende.

Men et halvt år efter, at David Kildendal Nielsen havde sendt det første brev, tog han turen til Hobro, hvor hans storebror boede på daværende tidspunkt.

- Det er nok første gang i mit liv, at jeg egentlig har haft den følelse af nervøsitet på den måde. Min søn var også helt vild og rendte frem og tilbage i gangen og sagde: 'Kommer han snart, kommer han snart', husker Martin Rasmussen.

David Kildendal Nielsen erindrer også, at det var en smule nervepirrende endelig at skulle møde sin bror. Martins søn tog dog toppen af nervøsiteten, da han tog imod sin onkel i hoveddøren.

- Jeg kan huske, at døren gik op, og Lukas kom løbende og var godt oppe at køre. Det var godt, at han var der, fordi vi ret beset ikke kendte hinanden, fortæller David og fortsætter:

- Vi gik også en tur i Hobro, hvor vi var oppe at se hans skole. Det var ret fint, for det havde været mange timer, hvis vi bare skulle have siddet og fundet ting at tale om.

Martin Rasmussen er vokset op på en gård og hjalp allerede som helt lille med slagtningen. (© (c) DR)

Vores liv kunne have været anderledes

Når Martin Rasmussen tænker tilbage på forløbet, der endte med at give ham en lillebror, er hans følelser splittede.

For hvordan havde hans liv set ud i dag, hvis han var vokset op med sin lillebror?

- Vi har rent faktisk gået i så mange år og ikke vidst, at vi har haft en bror her i landet. Hvis vi havde vidst det, havde vores liv måske set anderledes ud fra barnsben af.

- Det er jo lidt sørgeligt at tænke på, at vi kan gå to biologiske brødre rundt her i samme land, og så efter så mange år kan finde hinanden. Og så varmer det jo helt vildt, når man så finder hinanden på den måde, siger han.

Han understreger, at han har haft en lykkelig barndom med masser af kærlighed og omsorg.

- Men for dem, som ikke har haft det lige så godt, kunne deres liv have set anderledes ud, hvis de fra barnsben vidste, at deres bror eller søster også var i Danmark, siger Martin Rasmussen.

Du kan se mere om danskere, adopteret fra udlandet, der finder deres biologiske søskende i Danmark i 21 Søndag på DR1, kl. 21.00.

Facebook
Twitter