Bruno er lokomotivfører hos DSB: 'Stemningen bliver værre og værre'

Lokomotivfører føler sig svigtet af DSB, efter de ansatte er overgået til private overenskomster.

Bruno Skjold Andersen er en af de DSB-ansatte, der i november blev flyttet over på en privat overenskomst, fordi DSB i 2017 havde meldt sig ind i Dansk Industri og opsagt alle offentlige overenskomster og delaftaler. (© PRIVATFOTO)

Det er 28 år siden, Bruno Skjold Andersen første gang indtog førerpladsen i et DSB-lokomotiv.

Stemningen var god, sammenholdet var i centrum, og korpsånden var stærk, og han tænkte allerede fra første arbejdsdag, at DSB sagtens kunne være en virksomhed, kan kunne blive i til sine dages ende.

I dag har han det anderledes.

- Det var så fedt, man elskede at gå på arbejde dengang. Det eneste, man tænker på nu, ud over at passe mit arbejde, det er at komme hjem og på pension. Virksomheden er ikke den samme længere. Alt skal bare privatiseres, siger lokomotivføreren.

Bruno Skjold Andersen er en af de DSB-ansatte, der i november blev flyttet over på en privat overenskomst, fordi DSB tilbage i 2017 meldte sig ind i Dansk Industri og opsage alle offentlige overenskomster og delaftaler.

Siden da har DSB's ledelse og Dansk Jernbane Forbund, der repræsenterer de togansatte, ligget i konflikt om de fremtidige arbejdsvilkår for medarbejderne. En kamp, der flere gange har resulteret i strejker og strandede passagerer.

Nye, forringede vilkår

Den nye overenskomst medfører en række praktiske ændringer for DSB's medarbejdere.

Tidligere var det tillidsvalgte medarbejdere, der stod for at fordele vagter og ferie, men den opgave overtages nu af ledelsen, og det er blandt andet derfor, at antallet af tillidsrepræsentanter reduceres fra 99 til 41.

Bruno Skjold Andersen påpeger, at der desuden indføres 'tidslommer'. De betyder, at medarbejderne i god tid ved, hvilke dage de skal arbejde, men først fem døgn inden, ved præcis hvornår.

De såkaldte 'skubbeweekender' er også noget nyt, som den private overenskomst har ført med sig. I stedet for at have fri hver anden weekend, har en række medarbejdere nu forskudte fridage.

- Før havde vi fri hver anden weekend, og nu har vi fri enten fredag til lørdag eller søndag til mandag. Indtil videre er det ganske vist kun hver 12. weekend, der kan skubbes, men det skulle undre mig meget, hvis der ikke kommer flere, siger Bruno Skjold Andersen og tilføjer:

- Det er blevet væsentligt sværere at planlægge vores fritid. Og det her er jo bare nogle af de ændringer, vi oplever.

Strejken lagde togtrafikken på Sjælland ned en stor del af mandagen. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

Som en evig tunnel

Bruno Skjold Andersen oplever ikke, at DSB lytter til de togansatte i forhandlingerne.

- Man har indtryk af, at DSB vil have de gode ting fra overenskomsten. De ting, vi kræver igen for at indgå et kompromis – det er jo det, man kalder den danske model, man giver lidt, og man tager lidt, og så finder man en middelvej – det har man åbenbart ikke rigtig forståelse for, siger han.

Gør medarbejdere ikke det samme, når de vælger at strejke?

- Som vi opfatter det, er det en situation, som DSB har fremprovokeret. Vi har jo passet vores arbejde ud fra de regler og arbejdsforhold, der var, og så trækker man lige pludselig tæppet væk under os ved at gå over til en ny overenskomst. De kan jo ikke forvente andet, end at vi reagerer voldsomt på de forringelser og den usikkerhed, vi er stillet i udsigt, siger Bruno Skjold Andersen.

Lokomotivføreren fra Odense er tjenestemand, og derfor har han ikke selv taget aktiv del i arbejdsnedlæggelsen. Mandagens strejke gør ham dog ikke ligefrem optimistisk:

- Det er virkelig som at blive kastet ned i et sort hul uden at kunne se lyset nogen steder. Eller som at køre ned i en tunnel, der bare fortsætter. Konflikten bliver ved, og stemningen i virksomheden bliver værre og værre. Det er opslidende.

Ændringer - ikke forringelser

For Dansk Jernbane Forbunds formand, Henrik Horup, kommer det ikke som en overraskelse, at lokomotivføreren Bruno Skjold Andersen har fået sværere ved at arbejde i DSB.

Der er nemlig visse dele af jobbet, der er blevet forringet med den nye overenskomst, forbundet indgik med Dansk Industri, da DSB meldte sig ind i den private arbejdsgiverorganisation, siger Henrik Horup.

- Vilkårene er i forhold til det, mange kender, blevet forringet. Især ude på de lange skinner, hvor DSB har udsendt nogle nye, markante retningslinjer. Lige nu tolker DSB på overenskomsten, og så længe der ikke er skred i forhandlingerne, er det dem, der bliver kørt efter. Det er derfor, medarbejderne er frustrerede. Vi har brug for de delaftaler.

Poul Gemzøe-Enemark, der er underdirektør i DSB, anerkender, at visse vilkår har ændret sig. Dog afviser han samtidig, at ændringerne er forringelser.

- Over tid vil der altid ske forandringer i den måde, folk arbejder på. Det gælder, uanset om man er på et overenskomstgrundlag eller et andet. Med den nye overenskomst er der muligvis nogle andre regler for, hvordan arbejdet bliver udført, men i det store hele arbejder de ansatte, som de altid har gjort, og ture fastlægges som altid, siger han.

Svær at fastholde loyaliteten

Selvom Bruno Skjold Andersen tydeligt mærker ændringerne i DSB, har han ikke givet helt op. Og han har heller ikke nået pensionsalderen endnu.

De næste par uger, måneder, ja måske år, vil han derfor forsøge at fastholde optimismen i førerhuset, mens DSB og Dansk Jernbane Forbund forsætter forhandlingerne om de delaftaler, der måske kan gøre fremtiden lidt lysere for lokomotivføreren.

- Jeg synes, at forbundet skal holde fast, så DSB ikke fortsætter i den retning, jeg har set virksomheden gå i de sidste mange år. Det ville være en skam, og der ville ikke komme noget godt ud af at skrive noget under, før alt er på plads. Heller ikke selvom stemningen er trykket, lyder det fra Bruno Skjold Andersen.

- Ingen skal sætte spørgsmålstegn ved min loyalitet over for DSB. Virksomheden er blevet en del af mig efter 28 år, og jeg kan godt lide mine kollegaer og mine passagerer. Som det ser ud lige nu, er det udelukkende ledelsen, jeg har svært ved at holde mig loyal overfor. I hvert fald så længe, de gør, som de gør i øjeblikket.

Facebook
Twitter