Tema Sprøjtegift i drikkevandet

Byrødder uenige om beskyttelse af drikkevand: Skal pesticider tvinges af marken?

Er risikoen for forurening af grundvandet så stor, at det er nødvendigt at indføre sprøjteforbud på særligt sårbare jorde? Det spørgsmål skaber politisk uenighed i flere kommuner.

Christian Højgaard fra Harlev holder fast i brugen af pesticider, mens lokalpolitikere diskuterer, om forbud er den rette vej frem i kommunernes indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse.

- Det er de to marker her.

Landmand Christian Højgaard peger ud over nogle af de hektar landbrugsjord i Harlev, som Aarhus Kommune ønsker skal dyrkes uden pesticider.

- Den ene er en græsmark. Der bruger vi ikke pesticider. Den anden er en rapsmark. Den bliver sprøjtet med noget, der hedder Kerb. Det slår det ukrudt ihjel, som jeg ikke skal have på en rapsmark, forklarer han.

Landmand Christian Højgaard er i tvivl om, hvem han skal tro på i spørgsmålet om, hvorvidt nutidens pesticid-brug er en trussel mod grundvandet.

Hensynet til mere end 100.000 menneskers adgang til rent drikkevand og de kommende generationer er vigtigere, end hvor meget en lodsejer har råderet over sin jord.

Lasse Puertas Navarro Olsen(Ø), rådmand, Miljø- og Energiforvaltningen, Aalborg Kommune.

Politisk strid om sprøjteforbud

Netop brug af pesticider på markerne er omdrejningspunktet for en igangværende politisk strid i flere kommuner, som står foran at lave nye indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse på store arealer med sårbar jord udpeget af staten.

Vi kommer til at skyde gråspurve med kanoner. Vi skal helt sikkert gå efter at have rent drikkevand i fremtiden, men det kan gøres anderledes.

Gert Bjerregaard(V), politisk ordfører, Venstre, Aarhus.

I Aarhus mener et flertal af politikerne, det skal være slut med at bruge sprøjtemidler på i alt 7000 hektar. Det svarer til 15 procent af kommunens samlede areal.

- Vi kan se, at de sprøjtegifte, der bliver brugt i dag, dem kan vi finde i vores boringer, siger Kristian Würtz(S), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Venstre kæmper imod forbud

På onsdag forventes byrådet i Aarhus at godkende et påbud sendt til 11 af Christian Højgaards landmands-kollegaer.

Men inde i byrådssalen stritter Venstre imod.

Partiets politiske ordfører i Aarhus, Gert Bjerregaard, mener, at kommunen går for vidt.

Ifølge ham følger landmændene nemlig Miljøstyrelsens retningslinjer - og bruger kun godkendte pesticider, siger han.

- Vi kommer til at skyde gråspurve med kanoner. Vi skal helt sikkert gå efter at have rent drikkevand i fremtiden, men det kan gøres anderledes, siger venstremanden.

Landmand: Svært at agere i

Ønsket om at friholde markerne for pesticider bunder blandt andet i de mange fund af sprøjtemiddelrester i drikkevandsboringer landet over.

Alene de seneste fem år er der på landsplan fundet pesticider over grænseværdien i mere end 450 boringer - fundene inkluderer også et par af de midler, som stadig er godkendt i dag.

Samtidig er der siden 1999 fjernet fire stoffer fra det danske marked, fordi man fandt problemer med dem i det såkaldte pesticid-varslingssystem.

Men kritikerne af sprøjteforbud mener, at problemerne stammer fra fortidens mere lemfældige brug af pesticider og peger på, at nutidens godkendte pesticider i følge Miljøstyrelsen som udgangspunkt ikke forurener drikkevandet - så længe man følger vejledningen på dunkene.

I Harlev er Christian Højgaard heller ikke overbevist om, at hans landbrug udgør en forureningsfare.

- Der er nogen, der har læst længere tid end mig, som selv er i tvivl. Så hvordan skal jeg forholde mig til det. Det er jo det, der er svært for mig at agere i, siger han.

Aalborg-rådmand: Hensynet til 100.000 borgeres drikkevand vigtigst

Uenighederne findes i en række kommunalbestyrelser landet over.

