Brostrøm: 6 grunde til, at vi dropper AstraZeneca-vaccinen

'Svært valg' at fortsætte uden vaccine, siger Sundhedsstyrelsens direktør.

Søren Brostrøm fortæller på dagens pressemøde, hvorfor myndighederne tager vaccinen fra AstraZeneca ud af vaccinationsprogrammet. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Sundhedsstyrelsen besluttede i dag at droppe vaccinen fra AstraZeneca efter alvorlige, men sjældne bivirkninger.

Danmark har ellers 200.000 vaccinedoser liggende klar i fryseren hos Statens Serum Institut og mange flere på vej.

Men på et pressemøde i dag stod Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på mål for beslutningen, som han beskriver som "et svært valg".

- Det var Sundhedsstyrelsens vurdering og beslutning oprindeligt at pausere brugen af AstraZeneca-vaccinen. Det var også vores beslutning at forlænge pausen, og det er også vores beslutning, at vi nu fortsætter vaccinationsudrulningen i Danmark uden at bruge AstraZeneca-vaccinen, sagde han.

Her er Søren Brostrøms begrundelse for, hvorfor styrelsen har valgt at tage vaccinen ud af programmet:

1

'Vi ved meget mere, end vi gjorde for en måned siden'

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, på pressemødet i Eigtveds Pakhus i København. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Siden en 60-årig dansk kvinde døde i begyndelse af marts, efter at hun havde fået første stik med vaccinen, har danske myndigheder arbejdet intenst på at skaffe mere viden om de mulige bivirkninger.

- Vi ved meget mere, end vi gjorde for en måned siden, siger Søren Brostrøm,

- Vi ved nu, at der er en mulig biologisk forklaring på, at AstraZeneca-vaccinen kan give de her sjældne tilfælde med blodpropper og blodpladeforstyrrelse, siger han.

Der er ifølge Søren Brostrøm tale om et konsistent billede af en særlig tilstand med "påvirket blodpladefunktion, massive blodpropper usædvanlige steder i kroppen som de store blodkar i hjernen og maven".

Lægerne har således identificeret et nyt specifikt syndrom, som man kalder VITT (vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni).

- Så der er er simpelthen kommet en ny diagnose, en ny sygdom, en ny komplikation ind i vores lærebøger, siger Søren Brostrøm.

2

1 ud af 40.000 får alvorlige bivirkninger

Kanyler med AstraZeneca-vaccinen ligger klar. Flere lande satte i marts måned brugen af vaccinen på pause. (arkivfoto) (Foto: STAFF © Scanpix)

Ifølge Søren Brostrøm har man nu afdækket, at vaccinen giver en øget risiko for at få de alvorlige bivirkninger.

- Det er cirka 1 ud af 40.000, der bliver vaccineret med AstraZeneca, der kan forvente at få den her helt alvorlige komplikation, som har en høj dødelighed, også selvom man bliver behandlet, siger Søren Brostrøm.

Han understreger dog, at tallet er forbundet med statistisk usikkerhed.

- Det tal kan være højere eller lavere. Men det er vores bedste bud, siger han.

3

Massevaccination giver et særligt ansvar

Borgere sidder og venter, efter at de har fået vaccinen i Italien. Landet har genoptaget brugen af AstraZeneca-vaccinen. (Foto: ALESSANDRO GAROFALO © Scanpix)

Det har spillet ind på beslutningen, at myndighederne har et "kæmpestort ansvar", når man vælger at massevaccinere en hel befolkning, siger Sørens Brostrøm.

Det er nemlig Sundhedsstyrelsen, der anbefaler vaccinen, og ikke den enkelte læge, der går ind og foretager en individuel vurdering.

- Vi har brug for en meget høj tillid til vacciner. Vi har brug for en meget høj tillid til myndigederne, siger Søren Brostrøm.

4

Fordele opvejer ikke risiko

En seng står klar til nye patienter på Slagelse Sygehus. Antallet af coronaindlagte er i øjeblikket ikke kritisk (arkivfoto)- (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

Ifølge Søren Brostrøm skal risikoen for blodpropper holdes op mod risikoen for, at ikke-vaccinerede i mellemtiden når at blive syge og indlagt med covid-19.

Mange sårbare grupper er efterhånden vaccineret, og vi har relativt få - omkring 12 - nye indlagte på intensiv afdeling hver uge.

Ved at droppe brugen af AstraZeneca vil man udskyde vaccinationen af de 65- til 69-årige med to uger, siger direktøren.

- På de to uger vi forsinker vaccinationsudrulningen til dem, kan vi måske forebygge ét tilfælde af indlæggelser på intensiv afdeling, anslår Søren Brostrøm.

Omvendt kan vi forvente, at fem personer får alvorlige blodpropper, hvis vi bruger de 200.000 AstraZeneca-doser, som Statens Serum Institut i øjeblikket har liggende på køl.

- Der vurderer vi, at det ikke kan svare sig - at det ikke kan forsvares at fortsætte med brugen af AstraZeneca, siger han.

5

Vi har en stabil epidemi i Danmark

Kø til lyntest i Aalborg for en uge siden. Kontakttallet ligger stabilt omkring 1,0, hvilket betyder, at epidemien ikke er i udvikikling i øjeblikket. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Smitteudviklingen er ikke kritisk i Danmark i øjeblikket, og det har spillet ind i beslutningen, siger Søren Brostrøm.

- Vi har en stabil epidemi i Danmark. Det har vi haft siden slutningen af januar, starten af februar. Faktum er, at Danmark har klaret sig overordentligt godt igennem vintermånederne og ikke har fået en tredje bølge, selvom det også har kostet mange restriktioner, siger han.

Det lave smitteantal køber os tid, når nu der går lidt længere, inden vaccinationerne slår fuldt igennem.

Søren Brostrøm kan dog godt forstå, hvis andre lande, der står i en anden situation, vælger at fortsætte med brugen af vaccinen.

- Det er et svært valg. Alle lande træffer deres valg, siger han.

6

Vi har andre vacciner - og ville alligevel have for mange

Et glas med Pfizer-BioNTech-vaccinen, som Danmark i øjeblikket bruger. (Foto: Tiziana Fabi © Scanpix)

På trods af AstraZeneca-vaccinen nu er ude af spillet, og Johnson & Johnson-vaccinen er på pause, ser det ikke så skidt ud med vaccineleverancerne, siger Søren Brostrøm.

Blandt andet meddelte Pfizer/BioNTech i dag, at man kan levere 650.000 flere vacciner til Danmark i andet kvartal frem til sommer.

- I de minutter, vi står her, runder vi 1 million givne doser i Danmark. Og vi runder den anden millione hurtigere end vi rundede den første, sagde Søren Brostrøm på pressemødet.

- Der skal man vælge vacciner til, men man skal også vælge vacciner fra. Det var vi formentligt kommet til at gøre før eller siden, for vi har med de aftaler vi har lavet via EU redet på mange heste, og der kommer mange vacciner ind, siger han.

Danmark står nemlig samlet til at modtage 25 millioner doser, siger Brostrøm og konkluderer:

- Det er ikke sikkert, at vi har brug for dem alle i den første udrulning af vacciner.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk