Byudviklingsprojekter med en masse gode intentioner, er mest tænkt for at tiltrække den kreative klasse, og kan derfor blive et demokratisk problem, skriver Kristeligt Dagblad.

Det mener ph.d. og kulturforsker Hjørdis Brandrup Kortbek fra Syddansk Universitet, der har skrevet afhandling om byudvikling i Danmark.

Storbyagtige byrum

- Når byplanlæggere og kommuner for tiden skal udvikle byområder i provinsen, har de et meget stort fokus på at tiltrække 'kreative mennesker'. Derfor forsøger man at indrette byrum med meget storbyagtige og oplevelsesprægede træk, men man laver samtidig nogle regler for, hvad man må og ikke må der. Man må for eksempel ikke drikke øl på en bænk, medtage løsgående hunde eller køre på rulleskøjter, men gerne drikke kaffe på café eller klatre på en klatrevæg. I det hele taget er det meget koreograferet, hvad der kan foregå, og sådan nogle steder risikerer at ekskludere den helt almindelige borger, siger hun.

Eksempelvis fremhæver hun havnen i Haderslev, hvor gamle kornsiloer er sprængt for at give plads til luksuslejligheder med havneudsigt. Og i det østlige Aalborg vil arkitekter skabe en bæredygtig forstad med "den vilde natur som etisk og æstetisk ramme".

Den kreative klasse beskrives ofte som bestående af grupper som universitetsfolk, kunstnere, iværksættere, mediefolk og ingeniører, og rent økonomisk skaber de vækst, der hvor de flytter hen.

Byrum for de få

- Meningen er at skabe noget, der er 'for alle' - men det ender med at blive for de få, fordi folk ikke kan identificere sig med alt det nye og ofte eksklusive. Der opstår en fare for, at ingen føler tilknytning til byrummet. Det bliver et ikke-sted, fordi det hverken har identitet eller historie, siger Hjørdis Brandrup Kortbek.

Kritikken bakkes op af professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, Claus Bech-Danielsen, der mener, kommunerne i øjeblikket halser efter hinanden i kampen om at udvikle en by, folk vil bo i:

- Der er en slags lemming-effekt i byomdannelsesdebatten for tiden. Man går efter de samme værdier: diversitet, mangfoldighed og forskellighed. Og det er et eller andet sted lidt paradoksalt. Man vil gøre op med 70'er-tankegangen, hvor alt skulle løses på én måde, men det ender med, at alle igen løber i samme retning, siger han.

Glemmer ikke ældre og enlige

I Aalborg Kommune skydes et milliardprojekt snart i gang i den socialt tunge bydel Aalborg Øst, som skal lokke universitetsstuderende til. Her mener stadsarkitekt Peter Baltzer ikke, der er hold i kritikken af, at projekterne glemmer ældre, enlige og arbejdende borgere:

- Det er lidt for letkøbt at sige sådan. Min klare fornemmelse er da, at helt almindelige ældre og også unge børnefamilier er på vej væk fra tanken om at se parcelhuskvarterer som eneste mulighed og gerne vil noget andet. Det er også vores pligt som kommune at sørge for, at de mennesker, vi uddanner, ikke bare flytter til København, når de er færdige her, siger han.

Husk borgerne

Annika Agger, lektor i bystudier ved Roskilde Universitet, mener, at tendensen med store investeringer i arkitekttegnede havnefronte og nydesignede bymidter er et nødvendigt resultat af, at kommunerne skal tænke i vækst. Men uden borgerinddragelse kan det ende med at give tilbageslag:

- Det er helt essentielt, at kommunerne stikker en finger i jorden, og ikke bare planlægger hen over hovedet på folk med én agenda. Forankringen i lokalsamfundet er vigtig, ellers risikerer vi at få nogle områder, som ingen bruger, og som står øde hen - og det er i hvert fald ikke noget, der signalerer vækst og arbejdspladser, siger hun.