Brugerbetaling giver ulighed: Fattigdom kan ses på tænderne

Vi betaler årligt selv 27 milliarder kroner for en lang række sundhedsydelser. Den største andel går til tandlæge, men langt fra alle har råd til selv at betale og dropper derfor behandlingen.

(Foto: Grafik: Ninni Munch Pettersson © DR Nyheder)

Hvis vi danskere skal en tur til den praktiserende læge, kan vi nøjes med at køre vores sundhedskort igennem. Skal vi en tur til tandlægen, skal vi derimod have fat i vores dankort.

Vi er nemlig i den situation, at vi allerede har betalt langt størstedelen af udgifterne til det danske sundhedssystem via skatten, og derfor kan vi benytte en lang række ydelser uden betaling - i hvert fald uden yderligere betaling end skatten.

Tandlæge og medicin er dyrest

Der er dog en lille gruppe af ydelser, som vi borgere selv skal betale.

Den såkaldte brugerbetaling gælder blandt andet tandlæge, speciallæge, fysioterapi, psykolog og egenbetaling af medicin. Det koster årligt danskerne 27 milliarder, og heraf betaler vi klart mest til tandlæge.

Som grafikken i toppen viser, var det 6,9 milliarder kroner årligt. Egenbetalt medicin er det, vi bruger næst flest penge på, nemlig 4,3 milliarder kroner.

Beløbene er 2013-tal, og det er de nyeste tal, Sundhedsministeriet har.

Brugerbetaling giver ulighed

Selvom vi altså er så priviligerede, at vi kan benytte en lang række sundhedsydelser uden betaling, så giver den form for brugerbetaling en ulighed i vores samfund. Det viser tredje afsnit i DR Dokumentars serie 'En syg forskel'.

- Hvis vi skal have medicin for vores kroniske sygdomme, skal vi selv betale en vis del af det. Den sum penge er den samme, uanset om jeg tjener meget, eller jeg tjener lidt. Det vil sige, at hvis jeg tjener lidt, bliver jeg hårdere ramt af at have flere sygdomme, siger professor i alm medicin, Aarhus Universitet Peter Vedsted i programmet, der sendes i aften klokken 20.45 på DR1.

Kan se fattigdom på tænder

Eneste alternativ vil derfor for mange være at udsætte og måske endda helt aflyse de behandlinger, som måske ikke i første omgang er livsnødvendige.

- Det er velundersøgt fra tandlægeområdet, at de allermest udsatte også er dem, der får den dårligste tandbehandling overhovedet. Ganske enkelt fordi de først kommer til tandlæge, når behandlingsbehovet er så stort, at det overstiger de økonomiske muligheder, de overhovedet kan komme i nærheden af, siger Knut Borch-Johnsen, vicedirektør Holbæk Sygehus i programmet.

- For de mest udsatte er der ingen tvivl om, at du ligefrem kan se fattigdommen på patienternes tænder, uddyber Knut Borch-Johnsen.

Facebook
Twitter