Burkaforbud: 'Jeg har ikke taget offentlig transport i to år'

Tildækningsforbuddet har haft den modsatte effekt, vurderer en ekspert.

I næsten halvdelen af Sarah Alis liv har hun gået med niqab.

- Det gør jeg, fordi jeg er muslim, jeg elsker at praktisere min religion, og jeg har altid været en meget spirituel person, så det lå helt naturligt i mig, at jeg gerne ville dedikere noget til gud, siger hun om den muslimske klædedragt, som har været en stor del af hendes identitet, siden hun var 18 år.

Men for præcis to år siden trådte det stærkt omdiskuterede tildækningsforbud i kraft - bedre kendt som burkaforbuddet - og det har vendt op og ned på Sarah Alis tilværelse.

- Jeg har ikke taget offentlig transport i to år, og det har helt generelt begrænset min frihed til at færdes i offentlige rum, siger hun.

Hun fortæller, at forbuddet blandt andet har fået hende til at skifte den fysiske skolegang ud med onlinestudier, fordi hun ikke var tryg ved transporten frem og tilbage til skolen.

(© (C) DR Nyheder)

- Hver gang jeg går ud i offentligheden, gør jeg mine overvejelser. Jeg er gået fra at være en udadvendt og glad pige til at foretrække til at være hjemme, og jeg isolerer mig mere, fortæller hun.

Kritikerne vil mene, at hvis du bare smider din niqab, så ville der ikke været nogen problemer?

- Ja, det siger de nu, men de vil også gerne have, at jeg smider tørklædet. Søren Espersen (Dansk Folkeparti, red.) lagde et billede op af nogle kvinder i bikinier, og i et tv-show sagde han, at han gerne vil se muslimske kvinders bryster, så det er aldrig nok. De vil gerne have, at man smider alt tøjet. De vil gerne have, at man opgiver hele sin tro og hele sin praktisering.

- Men jeg synes ikke, det er i orden, at man siger til mig, at der er religionsfrihed, men at jeg ikke må praktisere den, siger 32-årige Sarah Ali.

Foruden sine studier er hun foredragsholder og medstifter af foreningen Kvinder i Dialog, som ønsker dialog med den brede befolkning om tildækningsforbuddet.

Politiet har givet 60 bøder

Selve forbuddet mod burka og niqab blev vedtaget i 2018 efter længere tids heftig debat og intern splittelse i de store partier, og siden da er det blevet til 60 bøder, viser de nyeste tal fra Rigspolitiet.

Tidligere opgørelser har dog vist, at politiet også har brugt loven til at give bøder for blandt andet at bære kasket, maske eller elefanthue, og derfor er ikke alle 60 bøder relateret til de muslimske klædedragter.

Og stod det til Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, blev forbuddet håndhævet endnu hårdere af politiet, så endnu flere kvinder fik bøder.

- Det er min klare fornemmelse, at det ikke er en højt prioriteret opgave hos politiet, og det skal det måske heller ikke være, men jeg så gerne, at det blev prioriteret noget mere. Vi skal nødig have andenrangsborgere, som ikke kan få arbejde og som er sat uden for døren, fordi familien har tvunget dem til at gå i den her beklædningsgenstand.

- Men det var godt, at det blev indført, og vi skal bevare det, men det skal håndhæves hårdere, siger han.

Ekspert: Loven har haft modsat effekt

Det var Venstre, Konservative, Dansk Folkparti, enkelte medlemmer af Liberal Alliance og så Socialdemokratiet, som i 2018 lagde stemmer til loven.

Og for Socialdemokratiet, som længe var i tænkeboks inden deres tilslutning til loven, var det afgørende, at tildækningsforbuddet blev brugt som løftestang til at hjælpe kvinderne ud af social kontrol.

- For os er det afgørende med et burkaforbud, at det bruges til at få øje på den sociale kontrol og kvindeundertrykkelse, som burkaen er symbol på, og at vi sikrer hjælp til de kvinder, der lever i undertrykkelse, lød det dengang fra partiets daværende retsordfører, Trine Bramsen.

Men det er ikke sket, vurderer religionssociolog Brian Arly Jacobsen, som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

(Foto: grafik: Emil Thorbjörnsson © DR Nyheder)
(Foto: grafik: Emil Thorbjörnsson © DR Nyheder)

- Jeg tror, at denne her lovgivning i virkeligheden har haft den modsatte virkning end den, som det brede flertal af politikere har haft til hensigt ved at vedtage den, siger han.

- Hvis hensigten var, at de her kvinder, som bærer niqab og burka, skulle frigøres, så er det i hvert fald min erfaring med de mennesker, jeg har talt med, at de i højere grad har ladet sig isolere i deres hjem, siger Brian Arly Jacobsen og foreslår, at myndighederne mere konkret følger op på loven ved at identificere kvinderne og forsøger at hjælpe dem ud af den formodet sociale kontrol.

Flere forslag skal bekæmpe social kontrol

Hos Socialdemokraterne mener man, at tildækningsforbuddet og ønsket om at bekæmpe social kontrol skal ses i sammenhæng med andre politiske initiativer, der skal hjælpe muslimske kvinder.

Blandt andet har regeringen før sommerferien foreslået at forbyde religiøse vielser af mindreårige, og samtidig vil man have skærpet straffen for at fastholde en person i et ægteskab med tvang.

- Jeg gør mig ikke nogen illusioner om, at kulturelle normer i fundamentalistiske kredse ændrer sig med et fingerknips, men det er klart, at når vi sender et meget klart signal og ændrer lovgivningen, så tror jeg også, at vi på sigt kan skubbe til de her kulturelle normer og begrænse social kontrol i Danmark og sikre, at også kvinder i de her miljøer kan vokse op med den frihed, som er alle os andre forundt, siger fungerende politisk ordfører, Christian Rabjerg Madsen.

'Jeg føler mig fri'

Sarah Ali har dog ikke tænkt sig at bøje sig for tildækningsforbuddet og tage sin niqab af.

- Vi har ikke tænkt os at opgive vores tro eller praktisering, bare fordi der er nogle politikere, som desværre ikke er kommet i behandling for deres xenofobi og islamofobi, siger hun.

(© (C) DR Nyheder)

Hvad vil du sige til dem, der mener, at du er underlagt social kontrol og undertrykkelse, fordi du går klædt, som du gør?

- Undertrykkelse er vel, at man tvinger en person til at gøre noget, som vedkommende ikke vil. Så det er tildækningsforbuddet, som er undertrykkende – jeg føler mig fri sådan her – jeg ville føle mig undertrykt, hvis jeg blev tvunget til at afklæde mig mit tøj – om end det var min niqab eller tørklæde. Det er jo det, som er undertrykkende. Og ikke at jeg følger min religion. Det er befriende at kunne følge sin religion.

- Jeg synes, det er så dejligt, at man ikke er underlagt sådan nogle usunde skønhedsidealer, og at man ikke fremstilles som seksuelle objekter. Jeg synes, det er så dejligt, at jeg bare kan præsentere mig som den person, jeg er, og de ting, der er vigtige for mig, og hvor mit udseende er sekundært.

Facebook
Twitter