Byer bliver forskønnet for rekordbeløb: Så mange penge bruger din kommune

Pænere torve, parker og toiletter skal tiltrække folk, men kan også gøre det dyrere at bo i byen.

Gamle industrigrunde bliver til moderne boligområder. Slidte lejligheder får spritnye toiletter. Faldefærdige rønner bliver revet ned, mens torve, baggårde og parker bliver shinet op. Sidste år brugte kommunerne 752 millioner kroner på byfornyelse. Det er ny rekord.

Der blev således brugt 36 millioner kroner mere end i 2016, viser kommunernes regnskaber ifølge Danmarks Statistik, hvor tallene er renset for inflation.

Det er positivt, at byer bliver fornyet og forskønnet, mener borgmester Leon Sebbelin (RV), der er formand for Kommunernes Landsforenings Kultur-, Erhverv- og Planudvalg.

- Vi får mere attraktive bymiljøer, hvor folk gerne vil flytte hen og undgår ar i byerne, der kan skæmme bybilledet, siger han.

Der er behov for at forny byer, som kan have gamle udtjente industrigrunde og havne. I sin tid lå områderne i udkanten af byerne, men som byerne er vokset, har de slidte industrigrunde fået en mere central placering, forklarer Leon Sebbelin.

For øjeblikket er der godt gang i byggeriet efter krisen. Trenden er, at der bygges mange nye lejligheder. Nogle investorer og udviklere ønsker at bygge på de gamle industrigrunde, fortæller Rebilds borgmester.

- Hvis kommunerne ikke støtter op om byfornyelse, risikerer vi, at det ikke bliver til noget, siger Leon Sebbelin.

Så mange millioner bruger kommunerne på byfornyelse

Byfornyelse gælder udgifter i forbindelse med lov om byudvikling og udvikling af byer. Nedrivning af faldefærdige huse bliver i følge loven også regnet som byfornyelse.

Mange københavnere lever uden bad og toilet

Københavns Kommune ligger i top, når det gælder byfornyelse. Her bruges en stor del på nye boliger. Behovet for bedre boliger er ifølge Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester, stort, for københavnerne bor i nogle af Danmarks mest slidte lejligheder. Hver ottende bolig har ikke toilet, bad og centralvarme. Samtidig er mange ældre boliger dårligt isoleret, og der bruges meget energi på opvarmning. For at gavne klimaet er det nødvendigt, at boligerne udleder mindre CO2, forklarer Ninna Hedeager Olsen.

- Det er vigtigt, at københavnere bor i ordentlige forhold. I dele af byen er der ikke de levevilkår, vi gerne vil, at folk skal have, siger hun.

Ninna Hedeager Olsen fortæller, at penge til byfornyelse også går til, at baggårde ikke blot er beton og asfalt, men bliver til grønne områder.

Se hvor mange penge din kommune bruger på byfornyelse

Københavns Kommune har særligt fokus på at forskønne udsatte boligområder, som gerne skulle blive mere attraktive, siger Ninna Hedeager Olsen:

- Det skaber tryghed, og gør at flere får lyst til at gå gennem områderne. Vi skal undgå bydele, hvor der kun bor meget fattige mennesker.

Oversvømmelse førte til en pænere by

Sidste år brugte Fredensborg Kommune 22 millioner kroner på byfornyelse, som især gik til at forbedre sociale boligområder. Anledningen til at forskønne området ved især Kokkedal var flere store oversvømmelser.

For at undgå ødelagte huse og lejligheder har kommunen sammen med fonde lavet et klimaprojekt, hvor regnvand opsamles i søer og bassiner, og der kommer naturområder med plads til boldspil, lystfiskeri og nyttehaver.

Med et slag undgår kommunen oversvømmelser og løfter Kokkedal, fortæller borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).

- Vi har åbnet op for byen. Det kan skabe mere tryghed og bidrage til større livskvalitet. Vi får en by, hvor borgerne er glade for at være, siger borgmesteren.

København står for klart mest byfornyelse

Grafen viser de syv kommuner, som alle har brugt over 100 mio. kr. på byfornyelse i alt fra 2012-2017. Kør musen henover grafen og se, hvor mange millioner kroner kommunen har brugt.

Pæn bymidte skal lokke folk til Aabenraa

Det er nødvendigt at gøre byerne skønnere, hvis man som for eksempel Aabenraa gerne vil tiltrække indbyggere og ikke miste dem, siger Philip Tietje (V), formand for Vækstudvalget for Land og By.

- For at tiltrække nye borgere skal vi have nogle attraktive byer. De skal opgraderes og gøres skønnere og dejligere, siger han.

De seneste år har kommunen brugt penge på torve, gadebelægninger og udendørs møbler. Rådhusgade så ifølge Philip Tietje tidligere trist ud, men i dag er gaden sat i stand og har udeservering.

Byfornyelse betyder dyrere lejligheder

Mens byfornyelse gerne skal lokke folk til, kan det få andre til at forlade et område. I København er der mangel på billige lejligheder. Når boliger bliver forbedret, stiger huslejerne, erkender Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester.

- Når vi løfter standarden, gør vi lejlighederne dyrere. Det bliver svært at holde prisniveau, som de fattigste københavnerne har råd til. Det er et dilemma, siger hun.

Løsningen er dog ikke at bevare billige utidssvarende boliger og droppe byfornyelse, mener Ninna Hedeager Olsen, som hellere vil kæmpe for at hæve indkomsten for de dårligst stillede, så de har råd til at bo i København.

Facebook
Twitter