Byrådsveteran: 'Som politiker i Lolland er man nok lidt masochist'

Lokalpolitikerne i Lolland Kommune skal endnu engang finde penge at spare.

Byrådsmedlem i Lolland Kommune Hans Ole Sørensen (V) husker ikke at have lagt et budget for kommunen uden "reduktioner og tilpasninger". (Foto: José Ramanamihantatsoaran © dr)

- Når jeg sidder til et økonomiudvalgsmøde, tænker jeg tit på, hvad der skal ske for mine børn, mine børnebørn, og for naboens børn i forhold til, hvordan Lolland udvikler sig.

Ordene kommer fra Thomas Østergaard (S), byrådsmedlem i Lolland, siden kommunens fødsel i 2007. Han har ikke sin bekymring om fremtiden fra fremmede.

Politikeren og bedstefaren har nemlig været med til at gennemføre den ene spareplan efter en anden i en af landets absolut værst stillede kommuner set i forhold til økonomi.

- Udviklingsdagsordenen er først kommet til Lolland de sidste fire-fem år. Det har meget været en afviklingsdagsorden, vi har beskæftiget os med, siger Thomas Østergaard (S).

Ti år i træk har kommunen fået et særligt tilskud fra staten for få økonomien til at hænge sammen. Alligevel er nedskæringerne tydelige mange steder i kommunen.

Blandt andet på Dannelund Skole i den lille lollandske landsby Dannemare, hvor klasselokalerne ligger tomme hen, mens skolegården glimrer ved sin mangel på børnelatter.

Skolen har nemlig ringet ind for sidste gang.

- Det er jo fordi, der ikke er børn mere. Da jeg i sin tid gik på skolen, var der omkring knap 300 børn. I dag er der 40 eller sådan noget tilbage, forklarer Henning G. Rasmussen (DF), der ligesom Thomas Østergaard har siddet i byrådet siden 2007.

Skolelukningen blev en realitet på et byrådsmøde sidste år.

'Ikke rimeligt, at vi skal lægge et budget på 14 dage'

Næste år går lollikerne heller ikke fri af besparelser.

Regeringen lavede i begyndelsen af maj en aftale om et nyt udligningssystem, der sender endnu flere penge til udkantskommunerne. Alligevel er der lang vej endnu, før gaderne i Lolland Kommune flyder med mælk og honning.

Lige nu mangler der omkring 161 millioner kroner i kassen, selvom effekten af reformen gav kommunen 38 millioner kroner ekstra.

- Laver man det om til skatteprocent, så mangler vi et beløb, der svarer til en skattestigning på 2,7 procentpoint, forklarer borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Så enten skal byrådet sende landets i forvejen næsthøjeste skatteprocent endnu mere i vejret, eller også skal der spares. Kommunen er derfor stadig dybt afhængig af særtilskud, hvis besparelserne skal undgås eller blot mindskes.

Og sådan har det altså været hvert eneste år siden 2010.

- Hvis ikke der var noget, der hed særtilskud til Lolland Kommune, så kunne vi ligeså godt køre ind og aflevere nøglerne til Christiansborg, siger Henning G. Rasmussen.

Udfordringen er bare, at kommunen først får svar på, om de kan regne med tilskuddet - og hvilken størrelsen det har - tidligst inden udgangen af august. Det betyder, at byrådspolitikerne lige nu lægger budget lidt i blinde, for senest 15. september skal forslaget til næste års budget præsenteres.

- Det er bare ikke rimeligt, at vi skal lægge et budget på 14 dage, hvor vi måske skal finde næsten op til 2,7 skatteprocentpoints besparelse, siger Holger Schou Rasmussen.

Svært at drive Lolland mere effektivt

Der er ingen tvivl om, at Lolland Kommune er udfordret og har svært ved at få enderne til at mødes, vurderer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomiforvaltning ved Aalborg Universitet.

Siden kommunen blev født i 2007 er befolkningstallet faldet med hele 15 procent. I samme periode er udgiftsbehovet per borger steget med 56 procent, og kommunen har flere kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og udgifter til børn, unge og voksne med særlige behov (per person i arbejdsstyrken) end nogen anden kommune.

- Når man sammenligner alle kommunerne så kan man lidt populært sige, at når noget er skidt for en kommune, så ligger Lolland i toppen af listen, forklarer han.

- Det er jo grundvilkår, som de ikke bare kan arbejde sig ud af.

Derudover er Lolland udfordret af geografien, fordi der er forholdsvis lang afstand til vækststeder i forhold til pendlere.

Samtidig spænder kommunen over et af landets største arealer, hvilket gør det svært at drive den mere effektivt uden at sende f.eks. skolebørnene på meget lange cykelture.

Og kommunen har allerede skæret ind til benet og "gjort hovedparten af de ting, som de kan gøre i sådan en situation", vurderer Per Nikolaj Bukh.

- Det er vanskeligt at forestille sig, at kommunen kan løse sine udfordringer selv ved at blive drevet marginalt mere effektivt. Når kommunens befolkningsnedgang er så markant, bliver det vanskeligere at få dækket udgifterne, siger han.

- Med det nuværende udligningssystem og udviklingen de kommende mange år, kan jeg på ingen måde forestille mig, at Lolland ikke også fremadrettet har brug for særtilskud.

'Det har meget været en afviklingsdagsorden'

I Lolland Kommune er lokalpolitikerne altså gået i gang med at få budget 2021 til at hænge sammen trods lavvande i kassen.

Det arbejder starter i Økonomiudvalget, hvor der foruden borgmester Holger Schou Rasmussen (S), Thomas Østergaard (S) og Henning G. Rasmussen (DF), sidder yderligere én veteran, der har været en del af byrådet siden begyndelsen. Og det har ikke altid været lige sjovt.

Hans Ole Sørensen (V) husker ingen budgetter, hvor der ikke har været "reduktioner og tilpasninger".

- Som politiker i Lolland er man nok lidt masochist eller sådan noget lignende, siger han.

- Men man skal ikke underkende at ved at have kniven for struben, så finder du altså også nogle andre løsninger. Og jeg tror på, at vi finder nogle andre løsninger, som de øvrige kommuner måske også ville kunne lære af, siger han.

Hans Ole Sørensen peger blandt andet på, at Lolland Kommune ifølge Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed bruger færrest penge på administration og altså er den billigst drevne kommune.

Håb for fremtiden

På mange måder har det altså primært været op af bakke i strid modvind at styre Lolland kommune.

Alligevel er de fire veteraner blevet hængende.

- Hvis ikke vi tror på, at det vender, så skulle vi nok ikke have været her. Og det går den rigtige vej, det er der ingen tvivl om, siger Hans Ole Sørensen.

At modvinden er ved at lægge sig, og bakken flader ud, er Venstre-manden ikke ene om at have en følelse af.

Milliardbyggeriet af tunnellen under Femern Bælt er noget af det, der giver håb for fremtiden, og senest har kommunen sammen med Realdania og A.P. Møller Fonden besluttet at bruge 150 millioner kroner på at udvikle Nakskov.

- Vi har nået et punkt, hvor det nu begynder at gå den anden vej. Vi kan mærke det på rigtig mange ting, forklarer Thomas Østergaard og peger blandt andet på, at der aldrig er blevet solgt så mange sommerhuse, og at der flytter ligeså mange til kommunen, som der flytter ud.

- Jeg synes, at der er rigtig, rigtig mange positive ting at se på. Det tror jeg, at alle os hernede har lidt behov for at minde os selv om, når nu vi skal træffe nogle kedelige beslutninger.

Facebook
Twitter