Byboere bør betale for ældre på landet, mener borgmestre. På Ærø, Læsø og Samsø er hver tredje pensionist

Er dit nabolag blevet yngre eller ældre? Danmark ældes skævt, og det betyder meget for velstand og velfærd.

Der bliver større og større forskel på alderen i de danske kommuner.

Hver tredje på Langeland, Fanø, Samsø, Ærø og Læsø har rundet 65 år, mens det blot gælder for hver tiende i Danmarks yngste kommune, København.

De seneste ti år er der især kommet flere ældre i yderområder og på landet, mens byerne slet ikke har oplevet samme ældreboom.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som DR har analyseret.

Udviklingen betyder ikke blot noget for, om du har ungdomsfester i nabolaget eller spotter flere pensionister, der går tur med hunden.

De mange ældre i land- og yderkommunerne sætter flere steder økonomien under pres.

- Vi har sværere ved at få økonomien til at hænge sammen. Kommunen bliver drænet for arbejdskraft og har mindre mulighed for at klare sig selv, fortæller Tonni Hansen (SF), borgmester for Langelands Kommune.

Når der bliver flere ældre, stiger kommunens udgifter til sundhed, pleje og omsorg.

Men Langeland og mange andre yderkommuner bliver samtidig presset på indtægterne. Her skrumper arbejdsstyrken, når ældre går på pension.

Når færre arbejder i kommunerne, er der færre i job til at betale kommuneskat. Godt nok betaler pensionister stadig skat, men ofte ikke så meget, som dengang de arbejdede.

- Vi har behov for flere penge til at løse opgaver i kommunen, og de penge har vi ikke fået, mener Tonni Hansen.

Forskellen på antallet af pensionister fra land til by er med til at trække Danmark skævt, mener Syddjurs' borgmester, Ole Bollesen (S).

- Det er de store universitetsbyer, der i øjeblikket får de mange midler, og landkommunerne skal se på hver femøre, vi bruger, siger han.

Ældreboom kan føre til besparelser

I disse dage går Folketinget i gang med at se på, hvordan kommunerne deler 18 milliarder mellem sig i udligningen, der populært sagt fordeler milliarder fra rige til fattigere kommuner.

Fremover bør yder- og landkommuner have flere penge, fordi de har fået flere ældre, mener borgmestrene for Langelands-, Odsherreds- og Syddjurs Kommuner.

Det er korrekt, at mange ældre presser økonomien, fortæller Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi ved det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Presset kan betyde, at kommuner bliver tvunget til at tilbyde en ringere service på ældreområdet eller måske tage penge fra andre områder som daginstitutioner, kultur eller folkeskolen og bruge dem på ældre i stedet for, forklarer han.

Men det er for snævert kun at kigge på ældre, når Christiansborg skal finde et nyt system, der deler milliarderne på en bedre måde, understreger professoren.

Udligningen skal også tage højde for børn, unge, klima og mange flere områder. Alle kommuner vil gerne have penge til at få løst de problemer, som de selv bakser med, men det er umuligt, mener Kurt Houlberg.

- Alle kommuner vil gerne have et større stykke af lagkagen, men det kan ikke lade sig gøre. Hvis nogle får et større stykke, skal andre have et mindre, siger han.

Unge koster også kommuner penge

Overborgmester Frank Jensen (S) i København og borgmester Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus, som har landets yngste befolkninger, har takket nej til et interview med DR om, at de ”ældste kommuner” ønsker flere penge.

Til gengæld fortæller Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup Larsen (S), at det ikke altid er en fordel at være studieby med en yngre befolkning.

- Vi har andre udfordringer, som presser os meget. I Aalborg er der mange dimittender, der går ledige, og kommunen taber 200 millioner kroner om året på det, siger borgmesteren.

Thomas Kastrup-Larsen peger på, at der er gynger og karruseller i udligningssystemet, hvor kommuner kan vinde et sted og tabe et andet.

De fleste borgmestre er utilfredse

En rundspørge, som DR har lavet, viser, at otte ud af ti borgmestre er utilfredse med, hvordan kommunerne i dag deler kagen mellem sig.

Men de er utilfredse med vidt forskellige ting. Ønskerne til en ny udligning peger i mange retninger, så derfor vil mange kommuner også være utilfredse, hvis det lykkes at få en anden udligning, forudser Kurt Houlberg.

- Mange kommuner vil blive skuffede. Der vil være de skuffede borgmestre, som skal af med flere penge. Og så vil der være de utilfredse borgmestre, der føler, at den lillesmule, som de fik, ikke var nok, siger han.

Det er social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der står i spidsen for at skulle forsøge at få kabalen til at gå op.

Hun ønsker en reform af udligningen, så der blandt andet bliver taget hensyn til kommuner med store ældreudgifter.

- Det er en problemstilling, vi er meget opmærksomme på fra regeringens side. Selvfølgelig skal der være penge til kernevelfærden, når der bliver brug for mere ældrepleje, siger hun og henviser til, at regeringen tidligere på året gav kommunerne 2,2 milliarder kroner i økonomiaftalen med kommunerne til mere velfærd.

Pengene skulle hjælpe kommunerne med at dække udgifter, når der bliver flere ældre og børn.

Ministeren understreger samtidig, at det bliver meget vanskeligt at fordele milliarder mellem kommuner, så alle bliver tilfredse.

- Det bliver nogle af de allersværeste forhandlinger, vi kigger ind i som regering, mener hun.

Opdateret 9.44 med præcisering af, at det er overborgmesteren i København, som har takket nej til interview ikke de øvrige borgmestre.

Sådan gjorde vi:

  • Kilde til den første grafik og kortet stammer fra Danmarks Statistik (FOLK1A og FRKM119). Data til den interaktive grafik med postnumre stammer fra Danmarks Statistiks tabel POST1A.

  • Nogle postnumre ligger i forskellige kommuner. DR har lagt alle dele af postnumrene sammen, så der kun er et tal per postnummer.

  • Tallene dækker, hvor mange personer der de pågældende år bor i postnummeret.

  • Enkelte postnumre har dog ændret sig de seneste fem år og dækker ikke det samme område. DR har kigget i Postnords oversigt over ændringer i postnumre og markeret med stjerne, hvis postnummeret ikke dækker det samme område i 2014 og 2019.

  • Aldersgennemsnittet for postnumrene er udregnet ved at gange antallet af femårige med fem. Seksårige med seks og så fremdeles. Derefter har DR udregnet den samlede alder for alle i postnummeret og divideret med indbyggertallet for at få et gennemsnit.

  • Til sidst har DR lagt et halvt år til gennemsnittet. Forklaringen er, at folk på 32 år godt kan være 32 år og for eksempel to, syv eller ni måneder. Ved at lægge et halvt år til svarer tallet tættere til virkeligheden, fordi månederne bliver regnet med. Danmarks Statistik bruger samme metode i deres beregninger.