Butiksejer lægger video af tyve på Facebook: Risikerer bøde

En elektronikforhandler blev frusteret over politiet og lagde optagelser af et tyveri på Facebook. Nu er han blevet politianmeldt.

En kvindelig polsk statsborger blev onsdag fanget på overvågningskameraet, mens hun lagde mobiltelefoner fra Holbæks Expert-butik lager ned i sin kjole. Optagelserne blev lagt på Facebook uden samtykke, hvilket strider imod persondataloven. (© Video fra overvågningskamera- Expert i Holbæk)

Onsdag i sidste uge trådte to polske statsborgere, en 36-årig mand og en 40-årig kvinde, ind i elektronikforretningen Expert i Holbæk.

Mens manden som afledningsmanøvnre stillede ekspedienten en række komplicerede spørgsmål, listede kvinden ud på et tilstødende lager, hvor optagelser fra et overvågningskamera viser, at hun tog flere mobiltelefoner ned fra en hylde og gemte dem i sin nederdel.

- Da vi opdagede det, ringede vi straks til politiet og indgav en anmeldelse. Men det var ikke muligt, for de havde ikke tid til at tage sig af det på det tidspunkt, fortæller Anders Baagland, der er indehaver af Expert-butikken i Holbæk.

Frustration bag offentliggørelse

I stedet fik han besked om at aflevere materialet på politigården. Men da han ville gøre det, viste det sig, at der var lukket.

- Og så steg frustrationen. Det syntes jeg ikke var godt nok, og i den frustration måtte der ske noget. Vi skulle jo have opklaret det her, så vi kunne komme videre.

Derfor lagde Anders Baagland optagelserne på Facebook i håb om, at de mistænkte ville blive genkendt, men da billederne dermed blev offentliggjort uden de mistænktes samtykke, overtrådte Anders Baagland persondataloven og er nu blevet politianmeldt af Datatilsynet.

Vil have ændret loven

Kort tid efter offentliggørelsen gjorde flere Facebook-brugere butiksindehaveren opmærksom på, at det ikke var lovligt at lægge optagelserne på det sociale medie.

- Loven skal laves om. Den skal justeres, så man kan offentliggøre billeder på de sociale medier, når man ved, at der er tale om kriminelle handlinger, siger Anders Baagland.

- Det er vigtigt for mig, at når vi tager tyvene med fingrene i kagedåsen, så må vi gøre det, og ikke bare når vi har en mistanke, for vi skal ikke hænge uskyldige ud.

- I dette tilfælde var det klokkeklart, at hun bevidst gik ind på vores lager, og man kan tydeligt se på optagelserne, at hun tog mobiltelefonerne ind under kjolen og tog dem med ud, siger Anders Baagland.

Se optagelserne fra overvågningskameraet i Expert i Holbæk herunder:

siger han til BT.

Står ved handling trods risiko for bøde

I 2008 fandt et lignende eksempel på selvtægt sted, efter guldsmedeforretningen Diamanten i Aarhus var blevet røvet.

Guldsmeden Preben Randløv lagde billeder fra butikkens overvågningskamera på YouTube og udlovede en dusør på 25.000 kroner. Men Datatilsynet meldte guldsmeden til politiet, og byretten idømte ham en bøde på 2.000 kroner, før han senere blev frifundet ved landsretten.

En bøde i den størrelsesorden skræmmer dog ikke Anders Baagland.

- Datatilsynet har meldt mig, så jeg risikerer en bøde, og den må jeg tage. Jeg er godt klar over, at jeg har overtrådt loven. Det kan jeg ikke komme uden om, siger han.

- Men jeg står ved min handling, og det har rejst en stor debat, og jeg håber, at det fører noget med sig, siger Anders Baagland.

Anholdt mandag

Mandag aften vendte de to polske statsborgere tilbage til Expert, hvor de blev genkendt.

Kvinden blev ført ind på et kontor af de ansatte, men manden nåede at stikke stak af og flygtede ind i Knudskoven.

Omkring kl. 20.00 omringede politiet skoven, og en hundepatrulje opsporede manden i et krat. Tirsdag blev de begge varetægtsfængslet i fire uger.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5332eabd6187a20aa0e93b0b

Men uanset hvor afslørende optagelser er, er det ikke borgernes opgave at opklare sager, understreger Per Heide Sørensen, som er leder af lokalpolitiet i Holbæk.

- Sådan nogle TV-overvågningsbilleder skal afleveres til politiet, fordi det både er beviser og et efterforskningsredskab. Og efterforskningen står politiet altså for, siger han til BT.

Står ved handling trods risiko for bøde

I 2008 fandt et lignende eksempel på selvtægt sted, efter guldsmedeforretningen Diamanten i Aarhus var blevet røvet.

Guldsmeden Preben Randløv lagde billeder fra butikkens overvågningskamera på YouTube og udlovede en dusør på 25.000 kroner. Men Datatilsynet meldte guldsmeden til politiet, og byretten idømte ham en bøde på 2.000 kroner, før han senere blev frifundet ved landsretten.

En bøde i den størrelsesorden skræmmer dog ikke Anders Baagland.

- Datatilsynet har meldt mig, så jeg risikerer en bøde, og den må jeg tage. Jeg er godt klar over, at jeg har overtrådt loven. Det kan jeg ikke komme uden om, siger han.

- Men jeg står ved min handling, og det har rejst en stor debat, og jeg håber, at det fører noget med sig, siger Anders Baagland.

Anholdt mandag

Mandag aften vendte de to polske statsborgere tilbage til Expert, hvor de blev genkendt.

Kvinden blev ført ind på et kontor af de ansatte, men manden nåede at stikke stak af og flygtede ind i Knudskoven.

Omkring kl. 20.00 omringede politiet skoven, og en hundepatrulje opsporede manden i et krat. Tirsdag blev de begge varetægtsfængslet i fire uger.

Facebook
Twitter