Byliv og havnefronter kan puste til drukneulykkerne: 'Det er en farlig cocktail'

I dag er det den første internationale drukneforebyggelsesdag nogensinde, efter FN fastlagde den tilbage i april i år.

På Nyhavn ligger caféer og restauranter langs havnekanten. (Foto: Sofie Mathiassen © Ritzau Scanpix)

Du sidder og kigger ud mod vandet. To mænd er på vej ud i deres jolle for at fange fisk, mens et par børn i smækbukser og lukkede sandaler cirkulerer rundt i leg langs kanten af kajen.

Længere fremme kommer en mand ud fra havnecafeen, hvor han har set sport og drukket øl med et par venner og nu har i sinde at slentre hjem langs vandet.

De tre situationer er tænkte, men til gengæld eksempler på, hvordan drukneulykker opstår i Danmark.

Hvert år mister mellem 80 og 100 mennesker livet i drukneulykker i Danmark.

I 2020 er der indtil videre indrapporteret 72 drukneulykker med døden til følge, oplyser Rådet for Større Badesikkerhed, som dog forventer, at tallet bliver højere, når de officielle tal bliver registreret i Dødsårsagsregistret.

Mens man måske skulle tro, at størstedelen af tilfældene sker, når folk er ude at bade, så er det dog frit fald i vand, der er den største dødsårsag.

40 personer døde på denne måde, heraf 31 efter at være faldet fra en havnekant, bro, bred eller bygning.

- Som vi ser det, bliver byerne mere og mere vandnære, og de gamle industriområder bliver lavet om til boligområder med cafeer og restauranter. Det giver mere trafik i vandområderne, også ved aftentid. Og kombinationen af by tæt på vand er en farlig cocktail, siger Erik Bech, der er formand for Rådet for Større Badesikkerhed.

Derfor foreslår han, at man tænker det ind i byplanlægningen ved eksempelvis at sætte rækværk op eller lignende.

Ellen Højgaard Jensen, der er direktør for Dansk Byplanlaboratorium - en selvejende institution, som sætter byplanlægning til debat - er enig i, at byerne inden for de seneste 20 til 25 år har vendt sig mere mod vandet, så havneområder smelter sammen med boliger og restaurationsliv.

Men selv om hun også mener, at vand og byliv udgør en farlig cocktail, er hegn eller anden afskærmning i byen ifølge hende ikke vejen frem for at forhindre ulykkerne.

- Hvis vi laver hegn alle steder, hvor der er en farlig cocktail, så får vi nogle kedelige byer. Det gælder også på vejene. I stedet skal vi lære vores børn og unge at færdes langs havnekanten, siger Ellen Højgaard Jensen.

Sikkerheden er tilgengæld noget, man tænker over i forbindelse med planlægningen af landets byer. Men ifølge Ellen Højgaard Jensen skal man istedet for indhegning fokusere på at markere vandet, så kanten lyser op om aftenen.

- Belysning og markering er alfa og omega at tænke på, siger hun og tilføjer også, at det er en god ide at installere stiger med lys i, så man kan komme op, hvis man falder i vandet.

Folk langs havnefronten på madmarkedet Reffen på Refshaleøen. (Foto: Torben Huss © Torben Huss)

Få ting kan forhindre drukneulykker

Sven Trautner har været helikopterlæge i 33 år og sidder desuden i bestyrelsen for Rådet for Større Badesikkerhed.

Han har rykket ud til mange drukneulykker og fortæller, at det netop er havnene, man vil kigge nærmere på i de kommende år.

- Vi ved, at folk falder i. Det kan være børn, der leger for tæt på kanten, og hvis de pludselig falder i og rammer en båd eller kommer ind under nogle både, så er det utrolig svært at få dem op i god tid, siger Sven Trautner.

Noget af det værste er, når han kommer ud til ulykker, hvor forholdsvis små ting kunne have forhindret det.

- Man bliver trist, hvis det er liv, der kunne have været reddet, hvis folk havde haft redningsvest på eller lært at svømme, fortsætter han.

Over 80 procent er mænd

Det gennemgående billede år efter år er, at mænd fylder i druknestatistikkerne.

I 2020 skete 83 procent af de fatale drukneulykker - altså dem med døden til følge - blandt mænd, ifølge Rådet for Større Badesikkerhed.

- Tager man dem, der sejler eller fisker, så er hovedparten mænd, og det betyder også, at når nogle falder i vandet og drukner, så er sandsynligheden for, at det er mænd langt, langt større, siger formand Erik Bech.

Mens børn fylder en stor del i druknestatistikkerne i andre lande, er det ikke tilfældet herhjemme.

- Det er ret atypisk. En af forklaringerne er, at der i andre lande - eksempelvis i USA - er mange swimmingpools, hvor børn drukner, siger han.

Cirka en tredjedel af drukneulykkerne i Danmark skyldes også den kedelige årsag, at nogle vælger at tage deres eget liv, fortæller Erik Bech.

Facebook
Twitter