Brug af klyngebomber skal godkendes

Socialdemokraterne og De Radikale opgiver nu kampen for et total forbud mod brugen af klyngebomber. Til gængæld lover regeringen at spørge Folketinget, inden man gør brug af klyngebomber.

Forsvaret bruger to typer klyngebomber. Men man vil gå i gang med at udfase og destruere klyngeammunition af typen DM 662, fordi man mener, bomberne er for upræcise. (© DR)

Socialdemokraterne og De Radikale opgiver nu kampen for et total forbud mod brugen af klyngebomber. De vil give regeringen ro til at arbejde internationalt for at begrænse brugen af de omstridte bomber.

Til gængæld lover regeringen at spørge Folketinget, inden man gør brug af klyngebomber. Det fremgår af en forespørgselsdebat i Folketinget.

- Jeg tror, vi om fem år vil se, at det her var et skridt på vejen til internationalt forbud. Samtidig giver det tryghed, at regeringen skal spørge kredsen, før man bruger, siger Socialdemokratiets forsvarsordfører, John Dyrby PaulsenJohn Dyrby Paulsen.

Undren hos SF

Den Socialdemokratiske udmelding vækker harmer hos SF og Enhedslisten, der mener, at S og R bør holde fast i et totalforbud.

- Jeg er fuld af forundring. Nu vil S kun arbejde for et forbud mod nogle type klyngebomber, mens man kan bruge andre. Det vil gå ud over civile, siger Pernille Frahm (SF).

Torsdag skal partierne formelt stemme om forslaget, der på forhånd har opbakning fra regeringen, S, DF og R.

Facebook
Twitter