Byens rum og bænke er til forhandling

Stærke grupper fortrænger svage, når der bliver kamp om byens pladser og bænke.

En bænk er ikke bare en bænk. Den kan også være en seng - eller skaterrampe. Det er op til forhandling eller tilstrækkeligt pres, siger forsker. (Foto: Nils Meilvang © Scanpix)

Det er lørdag formiddag og solen står højt over den lille plads i krydset ved Lygten og Nordre Fasanvej i København. Den går under navnet "Skodapladsen", fordi her engang lå en Skodaforhandler.Her er det normalt en flok hjemløse, der pryder bybilledet sammen med den farvestrålende graffiti på plankeværket, som omkranser den bagerste del af pladsen. Men i dag er det et andet klientel, der holder hof.

Pladsen er nemlig blevet indtaget af fritidskræmmere, der har stillet deres sager frem til det ugentlige loppemarked, og de hjemløse er blevet forvist til den anden side af plankeværket.Michael, der er hjemløs, tilbringer for det meste sine nætter på Kultorvet i indre København eller foran Magasin ved Kongens Nytorv, men om dagen vil han helst sidde på Skodapladsen sammen med sine venner og andre hjemløse. Og det er altså et problem her i weekenden.- Så bliver vi gennet væk herfra, fordi de skal bruge alt pladsen og bruge bænkene til at udstille deres varer på, fortæller Michael til Klubværelsets reporter.Retten til byenDet er ikke første gang, de hjemløse på Skodapladsen er blevet nødt til at flytte sig. Før holdt de til ovre ved den gamle stationsbygning, hvor der nu er kulturhus, men de bænke, der stod der før, er blevet fjernet.Inden for teorien om byudvikling taler man om 'gentrificering', som kort fortalt betyder, at overklassen rykker ind, og at underklassen så må rykke ud.Det ser man blandt andet ved byfornyelser og kvarterløft, som får huslejerne i bestemte bydele til at stige så meget, at de fattigste bliver skubbet ud.- Når kommunen fjerner bænke fra byrummet, begynder man at påvirke den måde, man kan bruge byens rum. Så fjerner man mange gange muligheden for ophold i det offentlige rum for de svage i samfundet. Og specielt muligheden for at sove i det offentlige rum, siger Jan Lilliendahl Larsen, der forsker i byudvikling og bypolitik ved Roskilde Universitet.Nye måder at bruge byen påForhandlingen om retten til byen foregår også ude på gader og stræder. For en gang imellem, er der nogle grupperinger af byboere, som bruger byen på andre måder, end hvad der måske var planen hos Teknikforvaltningen, fortæller Jan Lilliendahl Larsen.- I stedet for at sidde på bænken, så står man på den eller sover på den - eller bruger den som skaterampe. Så nye måder at bruge byen på bliver forhandlet ude på gaden, hvor det er de forskellige bykulturer, der kæmper om retten til at udfolde sig i det offentlige rum på hver deres måde, siger han.Tilbage på græsplanen bag Skodapladsen er Michael heller ikke helt tilfreds med tingenes tilstand.- De burde stille et eller andet skur op et sted, hvor man kan holde til, når det regner. Der var nogen, der havde sat et lille telt op på et tidspunkt, men det kom politiet og fjernede. Det kan ikke passe, at man skal tage til Sundholm (herberg, red.) for at få et sted at sidde, siger han.Men indtil videre må han og de andre hjemløse nøjes med græsplænen og håbe på godt vejr.

Facebook
Twitter