Blandt andet i Aalborg, hvor i alt 8 landmænd har fået at vide, at de ikke må sprøjte på dele af deres egen jord.

Ifølge rådmand i Miljø- og Energiforvaltningen, Lasse Puertas Navarro Olsen(Ø), bruger kommunen en praksis, hvor de kan være sikre på, at der også fremover vil være rent drikkevand til det stigende antal indbyggere.

- Det er meget sjældent, vi laver påbud, men nogle gange kan det være nødvendigt. Hensynet til mere end 100.000 menneskers adgang til rent drikkevand og de kommende generationer er vigtigere, end hvor meget en lodsejer har råderet over sin jord, siger han.

Venstre i Aalborg: Som at gå med fem par livremme og fem par seler

Men Jan Nymark Thaysen(V), der er næstformand i Miljø- og Energiudvalget, mener, at forsigtighedsprincippet svarer til, at man “går med fem par livremme og fem par seler”.

Han så hellere, at man i kommunen var mere fleksibel i forhold til at indgå frivillige aftaler - frem for at trykke på påbudsknappen tidligt i forløbet.

- Man skal huske på, at påbud til landmænd med produktion betyder, at de skal betales for nedgangen i produktionen. Ved at udvise fleksibilitet og bruge længere tid på at indgå en frivillig aftale, så står man med en aftale, som landmanden frivilligt har skrevet under på og har medejerskab af. Så klager han heller ikke efterfølgende, siger Jan Nymark Thaysen(V).

Kan ikke se gennem jorden

I Harlev lidt uden for Aarhus er landmand Christian Højgaard ikke skråsikker på, om nutidens pesticider udgør en fare for drikkevandet.

- Jeg ved det jo ikke. Jeg kan ikke se gennem jorden. Jeg dyrker de øverste 20 centimeter, og det er dem, jeg lever af og passer på.

Og derfor er Christian Højgaard heller ikke afvisende over for at dyrke sin jord uden pesticider på sigt.

Men ligesom Venstre i Aalborg ønsker han sig mere fleksibilitet. For han er ikke klar til gå med på kommunens model, hvor han fra den ene dag til den anden skal stoppe med sprøjtemidler for evigt mod en økonomisk kompensation, som han er bange for ikke slår til.

- Det er jo en proces, jeg skal gennemgå som menneske. Er det her noget, jeg mener, jeg kan håndtere? Og så er der jo selvfølgelig økonomiaspektet i det, for jeg skal også betale regningerne, forklarer landmanden.

Kræver fuld dokumentation for sprøjteforurening

En af de kommuner, som endnu ikke har udstedt påbud om sprøjtefri marker, men som i nærmeste fremtid skal stemme om viljen til at gøre det, er Skanderborg. Også her er den politiske uenighed mærkbar.

Claus Bloch(V), der er næstformand i Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune, kræver fuld dokumentation for, at landmændenes sprøjtemidler er en trussel mod grundvandet, hvis han skal stemme for et sprøjtepåbud.

Omvendt mener udvalgets formand, Claus Leick(F), at påbud er vejen frem, når man ikke kan indgå frivillige aftaler med landmændene.

- Der er mange faktorer i forurening, og man ved ikke nøjagtigt, hvad der sker med stofferne, når de siver ned gennem jorden. Vi kan ikke tage chancen – hvis forureningen først er der, så er det for sent, lyder det fra udvalgsformanden.

Det virker lidt barnagtigt

Tilbage i Harlev står Christian Højgaard med bekymringer for, hvad fremtiden bringer.

På trods af uenighed går et politisk flertal i Aarhus Kommune nemlig ind for sprøjteforbud, og det kan derfor ende med, at han skal omlægge dele af familiens næsten 100 år lange landbrugstradition, så der ikke længere bruges sprøjtemidler.

- Retssager er jo den demokratiske vej at gå, hvis man er uenig. Havde vi nu haft en dialog, så kunne det have været løst på meget bedre vis - og måske langt hurtigere. Lige nu er det en gang mudderkast, og jeg synes, det virker lidt barnagtigt, siger han.

Det er de her jordstykker på Christian Højgaards landbrug ved Harlev, som Aarhus kommune ønsker pesticidfrie.