Byggeriet af Lynetteholm er begyndt – men retssag og kritik lurer

Projektet Lynetteholm har mødt kritik på flere fronter siden det blev offentliggjort i 2018.

Lynetteholmen ventes at være færdigbygget i 2070. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

Det var under protester fra fremmødte demonstranter, da der i dag blev taget første spadestik til den nye bydel Lynetteholm, der skal ligge ud for Københavns havn.

Det gigantiske byggeprojekt ventes at være færdigbygget i 2070 og skal omfatte metro, havnetunnel og boliger til 35.000 borgere.

Desuden skal Lynetteholm beskytte København mod voldsomt vejr. Og den kunstige ø får en størrelse på 400 fodboldbaner.

  • Politiet måtte fjerne en demonstrant, der lagde sig på det stykke jord, hvor første spadestik skulle tages. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
  • En demonstrant får en snak med overborgmester Sophie Hæstorp Andersen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
  • Transportminister Benny Engelbrecht, København overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og adm. direktør for By & Havn Anne Skovbro tager det første første spadestik på Lynetteholm ved Lynetteholms byggeplads på Refshaleøen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
  • Under talerne kom demonstranterne med kritiske tilråb. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
  • Her ses politi og demonstranter sammen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
1 / 5

Før transportminister Benny Engelbrecht (S), Københavns Kommunes overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), og den administrerende direktør i det offentligt ejede By & Havn, Anne Skovbro, kunne stikke spaderne i jorden, måtte politiet fjerne en demonstrant, der havde lagt sig på pladsen.

Og under talerne afbrød demonstranter med kritiske tilråb.

Det var især transportministeren og overborgmesterens udtalelser om, at Lynetteholm skal sikre København mod forhøjede vandstande, der fik demonstranterne til at beskylde projektet og politikerne for "løgn" og for at ødelægge Øresund.

- Jeg håber, at de på sigt kan se, at det er et velgennemtænkt og fornuftigt projekt, sagde transportministeren om kritikerne i sin tale.

Men hvad er op og ned med projektet? Få et overblik nedenfor.

1

Blev præsenteret med udsigt til milliardoverskud

Anne Skovbro og anlægschef Hans Vasehus ved det område hvor Lynetteholm skal opføres. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Ritzau Scanpix)

Lynetteholm bliver ikke et billigt byggeri. Faktisk løber prisen på den nye bydel op i intet mindre end 20 milliarder kroner.

Derfor var der også flere eksperter, der løftede øjenbrynet, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester Frank Jensen (S) på et pressemøde proklamerede, at øen ikke ville koste skatteyderne en krone, da den kan betales med de penge, man vil tjene på salget af byggegrundene og ejendomme på øen.

BT kunne nemlig sidste år fortælle, hvordan rapporten om finansiering og organisering af Lynetteholm viste, at der er stor usikkerhed om, hvor stort et afkast boligsalget på halvøen vil give.

Helt konkret kan indtægterne på grund af skiftende boligpriser svinge fra 8,6 milliarder kroner til 39,8 milliarder kroner.

Med en pris på 20 milliarder kroner kan Lynetteholm altså ende med at blive alt fra en overskudsforretning til at efterlade danskerne med en milliardregning.

2

Opgravning af millioner af kubikmeter havmateriale møder kritik

Frygt for forurening gør, at Den Blå Planet ikke tør pumpe vand fra Øresund ind til sine hajer, fisk og andre havdyr, mens opgravningen til Lynetteholm står på. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix Denmark)

Medlemmerne i Facebookgruppen "Stop Lynetteholm!" og de fremmødte demonstranter ved dagens første spadestik frygter negative konsekvenser for Øresund og har blandt andet brugt slagordet "Pløresund".

I weekenden demonstrerede omkring 100 både med sejlere og fiskere ombord, mod klapningen – i folkemunde dumpningen – af såkaldt havbundsmateriale i Køge Bugt.

Ifølge miljøvurderingen, der er foretaget på vegne af Trafikstyrelsen, skal der opgraves godt 2,5 millioner kubikmeter havbundsmateriale i Lynetteholms område, som derefter skal ud i Køge Bugt.

De første knap 500 kubikmeter blev smidt i havet natten mellem 5. og 6. januar 2022 på trods af massiv modstand.

Modstanderne kritiserer projektet for at belaste havmiljøet unødigt.

Akvariet Den Blå Planet har fortalt til TV2 Lorry, at man ikke som sædvanlig vil pumpe vand ind i akvarierne fra Øresund i den periode, hvor opgravningen står på. Akvariet frygter, at vandet bliver forurenet, men det afviser By & Havn.

3

Eksperter: Miljømæssige konsekvenser er ikke undersøgt grundigt nok

Ifølge en række eksperter ved man ikke, hvad byggeriet kommer til at betyde for dyrelivet i Øresund.

Og foreningen Klimabevægelsen har fået tilkendt fri proces af Civilstyrelsen til at stævne Transportministeriet om planlægningen af Lynetteholm. Fri proces betyder, at staten betaler udgifterne til retssagen.

Myndighederne har i første omgang valgt, at kun en del af projektet – selve etableringen af øen – skal tages med i miljøvurderingen, den såkaldte VVM, der siger god for projektet.

De efterfølgende byggerier i forbindelse med øen er derimod ikke regnet med.

Det er ifølge Klimabevægelsen og flere eksperter – blandt andet professor i miljøret på Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse og professor i miljøret på Københavns Universitet Peter Pagh – ikke lovligt.

På den svenske side af Øresund er man heller ikke tilfreds med fremgangsmåden. Skåne Län, en region bestående af 33 kommuner, ønsker, at Lynetteholm-projektet bliver sat i bero, til miljøkonsekvenserne er undersøgt til bunds.

Byggeriet af selve Lynetteholm betyder i første omgang, at der frem mod 2035 skal fyldes 80 millioner ton jord og 28 millioner kubikmeter sand ned i Øresund ud for Trekroner Fortet for at skabe den tre kvadratkilometer store ø.

4

2,5 millioner læs jord skal køres gennem København

80 millioner ton jord – eller omkring 2,5 millioner lastbillæs – skal køres igennem København for at komme til sin destination ved Lynetteholm.

Trafikberegninger viser, at man eksempelvis ved Nørre Søgade ved Søerne i København kan se frem til hvert kvarter, ti timer om dagen, 250 dage om året, de næste 30 år at lægge vej til en lastbil på vej mellem Lynetteholm og et nyt jorddepot på Amager, der åbner i 2023.

På tværs af byen kommer 700-800 daglige lastbiltransporter til at skulle igennem byen 250 dage om året.

Det har fået kritik for at give støjgener og øget trafik i byen.

Ifølge indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) er det ikke muligt at gennemføre et så stort projekt som Lynetteholm uden at genere nogen, men gevinsten ved projektet vil være "ret stor", sagde han mandag i Ring til Regeringen på P1.

- Vores vej ind i det er gået gennem den overvejelse, at man skulle lave en kystsikring, og at man har en del jord, man skal af med.